Annonce
Brædstrup

Tidligere AC-spiller er nu ejendomsinspektør med fart på

Ejendomsinspektør Jan Abrahamsen peger på fælleshuset i Sønderhaven - den nye bebyggelse midt i Brædstrup. Foto: Peter Hald
Jan Abrahamsen er ejendomsinspektør for Peja Ejendomme og gør klar til at åbne boligerne i Sønderhaven i Brædstrup.
Annonce

Brædstrup: På Jan Abrahamsens skrivebord ligger der en masse tal. Bogstavelig talt.

Der er tale om splinternye skilte med husnumre, der snart skal hænges op i den nye bebyggelse Sønderhaven på Søndergade i Brædstrup.

Når de ligger på Jan Abrahamsens bord, skyldes det, at han er blevet ansat som ejendomsinspektør i selskabet Peja Ejendomme, der er i gang med at opføre Sønderhaven.

De første beboere skal flytte ind allerede i februar, så der er tempo over feltet lige nu. Og det passer Jan Abrahamsen godt. Han er selv en mand med fart på, og ligesom hans arbejdsgivere, det kendte boligudvikler-par fra Brædstrup, Helle og Peter Pørtner, kan den 48-årige ejendomsinspektør godt lide, at der sker noget.

Jan Abrahamsen har været i ejendomsbranchen i flere år, men han har også en fortid som top-fodboldspiller for AC Horsens. Foto: Peter Hald

- Der er en fantastisk dynamik i Brædstrup, og byen udvikler sig. Og jeg synes, at mit arbejde er vildt spændende. Det er jo herligt, at Helle og Peter Pørtner har modet på at kaste sig ud i disse enestående boligprojekter, siger Jan Abrahamsen.


Der er en fantastisk dynamik i Brædstrup, og byen udvikler sig.

Jan Abrahamsen


Han er oprindeligt uddannet som grafiker og har arbejdet for den store koncern Stibo Graphic, men siden skiftede han over til ejendomsbranchen, hvor han i en årrække var medejer af selskabet Horsens Udlejningsejendomme. Desuden har han prøvet kræfter med detailhandel, da han drev firmaet Paradis Is.

Nu har han sin daglige gang på Jernbanegade 15 i Brædstrup, hvor selskaberne Peja Ejendomme og PHC Ejendomme holder til.

Annonce

Ikke to dage er ens

- Jeg synes, jeg har en god ballast med mig, og jeg kan godt lide den måde, som vi arbejder på her i Brædstrup. Vi er gode sparringspartnere for hinanden, og vi har et lille "maskinrum"... der er ikke noget stift hierarki, og der er en god dynamik. Ikke to dage er ens, siger Jan Abrahamsen.

Han er født og opvokset i Horsens, og selv om han er blevet meget begejstret for Brædstrup, bliver han boende i Horsens, for der har han sine rødder.

Det skyldes ikke mindst fodbolden.

Jan Abrahamsen har nemlig spillet fodbold på topplan for AC Horsens.

- Det blev til 213 kampe på 10 år, men nu har jeg droslet meget ned og nøjes med lidt oldboys-fodbold... Når man har spillet på topplan i så mange år, kan det mærkes på kroppen, siger han.

Men den sportslige energi har han i høj grad bevaret, og nu bruger han så kræfterne på at være med til at lancere nye boliger i Brædstrup og Horsens.

Annonce

En stor begivenhed

Især glæder Jan Abrahamsen sig til at lukke dørene op i Sønderhaven. Her bliver der i alt 77 boliger, herunder et bofællesskab med 26 boliger og et fælleshus.

- Noget af det mest spændende er, at der er tale om et bæredygtigt byggeri, hvor forbrugsudgifterne bliver meget lave - sandsynligvis så lavt som 500 kroner om måneden. Boligerne får solceller, der kan dække det meste af lejlighedernes varme- og elforbrug, forklarer han.

- Interessen for Sønderhaven er støt stigende, og i skrivende stund er der kun 12 lejligheder, der ikke er reserveret, oplyser han.

Snart kan de første beboere flytte ind i Sønderhaven, og Jan Abrahamsen har allerede fået numrene på lejlighederne. Foto: Peter Hald

Indflytningen i Sønderhaven bliver en markant begivenhed i 2021, og det kommer til at ske i tre etaper. Det første hold beboere kan flytte ind 1. februar, dernæst et nyt hold 1. juni, og de sidste flytter ind i november.

Jan Abrahamsen vil som ejendomsinspektør få daglig kontakt med lejerne.

- Jeg har det sådan, at tingene skal være i orden, og sammen med lejerne har vi en fælles interesse i at løse problemer. Hellere ofre lidt mere på at få tingene klaret og have kvaliteten i orden. Det giver goodwill og en god dialog, understreger han.

Sådan kan Sønderhavens fælleshus og det omkringliggende torv komme til at tage sig ud, når det er færdigt. Illustration: Ginneruparkitekter A/S
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
AC Horsens

Se videoen: Skarpheden manglede - AC Horsens satsede men måtte nøjes med 0-0 mod VB

Horsens

Nyt testcenter på vej: Om få dage kan man få lavet en kviktest i Brædstrup

Danmark

Politikere er ikke i særlig kategori: Middelfarts 46-årige borgmester lod sig covid-19-vaccinere på samme tid som plejehjemsbeboere

Annonce