Annonce
Østjylland

Tilløbsstykke lukker: Populær jordbærfarm plukker på sidste sæson

Kurt Bisgaard har i 42 år dyrket og solgt jordbær fra sin gård i Ajstrup. Han smiler, for nu venter en roligere tilværelse, hvor han for første gang i fire årtier skal nyde den danske sommer i stedet for at jobbe. Men det er også vemodigt.  Foto: Flemming Krogh
Århusianere og andet godtfolk er gennem 43 år valfartet til gården Bisgaard i Ajstrup, hvor Kurt Bisgaard i lige så mange år har dyrket jordbær og kartofler. Han og hustruen pensionerer nu sig selv.

AJSTRUP: Det er nu, hvis du vil have det røde guld - jordbærrene - direkte fra marken og hjem til den dybe tallerken. Jordbærfarmen i sydbyen, Bisgaard, i Ajstrup lukker efter denne sæson.

I 1978 overtog Kurt Bisgaard som fjerde generation sin fødegård, lagde produktionen om - og fremelsker i dag ikke mindre end 30 tons jordbær, som århusianere valfarter til for at få fingre i.

Den ægte vare, Friland, som smager af solskin eller regn alt efter vejret, som skal køres hjem sammen med de nye kartofler, som også er dyrket på Bisgaard-markerne og som  sælges fra gårdudsalget. Gården har altid budt på et stort udvalg af friske grøntsager og urter - ikke for eksempel pottedild dyrket i substrat.

Annonce

Kunderne har samtidig med handlen kunnet nyde den fantastiske udsigt over Århus Bugt, som udfolder sig i det øjeblik, de kører ind på gårdspladsen. Men nu vil ægteparret Anna og Kurt Bisgaard selv nyde det skønne vue fra the-huset oppe på toppen af Bisgaardens græsplæne.

- Vi pensionerer os selv. Det er sidste sæson i år. Det er da vemodigt efter mange rigtig gode år med rigtig mange gode kunder. Dem er vi kede af at sige farvel til, men det er endegyldigt slut efter denne sæson - og det bliver omkring 1. august, siger Kurt Bisgaard.

Mangel på personale, store børnebørn og ro

Han har sammen med sin hustru nået pensionsalderen. Det er én af grundene til, at de har besluttet sig for at stoppe.


Jeg tror, at alle jordbær om fem år bliver produceret i tunneller fra april til oktober. Supermarkederne forlanger ensartede bær. De bliver dyrket i Substral.

Kurt Bisgaard, jordbæravler


- Vi har samtidig gennem årene fået meget stor hjælp fra børnebørn og familie med at bemande den daglange åbningstid hele sommeren. Børnebørnene er nu midt i 20'erne og har andet at se til. Nu vil vi også gerne selv kunne tage til en familiefest i stedet for at prioritere jordbærrene, siger Kurt Bisgaard.

Han har også erfaret, at det kan være svært at skaffe arbejdskraft. Gårdbutikken har altid budt på et frisk udvalg af grøntsager, som Bisgaard har hentet tidligt om morgenen på grøntmarked i den nordlige del af Aarhus.

Her er det dejlige syn, der møder kunderne, når de kommer for at hente jordbær på Bisgaard i Ajstrup. I fremtiden skal Kurt Bisgaard og hustruen Anna nyde tilværelsen som pensionist i blandt andet the-huset på toppen af bakken. Foto: Ravn

- Det har krævet en mand ekstra at tilbyde kunderne urter og grøntsager ud over vores egne jordbær og kartofler. Men vi kan ikke få nogen folk mere. Der skal jo ellers fyldes op, kontrolleres og bestilles. Det har altid været sjovt, og til tider uforudsigeligt, når varerne ikke har været klar på markedet, efter du er begyndt klokken 04.00 om morgenen. Det her har ikke været en fabrik men et godt og alsidigt arbejde, vi har haft med at gøre.

Annonce

Ærter, jordbær og kartofler på plads

Jordbærsæsonen kom fjorten dage senere i gang i år i forhold til normalen på grund af trist, dansk forårsvejr. Den bliver dog ikke forlænget af den årsag, siger Kurt Bisgaard, der også mærker, at jordbærplukkere er en uddøende race.

- Vi har heldigvis vores faste team af trofaste polakker. Det er 11. år i træk, de kommer og plukker. Så vi sørger for, at der er masser af jordbær, selv om vi dog har droppet grøntsagerne i vores sidste sæson, siger Kurt Bisgaard, hvis plukkere har kunnet tjene omkring 40.000 kroner om måneden.

Annonce

Få jordbærudsalg er tilbage

Jordbæravlerne har i øvrigt trænge tider. I år har Helge Kjær Sørensen og Anne Juhlved ved Gylling Næs forpagtet Holtgaards jord ud og dermed lagt jordbær-drift på hylden. I Aarhus og nærmeste omegn er Holgers Jordbær i Hjortshøj næste sæson dermed eneste mulighed for friske jordbær lige fra marken.

Sidste sæson med jordbærrene. Nu er der ikke mange steder i Aarhus-området, du kan få den ægte vare direkte fra marken til den dybe tallerken. Holgers Jordbær i Hjortshøj holder dog ved. Foto: Flemming Krogh

- Det er desværre fremtiden. Jeg tror, at alle jordbær i løbet af fem år bliver produceret fra april til oktober i tunneller på borde, hvor plukkerne kan stå og gøre deres arbejde.

- Supermarkederne forlanger ensartede bær. De bliver dyrket i Substral. Det kan sammenlignes med vinproduktion, hvor jordtype og vejrlig afgør kvaliteten. Problemet er, at den naturlige smag forsvinder. Du vil ikke som i dag kunne smage, om solen har skinnet dagen før, eller det har regnet, siger Kurt Bisgaard.

Han skal nu selv til for alvor at smage på sommeren.

- Det bliver da vemodigt. Men det bliver også dejligt at nyde en dansk sommer. Det har vi jo ikke gjort i mange år.

Annonce
Horsens For abonnenter

Langt fra første gang: 35-årig sendte dickpics og truede piger til at sende nøgenbilleder, mens han var i behandlingsdom for tilsvarende kriminalitet

Danmark

Torsdagens coronatal: Antallet af indlagte falder med 14

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Kasper Würtz trækker Christian Bitz i retten i ny sag: - Jeg er nødt til at gå hele vejen, ellers har det hele været forgæves

Horsens For abonnenter

Se visualiseringerne af omstridt omfartsvej: Stor landskabsbro på otte søjler gennem naturskøn ådal er på tegnebrættet

Horsens

Nyt svar fra ministerium: Bådvraget i fjorden kan få lov at blive liggende

Hedensted For abonnenter

Bliver dit nabolag også tilgodeset? Se listen over ekstraordinært mange nye byggegrunde

Brædstrup

Udvidelse af hal, julebelysning og en skovtrold: Budgetforlig kastede lidt af hvert af sig

Nyhedsbrev For abonnenter

Dagens overblik: Få styr på de vigtigste lokale historier på fem minutter

Horsens

Dement beboer gik hjemmefra og blev fundet død: Alle procedurer er fulgt både før og efter, han forlod plejehjemmet

Kultur

Lidende Elton John udskyder dele af den farvel-turné, der skal forbi Horsens i 2022

Erhverv

Stjerneadvokat afsløret: Skal betale millionbeløb tilbage

Sport

Drømmen om OL lever: Dramatisk kollision i kapsejlads var et stort antiklimaks for Horsens-sejler

HH Elite For abonnenter

HH Elite i vild optur: Jan Leslie forvandlede døde høns til et vinderhold med stærke keepere og blev belønnet med en sejr

Horsens

Beboere skal genhuses efter brand i villa

Annonce