Annonce
Alarm 112

Tiltale: Kvinder blev kontrolleret, ydmyget og voldtaget af 29-årig

Stempelspark og overvågning var ifølge anklageskrift en del af hverdagen for 29-årig mands to ofre.

To gange brækkede en kvinde flere ribben efter et stempelspark i brystet, i forbindelse med at hun gennem tre en halv uge flere gange blev voldtaget af en mandlig bekendt.

Manden er tiltalt for på adresser i København at have voldtaget kvinden flere gange og i flere tilfælde over mange timer i perioden fra 4. december til 28. december 2020.

Anklagemyndigheden ved Københavns Politi har vurderet sagen som voldtægt af særlig farlig karakter.

Annonce

Ud over voldtægten af denne kvinde er manden også tiltalt for at have voldtaget en anden kvinde, en tidligere samlever, flere gange på en adresse i Værløse. Det skulle være foregået i perioden fra december 2019 til februar 2020.

Kvinden i Værløse, som var 18 år på det tidspunkt, blev ifølge sagens anklageskrift dagligt tvunget til samleje. Dels blev hun fastholdt, og dels truede manden med at sende videoer af deres seksuelle samvær til kvindens forældre eller lægge dem ud på nettet.

Kvinden i København blev udsat for decideret grov vold, lyder anklagerne. Ud over stempelspark og brækkede ribben fik hun også slået hovedet ind i væggen og ned i et bord.

Derudover beskriver anklageskriftet en lang række af forhold, hvor kvinden i København skulle være blevet udsat for grov vold med karakter af mishandling fra manden. I anklageskriftet fremgår det, at han tidligere er dømt for vold.

Ud over vold og voldtægter skal manden have udøvet et decideret rædselsregime over for de to kvinder. I den forbindelse er han anklaget efter straffelovens paragraf om psykisk vold.

Kvinden i Værløse blev ud over vold og voldtægt offer for mandens krav om, at hun skulle optræde nøgen og dyrke sex med ham, mens det blev sendt live via internettet, lyder anklagerne.

Han kontrollerede derudover hendes adfærd og bestemte, hvem hun måtte omgås. Han tog hendes id-kort fra hende. Og nøglen til den fælles lejlighed.

Når hun kom hjem fra skole undersøgte han hendes krop og kropsåbninger for, om hun havde aflytningsudstyr på sig, lyder det i anklageskriftet.

Hvad angår kvinden i København blev hun blandt andet nægtet at tage hjem til sin familie juleaften, og han lagde en telefon til at optage lyd i rummet, når hun var alene, lyder det i anklageskriftet.

Den tiltalte er 29 år og nægter sig skyldig.

Det fremgår af anklageskriftet ikke, om anklagemyndigheden vil have ham idømt en fængselsstraf, eller om man eksempelvis vil kræve ham anbragt på en psykiatrisk afdeling eller idømt en anden foranstaltning.

Sagen bliver indledt 20. januar ved Retten på Frederiksberg. Her skal tre dommere og tre nævninger afgøre sagen.

/ritzau/

Annonce
Erhverv For abonnenter

Dyre gaspriser, dyre importvarer og kundernes ønske om billige blomster gør det svært at drive forretning

Danmark

Torsdagens coronatal:overblikket over epidemiens udvikling

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

38-årig mand overfaldet og forsøgt bortført ved sit hjem på Chr. M. Østergaards Vej: Nu er endnu en mand sigtet i sagen

Horsens For abonnenter

Spejdere har nu købt omstridt grund ved Nørrestrand: - Det er en kæmpe lettelse

Brædstrup

Slut med rekorder: Færre besøgte Den Genfundne Bro sidste år

Horsens For abonnenter

15 boliger har skiftet hænder denne uge - en af dem for over fem millioner kroner: Se listen her

For første gang i to år: Storm rammer Danmark med vindstød af orkanstyrke

Horsens

Granvoksne mænd med potente småbiler: Vi mødes til ræs hver uge

AC Horsens For abonnenter

Nu må AC Horsens, Horsens Kommune og DBU tage sig sammen og tale sammen, før det bliver pinligt

Erhverv

Fra en specialitet til en anden - ny butik åbner i det tidligere Bronuts

Hedensted For abonnenter

Ny pasnings-model bekymrer forældre: Er det forsvarligt, at pædagoger kører rundt med vores børn i store busser?

For abonnenter

Effektiv fidus til at undgå tårnhøje el- og gaspriser: Folk køber brændeovne og bygger skorstene i hobetal for at spare på strømmen

Debat

Tidligere AC Horsens-formand: Få lavet en løsning, så sponsorloungen igen kan anvendes til det, den er bygget til

AC Horsens For abonnenter

AC Horsens har mere eller mindre lukket transfervinduet: Disse to punkter gør cheftræneren tilfreds med udbyttet

Hedensted

Kok fra Kolding skal drive sognegården videre

Annonce