Annonce
Hedensted

Tilbygning skal lette pres på børnehave i nybygger-område

Børnehuset Lille Dalby i Hedensted er presset på plads, men det skulle gerne blive bedre, når børnehaven i løbet af foråret får leveret en specialdesignet børnebus. Derudover er der netop blevet afsat 3,2 mio. kr. til en ny tilbygning. Arkivfoto: Mads Dalegaard
Læringsudvalget har fundet tre millioner kroner til en ny tilbygning til Lille Dalby Børnehus. Det skal sammen med en specialdesignet børnebus få gjort et indhug i ventelisterne.

Hedensted: Det stærkt voksende nybygger-kvarter Lille Dalby Bakker har sammen med et stigende antal fødsler i Hedensted-området gennem længere tid givet trængsel på ventelisten i den populære daginstitution Børnehuset Lille Dalby. Selv søskende til børn i børnehaven risikerer at ryge på venteliste, fordi der er fyldt op i vuggestue-afdelingen.

Det har fået forældre i området til at klage til forvaltningen, og politikerne har da også sat flere tiltag i gang, der skal lette presset på børnehuset.

I løbet af foråret bliver der således indsat en børnebus, der hver dag skal tage nogle af de ældre børn med på oplevelser ud af huset, så der bliver frigivet plads i selve børnehaven. Og nu er der også fundet penge til en mindre tilbygning til børnehuset.

Annonce

Tilbygningen skal huse administrationen, der igennem længere tid har holdt til i en pavillon.

Allerede i sommer besluttede udvalget for læring, at det var nødvendigt med en mere permanent ordning, men de 3.2 mio. kr., det forventes at koste, kom ikke med i budgettet, da forhandlingerne blev afsluttet i efteråret. Dem har læringsudvalget nu i stedet fundet gennem ubrugte midler ved bla. tandplejen.

Ny børnehave på vej

Der er på sigt også planer om at bygge en helt ny børnehave i Hedensted. Den skal ligge i den anden ende af byen, på Årupvej, og vil kunne huse omkring 140 børn.

Når den nye børnehave også forventes at lette presset i Lille Dalby Børnehus, er det fordi, udvalget regner med, at flere familier fra Hedensted by vil tilvælge den nye børnehave frem for børnehuset i Lille Dalby - som mange foretrækker i dag.

Udvalget har desuden for nylig valgt at ændre på visitations-reglerne, således at bopælen får en mere afgørende betydning for, hvem der har først ret til en plads i den lokale børnehave, når der er venteliste.

Annonce
Hedensted For abonnenter

Phillip har kæmpet mod DSB halvanden måned efter tanketorsk: - Jeg glemte tasken - men de stjal computeren

Danmark

Torsdagens coronatal: Rekordmange tilfælde - smittetal runder 40.000

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Hver 10. medarbejder i ældreplejen er syg: Kommunen sætter andre opgaver på pause for at sikre pleje

Horsens For abonnenter

Byggefirma fik nej til dispensation fra lokalplan - og prøvede så at presse kommunen til at betale en del af regningen

Kultur

Biograf-ejere gav aldrig op, men holder stadig filmfanen højt efter et kvart århundrede

AC Horsens

AC Horsens må undvære fire mand til testkampen mod Randers FC: Angriber træner med i HB Køge

Mens smitten raser i daginstitutioner: Hver tredje ansat mangler fortsat sidste vaccinestik

Hedensted For abonnenter

DSB vender på tallerken i computersag: - Vi havde den, så det er vores ansvar

Horsens

Rent vand er ingen selvfølge: 145 lodsejere involveres i 1000 hektar stor jord-kabale

Erhverv

Han har tjent sin første løn i ni år: At have et job betyder mere end penge

Ordning med lønkompensation bliver forlænget i to uger

Odder

Cyklister kan godt begynde at glæde sig: Snart kommer der nye cykelstier

Horsens For abonnenter

Slut med byrådspolitik: Nu skal Anne Lene Løvbjerg tale seniorernes sag over for byrådets politikere

Brædstrup

Vandværk lukker: Rensning af kulsyre i vandet vil blive for dyrt

Annonce