Annonce
Danmark

Til kamp mod plastikken: - Jeg kunne aldrig drømme om at købe en bærepose

Flere af danskerne har skåret ned på forbruget af plastikposer, når de handler ind. Foto: Sarah Christine Nørgaard/Scanpix 2017
Tal fra Miljøstyrelsens emballagestatistik viser, at vi de senere år er blevet bedre til at indsamle plast til genanvendelse. Inden 2025 skal vi dog genanvende tre gange så meget plastik, som vi gør i dag. Vi har spurgt fem danskere, hvad de gør for at minimere deres forbrug af plastik i hverdagen.

Brødtekst

Annonce

Freja Winding, 18 år, Odense

Freja Winding, 18 år, Odense - Jeg er stoppet helt med at købe plastikposer, når jeg handler. Hvis jeg skal handle stort ind, tager jeg et net med, som jeg kan bruge gang på gang. Derudover er jeg stoppet med at købe makeup, som kan indeholde mikroplastik, men ellers er jeg ikke så bevidst om, hvordan man bedst begrænser sit forbrug.

- Jeg er stoppet helt med at købe plastikposer, når jeg handler. Hvis jeg skal handle stort ind, tager jeg et net med, som jeg kan bruge gang på gang. Derudover er jeg stoppet med at købe makeup, som kan indeholde mikroplastik, men ellers er jeg ikke så bevidst om, hvordan man bedst begrænser sit forbrug.

- Generelt er jeg ikke så god til at sortere plast fra andet affald bortset fra mine plastflasker, som jeg altid tager med til pantautomaten, uanset om der er pant på eller ej. Og så går jeg målrettet efter at købe varer med mindst mulig emballage, når jeg handler.

Anja Henriksen, 35 år, Odense

Anja Henriksen, 35 år, Odense - Hvis jeg tænker nærmere over det, gør jeg faktisk ikke så meget for at begrænse mit forbrug af plastik. Men jeg er stoppet med at købe plastikposer, og hvis jeg har madrester tilovers, opbevarer jeg dem i bøtter, som kan genbruges i stedet for i plastikposer.

- Hvis jeg tænker nærmere over det, gør jeg faktisk ikke så meget for at begrænse mit forbrug af plastik. Men jeg er stoppet med at købe plastikposer, og hvis jeg har madrester tilovers, opbevarer jeg dem i bøtter, som kan genbruges i stedet for i plastikposer.

- Jeg har faktisk altid sorteret plastikaffaldet fra det andet affald og kørt det på genbrugspladsen. I min optik er plastik ikke en ressource, man bør undgå. Så længe man kan finde ud af at håndtere det på den rigtige måde og ikke smider det i naturen, tænker jeg ikke, at det ikke er så problematisk, som det bliver gjort til.

Preben Jensen, 64 år, Troldhede

Preben Jensen, 64 år, Troldhede - Vi har gennem mange år genbrugt vores indkøbsposer til skraldeposer, og ellers prøver vi at undgå for mange af de produkter, der er pakket ind i alt for meget plastik. Jeg synes især, det er ærgerligt, at der er så meget legetøj, der er pakket ind i så meget emballage. Hele gulvet er jo fyldt med plastik, når børnebørnene har pakket gaver ud juleaften - det er en skam.

- Vi har gennem mange år genbrugt vores indkøbsposer til skraldeposer, og ellers prøver vi at undgå for mange af de produkter, der er pakket ind i alt for meget plastik. Jeg synes især, det er ærgerligt, at der er så meget legetøj, der er pakket ind i så meget emballage. Hele gulvet er jo fyldt med plastik, når børnebørnene har pakket gaver ud juleaften - det er en skam.

- Indtil år 2020 har der ikke været regler for, hvordan vi skal sortere vores affald i vores kommune, så det er ikke noget, vi er gået så meget op i - man er vel lidt doven. Men vi har alligevel sorteret aviser, dåser fra Tyskland og batterier for sig, så det er nok en meget god idé, at vi også kan sortere plastikken fra til næste år.

Ella Larsen, 65 år, Nårup

Ella Larsen, 65 år, Nårup - Jeg kunne aldrig drømme om at købe en bærepose - så skulle jeg virkelig være desperat. Jeg har altid min egen bærepose med, når jeg skal handle ind. Og jeg kunne heller aldrig drømme om at smide en plastikpose ud. Hvis den absolut ikke kunne bruges til andet, ville jeg nok bruge den som skraldepose.

- Jeg kunne aldrig drømme om at købe en bærepose - så skulle jeg virkelig være desperat. Jeg har altid min egen bærepose med, når jeg skal handle ind. Og jeg kunne heller aldrig drømme om at smide en plastikpose ud. Hvis den absolut ikke kunne bruges til andet, ville jeg nok bruge den som skraldepose.

- Allerede inden vores kommune indførte krav om, at vi skulle sortere plastik fra, gjorde jeg det - både hårdt og blødt plast blev sorteret i hver sin spand. Men det er godt, at kommunen har indført krav om det. Der er ingen tvivl om, at det er vejen frem. Vi bliver nødt til at tænke os om, når det kommer til plastik.

Dave Hansen, 46 år, Odense

Dave Hansen, 46 år, Odense - Jeg gør faktisk ikke så meget for at minimere brugen af plastik. Det eneste, jeg lige kan komme i tanke om, er, at jeg genbruger mine bæreposer, så jeg køber aldrig nye, hvis jeg skal handle ind. - Indtil videre har jeg ikke overvejet at sortere plastikken for sig selv. Det er ikke et krav fra kommunens side endnu, så jeg må nok indrømme, at jeg bare smider det hele i den samme affaldsspand.

- Jeg gør faktisk ikke så meget for at minimere brugen af plastik. Det eneste, jeg lige kan komme i tanke om, er, at jeg genbruger mine bæreposer, så jeg køber aldrig nye, hvis jeg skal handle ind.

- Indtil videre har jeg ikke overvejet at sortere plastikken for sig selv. Det er ikke et krav fra kommunens side endnu, så jeg må nok indrømme, at jeg bare smider det hele i den samme affaldsspand.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Annonce