Annonce
Horsens

Tilskudspenge giver råd til 15 nye pædagoger i seks institutioner

Daginstitutionen Rytterkilden i Sundparken er en af de seks institutioner, som får del i de 21 millioner kroner, som Børne- og socialministeriet netop har uddelt til Horsens Kommune. Arkivfoto: Martin Ravn
Horsens Kommune får del i en pulje fra Børne- og Socialministeriet til flere pædagoger og pædagogiske assistenter i seks daginstitutioner.

Horsens: Horsens Kommune har fået godt 21 millioner kroner over tre år til en styrket indsats over for de mindste, sårbare og udsatte børn i seks institutioner i Horsens. Pengene er øremærket til at ansætte flere pædagoger og pædagogiske assistenter i de seks daginstitutioner, som opfyldte kriterierne for tildeling.

Borgmester Peter Sørensen (S) er ikke overraskende meget begejstret for bevillingen.

- Jeg er rigtig glad - og på horsensiansk betyder det helt oppe i toppen, siger han.

- Det er jo nogle ekstra penge, som kan gøre en særlig indsats for nogle af de børn, som i forvejen har nogle udfordringer. De 1000 første dage er vigtige, og vi har selv sat penge af i budgettet til børnene, men nu kan vi sætte endnu større fokus på nogle af de børn, der har særlig brug for det.

Annonce

Det er jo nogle ekstra penge, som kan gøre en særlig indsats for nogle af de børn, som i forvejen har nogle udfordringer. De 1000 første dage er vigtige, og vi har selv sat penge af i budgettet til børnene, men nu kan vi sætte endnu større fokus på nogle af de børn, der har særligt brug for det.

Peter Sørensen (S), borgmester

15 nye pædagoger

Det er Børne- og Socialministeriet, der har bevilget de 21 millioner kroner til Horsens, og formålet er at fokusere på de første 1000 dage i børnenes liv, så flere sårbare børn får en god start på livet. For at få del i pengene skal institutionerne opfylde krav om, at mindst 25 procent af børnene skal have forældre, som får et fripladstilskud på 80 procent eller derover.

Pengene uddeles over en treårig periode.

- Det er et temmelig stort beløb, og pengene giver mulighed for flere hænder. Et sted mellem 13 og 15 flere pædagoger i de seks huse. Det er ikke, fordi der ikke er et enormt stort fokus og højt fagligt pædagogik niveau omkring de her børn i forvejen, men det her er med til at gøre det endnu stærkere og give tid til andre gode opgaver, lyder det fra borgmesteren.

Forældrebetaling stiger ikke

I Horsens Kommune er det politisk bestemt, at forældre betaler 25 procent af prisen for en dagtilbudsplads. Derved stiger forældrebetalingen normalt, hvis daginstitutionerne får flere penge. Men borgmesteren regner ikke med, at det kommer til at ske i det her tilfælde.

- Det er ikke det, jeg er orienteret om. Det her er særlige penge, som lægges oveni til en særlig målgruppe, siger han.

Derudover regner han heller ikke med, at de ekstra ansigter forsvinder igen, når de tre år er gået.

- Jeg vil tillade mig at sige, at alt tyder på, at de ikke ryger igen - men man skal aldrig sige aldrig. Socialpuljerne har altid været der, men vi arbejder hele tiden på at ændre de socioøkonomiske faktorer, og ændrer de sig, kan man ikke udelukke, at pengene ikke kommer, men vi kigger også ind i minimumnormeringer, så man skal ikke være bekymret for at have et job, siger borgmesteren.

De seks institutioner i Horsens, som kan glæde sig til en andel af pengene, er Rytterkilden, Børnehuset Østreallé, Skolestien, Vuggestuen Miniflint, Søndermark og Børneasylet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Farvel til et stykke dansk industrihistorie: Kommunens største virksomhed skifter navnet ud efter 140 år

Leder For abonnenter

Leder: Tre broprojekter kæmper om politikernes gunst

En bro fra Kalundborg til Hou over Samsø? En ny Lillebæltsbro, enten ved siden af den gamle eller måske som en forbindelse fra Bogense til Juelsminde? Eller hvad med en bro fra Faaborg på Fyn til Als? Visionerne om nye broer, der kan forbinde Vest- og Østdanmark er mange. Og for mange til, at de alle kan blive til virkelighed. Groft sagt er der tre store bro-ønsker: en Kattegatbro, en ny Lillebæltsbro og en Als-Fyn-forbindelse. To af dem kan komme til at sætte meget markante aftryk i Østjylland. De seneste dage har regionsrådsformand i Syddanmark Stephanie Lose (V) gjort sig til talsmand for, at der er brug for en samlet analyse af de tre bro-ønsker. Det er såmænd ikke første gang, hun ytrer den holdning. Det gjorde hun også i efteråret. Men det gør ikke hendes budskab mindre vigtigt eller aktuelt. Det er sindssygt vigtigt, at politikerne på Christiansborg får en analyse, der tager højde for alle tre broprojekter. For ”det kan ikke undgås, at de påvirker hinanden. Det er store projekter, og derfor giver det mening at se det i en sammenhæng,” som Stephanie Lose siger. Og uden en samlet analyse er det yderst svært at gennemskue, hvad der er den bedste løsning. Der er så mange ting, der skal tages i betragtning: nuværende og fremtidige trafikbehov, hensyn til miljøet, påvirkning af natur og boligområder, økonomi, holdbarhed osv. Samtidig er der meget stærke interessegrupper, der - oftest funderet i en geografisk tilknytning - arbejder ihærdigt for én bestemt løsning. Ud fra devisen, at det handler om at råbe op, hvis man vil have indflydelse. Det er godt og demokratisk, men de, der skal træffe beslutningen, har brug for at blive klædt på til at kunne se mere end de forskellige lokale behov for en bro. De skal have et overblik. Umiddelbart synes jeg, at en ny Kattegatforbindelse lyder attraktiv. Men det vil blive en meget dyr bro, så kan vi for de samme eller færre penge få en anden trafikal løsning, der er bedre? Jeg ved det ikke. Men det skal politikerne helst vide, inden de skal beslutte sig. Så kom med den analyse.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];