Annonce
Horsens

Kriseramte par står i kø: Tilbud om gratis terapi til forældre revet væk

Kommunens tilbud om gratis parterapi til kriseramte par med børn er blevet revet væk. Der er først penge til flere forløb næste år. Genrebillede: Ritzau Scanpix
80 par har allerede lagt billet ind på terapi eller er i gang med et forløb, som Horsens Kommune finansierer.
Annonce

Horsens: I foråret lancerede Horsens Kommune et nyt tilbud om gratis parterapi til par med børn under 18 år, som er i så stor krise, at de frygtede, at forholdet ville ende med et brud.

Og terapiforløbene er mildest talt blevet revet væk.

Tilbuddet, som var en del af budgetforliget, har 250.000 kroner til rådighed om året tre år i træk. Dette år er det første år, hvor 80 par allerede er i gang med en terapeutisk forløb eller har lagt billet ind på et.

Det er 30 par mere, end der blev skønnet at være penge til. De 250.000 årlige kroner er beregnet til at kunne finansiere et forløb til omkring 50 par.

- Pengene for i år er brugt, konstaterer Ellen T. Schmidt (S), der er formand for udvalget for velfærd og sundhed, som står i spidsen for tilbuddet.

Først næste år kan nye par komme ind i et forløb.

Annonce

Overrasket over interessen

Den store efterspørgsel har været en overraskelse for familieafdelingen, hvis plan om at lave reklame for tilbuddet aldrig blev gennemført og nu er lagt i skuffen. Den var der slet ikke behov for.

- Om den store efterspørgsel også har noget med corona at gøre, kan vi ikke vide, siger Ellen T. Schmidt.

Udvalget har nu bedt om at få en evaluering af tilbuddet i god tid næste år, så vil udvalget vurdere, om det skal lede efter flere penge til tilbuddet ved budgetforhandlingerne for 2022.

- I udvalget var der snak om, hvad succeskriteriet skulle være. Om det var, at parrene ikke blev skilt. Men det er ikke succeskriteriet. Det går i stedet på, om parrene oplever, at de fik hjælp til at komme gennem krisen på en god måde, siger Ellen T. Schmidt.


Samtalerne tæller tre-fem samtaler og gennemføres af erfarne psykologer og familieterapeuter.

Uddrag af teksten


Samtalerne tæller tre-fem samtaler og gennemføres af erfarne psykologer og familieterapeuter. Det er et såkaldt åbent tilbud, hvor man ikke bliver registreret eller bogført i en kommunal journal, fordi man har taget imod tilbuddet om parterapi.

Hun tilføjer, at har børnene i familien behov for hjælp, så gælder der andre tilbud for dem i familieafdelingen.

Annonce

Ny hotline

Mens nogle må vente noget længere på at få hjælp, henleder familieafdelingen opmærksomheden på en ny partelefon, som er oprettet af Center for Familieudvikling.

Den har en hotline målrettet par, der ønsker råd og vejledning. Telefonen er udviklet med støtte fra Østifterne og bemandes af 25 frivillige, som har en relevant faguddannelse. Nummeret er 44 14 41 46.

Annonce
Annonce
Horsens

Flot comeback blev ikke belønnet

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce