Annonce
Udland

Mindst ni passagerer har mistet livet i togulykke i Pakistan

Str/Ritzau Scanpix
66 passagerer er blevet blev kvæstet, da et passagertog kolliderede med et parkeret godstog.

10 mennesker er dræbt, og 65 andre er kvæstet, i en togulykke i Pakistan torsdag.

Det oplyser en embedsmand fra den pakistanske regering.

Ulykken indtraf, da et passagertog kolliderede med et godstog, der var parkeret på sporet på stationen Walhar Railway Station i den sydlige by Rahim Yar Khan i provinsen Punjab.

Redningsarbejdere er torsdag formiddag lokal tid forsat ved at frigøre passagerer, der sidder fastklemt i togvognene.

Myndighederne forventer, at dødstallet vil stige, da flere af de kvæstede er i kritisk tilstand.

Embedsmand Jamil Ahmed fortæller, at de dræbte og kvæstede er bragt til forskellige hospitaler.

Pakistans premierminister, Imran Khan, udtaler i en erklæring, at han er meget ked af at høre nyheden om ulykken.

Khan har givet jernbaneminister Sheikh Rashid Ahmad ordre om at "tage alle de nødvendige skridt mod at imødegå årtiers forsømmelse af jernbaneinfrastrukturen" og sørge for bedre sikkerhed.

Myndighederne oplyser, at også Pakistans militær deltager i redningsarbejdet.

Der sker ofte togulykker i Pakistan. Det skyldes, at store dele af jernbaneinfrastrukturen er bygget af britiske kolonister og ikke er blevet vedligeholdt eller fornyet siden.

/ritzau/AP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce