Annonce
AC Horsens

Tilbage i startopstillingen: Ludwig håber på en undtagelse

Alexander Ludwig satser på at være tilbage i AC Horsens' startopstilling til kampen mod Hobro. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Styrmanden i forsvaret forventer en hård fysisk duel i Hobro.
Annonce

Horsens: Alexander Ludwig afsonede i søndags en dags karantæne for det røde kort, han blev præsenteret for i kampen mod AaB. Nu er han igen til rådighed forud for fredagens kamp mod Hobro.

- Bo Henriksen plejer ikke at skifte ud på et hold, der vinder, men jeg håber på en undtagelse, siger Alexander Ludwig.

Mon ikke også, der bliver plads til den normale styrmand i forsvaret, selv om Bjarke Jacobsen leverede en stærk præstation, som hans afløser mod OB.

AC Horsens' manager vil ikke afsløre noget.

- Jeg stiller med det hold, som jeg mener er bedst, siger Bo Henriksen.

Alexander Ludwig ser frem til at få brugt masser af kræfter mod Hobro.

- På den her tid af sæsonen er det ofte fight, der bliver afgørende for kampenes udfald. Det bliver duellerne og andenboldene, der kommer i fokus, siger Alexander Ludwig.

Netop energien var i fokus mod OB. AC Horsens vandt med 2-1 blandt andet i kraft af et større overskud end de fynske modstandere.

- Det bliver svært at spille sig til chancer mod Hobro. Sådan er det med banerne på denne tid af året, så vi skal forsøge at sætte os på kampen, som vi lykkedes med mod OB, siger AC-spilleren.

Han har kigget på tabellen og noteret sig, at AC Horsens med en sejr vil være ni point foran Hobro.

- Hobro har kniven for struben, men vi har også brug for en sejr. Vi skal kun have fokus på at jagte en sejr og ikke tænke på, at vi kan trække fra i tabellen, siger Alexander Ludwig.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Se Danmark: Med misk mask maske på

Sport

HH Elite smed sejren væk i Randers

Annonce