Annonce
forside

Tiltalt for svindel havde kunder på Bakken og i Tivoli

Københavns Politi kunne ikke i tide magte at færdiggøre sag, som i 2012 blev slået op til at handle om svindel for en kvart milliard kroner. Tiltalen er reduceret til at dreje sig om 2,8 millioner kroner.

Påstand fra politiet om svindel for en kvart milliard er efter seks år skrottet. Nu kører en flig af sagen.

Efter seks år kommer en straffesag om svindel med moms og sort arbejde onsdag langt om længe for retten.

En direktør i et rengøringsfirma havde dengang travlt med at sende rengøringsfolk og opvaskere til Brøndby Stadion og til restauranter i Tivoli, på Bakken og i Nyhavn i København.

Men hans forretning byggede blandt andet på, at staten ikke fik moms, og at der jævnligt blev arbejdet sort, mente Skat og politiet tilbage i 2012.

Tip Top, Ren Tillid, Gold Star, Samsa Service og Star Service er nogle af de firmanavne, som senioranklager Mads S. Frandsen onsdag remser op i Retten på Frederiksberg. Det var nogle af de cirka 50 underleverandører, som direktøren havde forbindelse til.

Oprindeligt mente Københavns Politi, at direktøren var ansvarlig for svindel for en kvart milliard kroner.

Men sagen blev ikke prioriteret af politi og anklagemyndighed og lå død i lang tid. Til sidst kollapsede de stort anlagte mistanker, og nu er kun en flig med i anklageskriftet.

Det beskriver aktiviteter i blot et enkelt kvartal i 2012 og om relationen til en enkelt underleverandør. Beløbet drejer sig om 2,8 millioner kroner.

- Den reduktion er på ikke mindre end 99 procent, siger direktørens forsvarer, advokat Kåre Pihlmann, i retsmødet om anklagemyndighedens kraftige beskæring.

Såvel direktøren som hans administrative medarbejder nægter at have overtrådt loven. Hvis retten finder dem skyldige, kan forsinkelsen få betydning for straffen.

Den 39-årige direktør, der er iraker og risikerer udvisning, afviser, at han har gjort noget galt.

- Jeg havde indtægter på 50 millioner kroner, og jeg fik hver måned omkring 70.000 kroner i løn, siger han.

Han kan slet ikke genkende beretningen fra en medarbejder i Skat, som under et kontrolbesøg på kontoret hverken så computere eller papirer.

Anklageren hævder, at underleverandøren Star Service var et fiktivt selskab, som var skabt til at begå såkaldt kædesvig. Dets hjemadresse på Fynsgade i Ringsted var fup, konstaterede Skat.

Star Service fandtes dog på papiret. Det blev stiftet af en mand, som den tiltalte direktør havde truffet på en café på Nørrebro i København. Direktøren orienterede ham om ATP, arbejdsmarkedsbidrag og andre forhold.

Anklageren vil høre, om det undrer ham, at leverandøren i løbet af blot tre måneder fakturerede for 6,5 millioner kroner.

- Nej. Jeg kender mange af mine venner, der ikke engang taler sproget, som tjener en til to millioner kroner om året, svarer han.

Den tiltalte forsikrer også, at han tjekkede de ansatte hos underleverandøren. Han så for eksempel opholdstilladelser og ansættelseskontrakter.

Sagen fortsætter i næste uge.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Kurdisk opråb på Rådhustorvet i Horsens: Stop den etniske udrensning

Leder For abonnenter

Leder: Men vil borgerne landdistrikterne?

I sidste uge kom en god nyhed til landdistrikterne. En planlagt besparelse på 30 mio. kr. på de såkaldte LAG-midler bliver trukket tilbage, så landdistrikterne nu har 90 mio. kr. om året fra staten til udvikling - oveni et EU-tilskud. Pengene falder på et tørt sted, for banker og andre investorer har en tendens til at smække kassen i, så snart postnummeret bliver nævnt. Derfor er de såkaldte LAG-midler, der de seneste 11 år har været med til at udvikle og bevare livet i de mindre landsbyer, et fint tiltag, og det er rigtig godt, at politikerne på den måde vælger at tilgodese landdistrikterne. Spørgsmålet er så, om naturstier, byparker og nogle arbejdspladser ændrer på borgernes trang til at bo i selvsamme landdistrikter? Der er ingen tvivl om, at pengene kommer de mennesker, der allerede bor på landet til gavn, men kan LAG-midlerne og andre lignende initiativer vende udviklingen fra by til land? Desværre ser det ikke ud til at være tilfældet. I byer som Ølholm, Barrit og Bjerre, som alle har modtaget LAG-midler, er befolkningstallet de seneste 10 år faldet lige så stille. Ikke voldsomme fald, men en stille afsivning, der bekræfter tendensen, der gælder på landsplan: Borgerne vælger i stigende grad byerne frem for landsbyerne. At LAG-midlerne dermed skulle være en dårlig investering, vil borgerne i de byer, der modtager pengene, sige klart nej til. De mange projekter giver en øget livkvalitet og kan om ikke andet så bremse faldet i indbyggertal. Men det giver anledning til at stille spørgsmålet om, hvad der så skal til for at stoppe affolkningen af landdistrikterne, og om det overhovedet kan lade sig gøre? En kommunal embedsmand, avisen interviewede forleden, nævnte det emne som landkommunens største udfordring. At bevare strukturen med mindre byer, hvor folk kender hinanden og taler sammen om problemer og udfordringer. Der er med garanti ingen lette løsninger på den udfordring, og derfor kan man godt frygte, at de 30 mio. kr. ekstra, der nu bliver fordelt over hele landet, slet, slet ikke er nok.

Odder

Budget i Odder: Partier er glade for fuldt låne-stop og vil afdrage på kommunens gæld

Annonce