Annonce
Horsens

Tiden er løbet fra stiftelse: Plejebeboere skal flytte fra Arentzens Minde

Udefra set er Arentzens Minde en utrolig smuk bygning, men tiden er løbet fra indretningen til bofællesskab for ældre med svære psykiske sygdomme. Foto: Mette Graugaard
Tiden er løbet fra faciliteterne i den smukke bygning Arentzens Minde i Stjernholmsgade. Beboerne skal i stedet flytte ind i det kommende friplejehjem på Kvicklygrunden.

Horsens: Arentzens Mindes tid som hjem og døgntilbud for ældre borgere med svære psykiske problemer er talte.

I dag bor der 15 ældre i det kommunalt drevne bofællesskab, der ligger mellem Slotsgade og Stjernholmsgade i Horsens midtby.

Men tiden er løbet fra faciliteterne.

- Lejlighederne er ikke beregnet til folk med handicap, og de hjælpemidler, der er behov for til arbejdet, forklarer Ellen T. Schmidt (S), der er formand for udvalget for velfærd og sundhed.

Annonce
Arentzens Minde ligger mellem Stjernholmsgade og Slotsgade. Foto: Mette Graugaard

Påbud fra Arbejdstilsynet

Særligt øverste etage med skrå vægge giver kvaler, når der skal tages ekstra hjælpemidler i brug. Derfor sker det ofte, at man ikke kan bruge de optimale hjælpemidler til arbejdet. De fysiske rammer lever heller ikke op til Arbejdstilsynets krav til arbejdsmiljøet, hvilket har medført påbud og flytning af borgerne fra tagetagen til andre boliger.

Planen er, at de nuværende beboere skal flytte ind i det nye friplejehjem, som PFA opfører på Kvicklygrunden. Det ventes at kunne ske i 2021.

- Medarbejderne og beboerne er informeret om beslutningen, siger Ellen T. Schmidt.

Lige nu forhandler PFA, som skal opføre friplejehjemmet med plads til omkring 75 beboere, med Danske Diakonhjem for at få en aftale, hvor Danske Diakonhjem driver plejehjemmet, som pensionsselskabet PFA opfører. Der er endnu ikke faldet en aftale på plads.

Oprindeligt friboliger

Arentzens Minde blev opført i 1894-96. En stiftelse, der blev indrettet til friboliger for trængende, tidligere selvstændige håndværkere og deres enker. Men tiden løb fra boligerne, og Horsens Kommune overdrog bygningen til Lejerbo, som indrettede 15 - dengang - moderne ældreboliger. Ombygningen var færdig i 1997, da boligerne blev taget i brug.

I dag, 22 år senere, er tiden atter løbet fra boligerne til det formål, de har i dag, og det bliver nu op til Lejerbo at finde en fremtidig plan for den historiske bygning.

Bofællesskabets dage er talte. Beboerne skal i stedet bo i et afsnit på det kommende friplejehjem. Mette Graugaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Hvor skal pædagogerne komme fra?

Et vigtigt skridt til en bedre kvalitet i landets daginstitutioner. Sådan beskriver børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil resultatet af den aftale, som regeringen har indgået med støttepartierne fra SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet. Aftalen sikrer 1,6 milliarder kroner ekstra til landets kommunale børnehaver og vuggestuer frem mod 2025. Første del af puljen på 500 millioner kroner er på vej ud i kommunerne om meget kort tid. Pengene er øremærket til mere personale, så "børnene får den opmærksomhed, de har fortjent" som ministeren udtaler i en pressemeddelelse. Og det er mere end blot tomme ord. Kommunerne skal nemlig bevise, at de har brugt pengene på netop mere personale, og samtidig skal kommunerne dokumentere, at de flere voksne i daginstitutionerne ikke må føre til et fald i andelen af uddannede pædagoger. Man kan med andre ord ikke blot bruge pengene på uuddannede pædagogmedhjælpere for at få flest mulige hænder for pengene. De 500 millioner kroner er fordelt efter antallet af børn i 0-5 års alderen. De ekstra millioner betyder dog også, at det bliver lidt dyrere for forældrene at få deres børn passet. Ifølge SF's Jakob Mark bliver det dog ikke et problem, idet han mener, at mange forældre er villige til at betale mere for flere hænder omkring deres børn, hvilket han meget vel kan have ret i. På et budgetborgermøde i Odder i efteråret var der i hvert fald flere forældre, der spurgte, hvorfor kommunen ikke bare satte taksterne op, hvis der manglede penge. Svaret var, at det kan man ikke, fordi kommunerne ifølge loven kun kan sende 25 procent af prisen for en vuggestue- eller børnehaveplads videre til forældrene. Det betyder så, at forældrene nu skal betale lidt ekstra for de millioner, regeringen har fundet til kommunernes daginstitutioner. Spørgsmålet bliver bare, om man kan finde det antal uddannede medarbejdere, der skal til for at leve op til regeringens aftale. Ifølge tal fra pædagogernes fagforening, BUPL, var der i december 2019, hvad der svarer til mindre end 70 fuldtidsledige pædagoger i Horsens, Hedensted, Skanderborg og Odder kommuner tilsammen. Dertil kommer selvfølgelig pædagogiske assistenter. Alene i Horsens regner man med, at der kan ansættes mindst 35 flere voksne allerede i år. I Odder bliver der kun penge til en lille håndfuld, mens Hedensted får råd til cirka det dobbelte. Der skal med andre ord også kigges på, hvor de mange flere hænder skal komme fra.

Annonce