Annonce
Sport

Tidligere FCK'er sender Leicester på andenpladsen

Daniel Amartey har kun lavet to mål i sin tid i Leicester. Foto: Neil Hall/Ritzau Scanpix
Daniel Amartey blev matchvinder, da Kasper Schmeichel og Leicester slog Brighton med 2-1 i Premier League.

Det er sjældent, at Daniel Amartey scorer mål.

Faktisk havde ghaneseren inden lørdag kun gjort det en enkelt gang for Leicester, siden han skiftede til den engelske klub fra FC København i januar 2016.

Men i kampen mod Brighton fordoblede midtbanespilleren altså sin målhøst for klubben, da han med en sen scoring blev matchvinder i Leicesters sejr på 2-1.

Sejren sender Leicester op på andenpladsen i Premier League, to point foran Manchester United. Ole Gunnar Solskjær og co. kan generobre andenpladsen søndag, men det vil kræve en sejr over det formstærke tophold Manchester City.

Amarteys scoring faldt i 87. minut, da han headede et hjørnespark i mål.

Inden da havde Adam Lallana allerede efter cirka ti minutter sendt Brighton i front, hvorefter Kelechi Iheanacho udlignede omkring et kvarter efter pausen.

Man skal tilbage tilbage til december 2016 for at finde Daniel Amarteys første mål for Leicester.

Den defensive midtbanespiller kom til FC København i sommeren 2014 og nåede altså at spille halvandet år i klubben inden skiftet til Leicester.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kultur

Billetkrav, indhegning og mange tusind færre gæster i år

Coronavirus

Danmark dropper AstraZeneca-vaccinen: Får 650.000 ekstra Pfizer-vacciner i andet kvartal

Erhverv

Det betyder de nye indrejseregler for grænsehandlen: Efter disse datoer kan du handle i Tyskland

Erhverv For abonnenter

God for 1,9 milliarder: Så meget tjente Michael Mortensen i 2020

Annonce