Annonce
Mad og drikke

Tilbudsvinen passer godt til færdigret fra Bilka

Blandingen af grenache, syrah og carignan i chilenske Montgras' Antu-serie er et godt køb på tilbud, og vinen harmonerer med Bilkas bud på svinemørbrad med flødekartofler.
Annonce

Brødtekst

Flødekartofler med mørbrad af gris, Bilka: 59,95 kroner (1,082 kilo)

Køb denne færdigret for kødets skyld. Det er mørt og moderat krydret, så du selv kan give det et ekstra pift med fx hvidløg, chili eller grill-krydderi, hvis du holder af det. Der er rigelig mad til to sultne voksne i bakken, som i øvrigt kan genbruges, fx hvis du skal grille til sommer. Flødekartoflerne er et godt stykke fra en smag af hjemmelavet, men du kan snyde dem bedre ved at rive lidt muskatnød og evt. lidt ost over, inden du varmer retten i ovnen. Prisen trækker lige op på fire små stjerner.

2017 Antu Grenache - Syrah - Carignan, Montgras, Colchagua Valley, Chile, Bilka: Købt på tilbud til 59 kroner i uge 6/normalpris 99 kroner (14,5 procent)

50 procent grenache, 35 procent syrah, 15 procent carignan. Medium rød og gennemsigtig i glasset. Sødmefuld, bærparfumeret duft med blåbær, mørke kirsebær og solbær, der dominerer over fadpræget. Også i smagen sætter de mørke bær et solidt aftryk, men de 12 måneders lagring på franske fade fornemmes lidt tydeligere. Vinen har tydelige tanniner, men de er godt pakket ind i den næsten svulstige frugt. Det gælder også vinens syre, som imidlertid er godt doseret og giver saftighed. Det er en vin, der nok har stor bærsødme, men vil lidt mere end simple marmeladevine. Den er stadig ung og kunne være sjov at smage om fire-fem år (hvilket man ikke kan sige om alle vine i denne prisklasse). Til tilbudsprisen trækker den ubesværet fire store stjerner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Lad os gå sammen om at redde Lillebælt

Annonce