Annonce
forside

Tidligere forsvarer Merethe Stagetorn er død

Merethe Stagetorn døde søndag formiddag. Hun blev 75 år.

Merethe Stagetorn forsvarede blandt andet Brixtofte og museet Trapholt, der udstillede guldfisk i blendere.

Den tidligere forsvarsadvokat Merethe Stagetorn døde søndag formiddag på sit plejehjem i København, hvor hun var omgivet af sine børn.

Det oplyser familien til Altinget. Hun blev 75 år.

I den ene opsigtsvækkende sag efter den anden har Merethe Stagetorn med sin elegante stil, store smykker, flid og selvsikkerhed gjort sig bemærket som den tiltalte parts hårde forsvarsværk.

Mange husker nok miseren om guldfiskene, der blev udstillet i blendere på museet Trapholt i Kolding i begyndelsen af 00'erne. Den alternative kunstinstallation førte til en retssag mod museet og dets direktør, som i retten var repræsenteret af Merethe Stagetorn.

Mindst lige så omtalt var bedragerisagen mod tidligere Farum-borgmester Peter Brixtofte. Også han havde Merethe Stagetorn som advokat.

Merethe Stagetorn var desuden en af flere forsvarere i den langstrakte sag mod ledende medlemmer af skoleimperiet Tvind, og hun fik cykelrytteren Bo Hamburger frikendt, da han var anklaget for brug af dopingstoffet epo.

- Alle har ret til et forsvar. Som advokat vinder jeg ikke en sag, det handler det ikke om. Det handler om at bruge juraen til at sikre en så retfærdig straf som muligt, har Merethe Stagetorn udtalt ifølge Altinget.

Hun tog gerne voldtægtsforbrydere, drabsmænd og bandefolk som klienter. Hendes retfærdighedssans var betydelig.

Hendes mand, nu afdøde Ove Stagetorn, var ligesom sin hustru advokat, og sammen fik de to børn.

Parret købte i 1970'erne ejendommen med konditoriet La Glace i indre København. Konditoriet styrede Merethe Stagetorn fra 1978 til 1989, og derefter overtog datteren Marianne stedet, som hun fortsat driver.

Merethe Stagetorn arbejdede flittigt som forsvarer helt op i sine 70'ere. I den sidste del af karrieren var hun i samme firma som sin søn, advokat Henrik Stagetorn, der i en årrække var formand for Landsforeningen af Forsvarsadvokater.

Merethe Stagetorn bisættes fra Garnisonskirken i København af tidligere biskop Erik Norman Svendsen. Datoen er endnu ikke fastlagt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Læserbrev

Venstre-formand: Byens udformning påvirker vores velvære

Læserbrev: Arkitekturen har betydning for livskvaliteten! At naturomgivelser gør os lykkelige, er en veletableret sandhed. Men en undersøgelse i Norge viser, at der også er en sammenhæng mellem arkitekturen i byen og menneskets trivsel. Byens udformningen og arkitektur påvirker simpelthen vores følelse af velvære. Og her foretrækker langt de fleste i den norske undersøgelsen traditionel arkitektur, hvor symmetri, ornamenter, naturmaterialer og klare referencer til lokale traditioner er fremherskende. Hvorimod Instagram-venlig, asymmetrisk og minimalistisk arkitektur i beton, glas og stål blev fravalgt. I virkeligheden er det vel ikke overraskende. Det overraskende er, at den viden ingen betydning har i den moderne byplanudvikling. Hvilket er meget paradoksalt, da vi ellers har stor fokus på trivsel i mange andre sammenhænge. Folkeskolen, ældreplejen og på arbejdspladsen, for at nævne nogle. Her springer diskussionen om Lilli Gyldenkildes Torv mig i øjet. Et af argumenterne og forsvaret for udformningen af de almene boliger er, at det skal være boliger, som alle har råd til. Altså, at det skal være et billigt byggeri og dermed et byggeri uden arkitektoniske krav, må man forstå. Hvis man skal tage ved lære af den norske undersøgelse, så er arkitekturen ekstra vigtig i et alment boligbyggeri, som alt andet lige, tiltrækker mennesker som kan have mange andre udfordringer end en lav indtægt. Derfor burde man tilstræbe, at alment boligbyggeri udformes, så livskvaliteten og trivslen understøttes bedst muligt. Det er ikke tilfældet for Lejerbos byggeri på Lilli Gyldenkildes Torv. Hvilket er tankevækkende, for Lejerbo har ellers selv vist, at det godt kan lade sig gøre at bygge alment, hvor arkitekturen underbygger trivsel og livskvalitet. Stjernearkitekten Bjarke Ingels har tegnet et socialt boligbyggeri, der slanger sig langs Dortheavej i København NV. Et åbent og imødekommende byggeri med lejligheder, hvor der er højt til loftet og en facade beklædt med bæredygtigt varmebehandlet fyrretræ, der med tiden vil patinere. Hvorfor ikke i Horsens? Havnebo på Vejle Havn og Risskovbrynet i Aarhus er andre gode eksempler på alment boligbyggeri med et højt arkitektonisk niveau. Vi har før vist vejen i Horsens. De færreste havde vel troet, at Horsens ville blive kendt som byen med de store koncerter og et Fængsel, som nu er et fyrtårn på det kulturelle danmarkskort. Hvorfor ikke også blive kendt som byen, hvor arkitekturen sættes i højsædet. Hvor den underbygger trivsel og livskvalitet, skaber grønne rekreative rum og bevarer vores historiske bykerne. Det er muligt, men vil kræve, at de politiske beslutninger bliver kvalificeret af en ambitiøs arkitekturpolitik, et uafhængigt råd og en stadsarkitekt med reelle beføjelser.

Annonce