Annonce
Horsens

Thomas tager skraldet på Langelinie

De fleste gæster på Langelinie er heldigvis gode til at smide skraldet i de dertil indrettede skraldespande. Thomas Lund Olesen viser her nogle af efterladenskaberne. Foto: Søren Gylling
Mange gæster på Langelinie denne sommer giver fast arbejde til kommunens skraldehold, der hver dag støvsuger det rekreative fristed for efterladt affald. Vi var med på skraldejagt søndag morgen.

Horsens: Papirsnapperen lukker ikke helt tæt, så Thomas Lund Olesen må i de svære tilfælde bøje sig ned for at samle uvelkomne kapsler, papirsstumper og skodder op fra jorden.

- Det bliver jeg nødt til. Det skal jo væk, konstaterer han.

Vi er på Langelinie søndag morgen ved 9-tiden. Thomas Lund Olesen er en del af det kommunale skraldehold, der hver dag sørger for, at byen tager sig præsentabel ud.

Han har tjansen hveranden weekend, og efter at have "støvsuget" Søndergade og sidegaderne sammen med en kollega er han nu nået til et af byens særligt populære rekreative fristeder, Langelinie, hvor han tømmer skraldespandene og afsøger det store grønne område for efterladt skrald. Det tager typisk op til halvanden time at rengøre området.

Fjer fra områdets måger fylder mest på græstæppet, og de får som en del af naturen lov til at blive liggende. Går man tættere på, opdager man dog også uvelkomment affald fra gæsterne aftenen og natten forinden.

- Det ser egentlig ganske fint ud i dag, selvom der var mange mennesker på Langelinie i går. Det var meget værre i går morges, efter at Zulu Sommerbio var på besøg fredag aften. Vi var to mand i gang i to timer, og vi fik hjælp af et par, der var ude at gå tur. De fik ondt af os, da de så, hvor meget der var, lyder det med et smil fra Thomas Lund Olesen.

Thomas Lund Olesen skynder sig at understrege, at alle skraldespande var fyldt til bristepunktet lørdag morgen, så gæster, der gerne ville af med affaldet, havde ingen steder at komme af med det.

- Heldigvis er der så folk, der samler skraldet i en bunke, og det gør det nemmere for os, siger han.

De knuste flasker er det værste. Dem tager vi med håndkraft, for vi har ikke andre muligheder, og det kan godt tage noget tid.

Thomas Lund Olesen, skraldemand

Knuste flasker er det værste

Thomas Lund Olesen finkæmmer græstæppet med et trænet øje. Han finder blandt andet plasticbægre, kapsler, emballage, møtrikker og dåser. I området, hvor man kan dase i hængekøjer, er der denne morgen særligt mange cigaretskodder og dåser.

- De knuste flasker er det værste. Dem tager vi med håndkraft, for vi har ikke andre muligheder, og det kan godt tage noget tid, siger han.

- Kommunen har i år opgraderet med flere skraldespande og skodhotel til cigareskodderne. Kan du mærke forskel på mængden af affald fra i fjor?

- Nej, det synes jeg faktisk ikke. Det er umiddelbart det samme. Folk vil nok bare helst have skraldespandene fem-ti meter fra, hvor de er, og det kan jo ikke lade sig gøre. Nogle mennesker er fløjtende ligeglade med, hvor de smider deres skrald, konstaterer Thomas Lund Olesen.

- Det er særligt på Langelinie, det er galt. For eksempel i Bygholm Park er gæsterne meget bedre til at rydde op efter sig. Det handler måske også lidt om, at det der mest er børnefamilier med forældre, der gerne vil være gode eksempler for deres børn, siger han.

- Får du det hele med?

- Nej, det må jeg nok være ærligt at sige, det er svært at spotte det hele. Så skulle jeg bruge hele dagen hernede, men vi holder det væsentligt nede, og så tager min kollega nok resten med i morgen, siger Thomas Lund Olesen.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

På samme måde kan man i klimadebatten spørge: Kan det nu også passe?

Læserbrev: Da jeg i sin tid underviste elektrikerlærlinge, sagde jeg til dem, når de skulle beregne en kondensator, at de lige skulle stoppe op og spørge sig selv: "Kan det nu også passe?" Ellers kunne man med alle de mange millioncifre få en kondensator ud af det, som rent fysisk næppe kunne være i en stor beboelsesejendom. På samme måde kan man i klimadebatten spørge: Kan det nu også passe? Ida Auken fortæller verdens mægtigste mand, hvordan han skal bære sig ad - for hun ved det om nogen. Jeg er bestemt heller ikke enig i Trumps klimapolitik, men Ida Auken ved godt, hvad der giver pote i medierne. Macron rider med på den klimabølge, der giver bonus i øjeblikket, og siger om brandene i Amazonas regnskove, at Jordens lunger brænder, vi må gøre noget! Den går rent ind - eller gør den? Er lunger ikke noget, der optager ilt? Og er der ikke forskere, der siger, at underskoven i regnskoven forbruger næsten lige så megen ilt, som træerne producerer? Det er havet, der er verdens iltmager. Selvfølgelig skal man ikke underkende træernes optag af CO2, som er meget vigtig. Et stort problem ved de skovbrande er også den CO2, der dannes. Greta Thunberg sejler til USA under stor bevågenhed og flyver hjem i hemmelighed! Dansk Folkeparti er nu også klimabevidste, for i fortvivlelsens stund er man jo nødt til at få surfbrættet op på den klimabølge, hvor man før skred i kultveilten op til valget til stor glæde for Danmarks Radios journalister, der jo nødigt ser deres grønne gren savet over af DF. Jeg er ikke på Facebook, så alle I, der nu vil give mig en over nakken med svulstige gloser over dette indlæg, må finde jer i, at jeg ikke kan læse det. Jeg vil så i sandhedens navn lige nævne et par ting: Jeg cykler, når jeg skal købe ind, og har min cykelkurv med til varerne, så jeg ikke skal bruge plastposer. Jeg har aldrig været i Thailand på ferie - jeg foretrækker at cykle på ferien i vort dejlige land, som jeg holder af og er så heldig at leve i.

Annonce