Annonce
Ikast-Brande

Tip gav narkofangst

Annonce

Brande: En politipatrulje aflagde torsdag kl. 16.41 besøg på en adresse i Kirkegade i Brande efter et tip om, at der muligvis blev opbevaret narko på adressen, og formodningen viste sig at holde stik.

Patruljen traf en 29-årig mand, som ikke bor på adressen, på stedet, og han var i besiddelse af både narkotika, et regnskab med videre. Den 29-årige blev fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Herning fredag formiddag, hvor han blev sigtet for slag af narko.

Fem minutter efter midnat natten til fredag standsede en politipatrulje en VW Up på Kvicklys parkeringsplads i Brande. I bilen befandt sig et 19-årigt lokalt kærestepar, men den mandlige fører af bilen blev skønnet påvirket af euforiserende stoffer.

Han blev desuden fundet i besiddelse af en mindre mængde hash, hvilket er en overtrædelse af loven om euforiserende stoffer, en kniv, hvilket er i strid med våbenloven, og endelig var han ikke i besiddelse af et gyldigt kørekort.

Det betød samtidig, at hans jævnaldrende kæreste vil blive sigtet for at have overladt føringen af bilen til ham.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce