Annonce
Østjylland

Til alle jer fra alle os: Aarhus sender musik-postkort

Hen over sommeren og efteråret sender Aarhus Kommune en række musikalske postkort ud på Youtube. Det første ligger der allerede. Det er bandet Rigmor, der fortolker Michael Strunge på Kvindemuseet.
I en række nye musikvideoer møder fremadstormende musiknavne etablerede kulturinstitutioner.
Annonce

AARHUS: Michael Strunge på Kvindemuseet. Rap på Godsbanen og en rørende stemme på Train.

Oplevelser, der venter,  når Aarhus udsender musikalske postkort i sommerlandet.

Det første er allerede sendt. Se og hør på musikalskepostkort.dk.

Her fortolker bandet Rigmor Michael Strunge på Kvindemuseet.


Ideen med de musikalske postkort er at vise, hvor bredt et kulturliv, vi har i Aarhus

Jacob Bundsgaard, borgmester


De musikalske postkort består af en række musikvideoer, hvor nogle af byens fremadstormende musiknavne møder nogle af de etablerede kulturinstitutioner.

Annonce

Viser kulturlivets bredde

Målet er at vise, hvor spændende byens kulturliv er.

- Aarhus står enormt stærkt kulturelt. Det er nu, vi for alvor kan se resultaterne af Den Europæiske Kulturhovedstad 2017 og dens effekt på byens vækstlag. Ideen med de musikalske postkort er at vise, hvor bredt et kulturliv, vi har i Aarhus, og dermed øge interessen hos det stigende antal kulturturister, som besøger byen og det øvrige Østjylland, siger borgmester Jakob Bundsgaard i en pressemeddelelse.

Videoerne er produceret i et samarbejde mellem Aarhus Kommune, Spot Festival og Promus og er instrueret af Claus Haargaard fra LAB2.

Det gennemgående tema er at parre upcoming kunstnere med de etablerede kulturinstutioner.

Annonce

Håndsrækning til musiklivet

I løber af de kommende uger vil der løbende blive sendt nye musikalske postkort fra byens store kulturinstitutioner.

Det er Spot Festival, der har taget initiativ til de musikalske postkort. Det er også Spot Festival, der har været med til at udvælge navnene. Festivalens leder Gunnar Madsen ser det som en håndsrækning til byens musikliv.

- Alle kunstnerne, som optræder i de musikalske postkort, er navne, der har etableret sig på musikscenen, men endnu ikke er brudt igennem til et stort publikum. Der er ingen tvivl om, at det er et boost at medvirke i en kommunal brandingkampagne, der når bredt ud, siger Gunnar Madsen.

Serien af musikalske postkort offentliggøres i løbet af sommeren og efteråret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce