Annonce
Læserbrev

Tidligere kommunalt ansat psykolog i replik til direktør: Jeg vil anbefale en noget mere nuanceret og kompleks tilgang

Frem for direktørens anbefaling om at "kigge indad" ville en overkommelig arbejdsmængde og tilstrækkelig tid til seriøst og ordentligt arbejde med familierne have været hensigtsmæssigt.

Læserbrev: I forbindelse med en artikel i Odder Avis 14. januar om Børne -og Familiecentret (BFC) skriver direktør for børn, uddannelse og kultur Karsten Poulsen blandt andet følgende vedrørende kvaliteten af sagsbehandlingen på BFC:

"Der er altid ulykkelige historier, når man arbejder med det her område, men det skal ikke være pga. kvaliteten i sagsbehandlerarbejde. Er det dét, så kan man kun kigge indad."

På baggrund af mine erfaringer som kommunalt ansat psykolog på henholdsvis Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og BFC i perioden 1996 til 2019 vil jeg anbefale en noget mere nuanceret og kompleks tilgang.

Kig op - folketing og byråd beslutter, forvaltning iscenesætter, og ledelsen varetager den daglige organisering af arbejdet.

Kig til siden - kollegialt samarbejde er essentielt og forudsætter klare og oplyste procedurer.

Kig ind - refleksion over eget arbejde skal prioriteres af såvel systemforvaltere, ledelse og den enkelte ansatte.

Kig ud - kurser, efteruddannelse, udveksling med andre arbejdspladser sikrer inspiration og fastholdelse af glimt i egne øjne.

Jeg har ulykkeligvis været vidne til, at alt for mange (især) socialrådgivere er blevet slidt op og har måttet sygemeldes.

Frem for direktørens anbefaling om at "kigge indad" ville en overkommelig arbejdsmængde og tilstrækkelig tid til seriøst og ordentligt arbejde med familierne have været hensigtsmæssigt.

Annonce
Henrik Opstrup. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce