Annonce
Fødselsdag

Tidligere borgmester i Brædstrup fylder 75 år

Preben Søndergaard Andersen var den næstsidste borgmester i daværende Brædstrup Kommune. Arkivfoto: Morten Marboe

Brædstrup: Fhv. borgmester Preben Søndergaard Andersen, Søndermarken 7, Sdr. Vissing, Brædstrup, fylder 75 år tirsdag 18. februar.

Han var Venstre-borgmester i Brædstrup fra 1994 til 2002.

Efterfølgende sad han i det daværende amtsråd, og han fortsatte over i regionsrådet efter kommunalreformen.

Han fik også en periode i Horsens Byråd frem til 2013, da han valgte at stoppe.

Preben Andersen, der stammer fra Thy og er uddannet landmand, kom til Sdr. Vissing med hustruen Lene i 1978.

De drev svinefarmen Tornegården I/S, som sønnen Peter i dag er hovedejer af.

Preben Andersen hjælper stadig til på gården, og hjemme på Søndermarken passer han en besætning skotsk højlandskvæg.

I de seneste 15 år har ægteparret boet i et træhus, der ligger en halv km fra deres gamle gård.

Fødselaren holder sig i form med gymnastik, og han spiller billard og l'hombre og er aktiv i Rotary.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

To anholdt ved McDonald's og Jem & Fix: Politiet havde fået tip om udlejningsbil

Annonce