Annonce
112

Tidlig nytårsaften i Klovborg

Der blev smidt fyrværkeri i Klovborg. Arkivfoto

Klovborg: En eller flere indtil videre ukendte personer tog åbenbart fejl af datoen, da de søndag gav sig til at fyre fyrværkeri af på Storegade i Klovborg.

I løbet af aftenen lød der flere mindre eksplosioner i byen, og kl. 20.04 modtog politiet så anmeldelse af, at der var blevet smidt noget, der formentlig var en krysantemumbombe ud for nr. 89.

Da en patrulje nåede frem til stedet, fandt de ganske rigtigt rester efter sprængt fyrværkeri.

Vidner har set en grålig Seat i området, men bilens registreringsnr. er ikke blevet noteret, så om den i det hele taget har noget med den utidige nytårsfejring at gøre, er usikkert.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

- Far, far, julemanden er her...

Annonce