Annonce
Danmark

Thomas Funding: Mette Frederiksen nægter at tale sort, men udstiller sin politiske impotens

Thomas Funding. Foto: Frederik Steen Nordhagen
Problemet med at være stor i slaget er, at man hurtigt kan komme til at se afpillet ud, hvis tingene ikke går ens vej. Det er det, der måske er ved at ske for Mette Frederiksen. Hun har tordnet imod, at Danmark skal give penge til de nødlidende sydeuropæiske økonomier i kølvandet på corona. Men det er en kamp, hun efter alt at dømme kommer til at tabe, og på den måde udstiller statsministeren sit eget forventelige nederlag.
Annonce

Hvilken type statsminister vil du helst have?

En der med åben pande kæmper for sin – og måske din – sag på den europæiske scene, men af samme årsag også risikerer at tabe med et brag.

Eller er det bedre med en, der snakker så sort, at det er umuligt at gennemskue, hvad personen egentlig mener, men som til gengæld – måske – kan have succes med flytte det mudrede kompromis en smule i den rigtige retning.

Historisk set har Danmark haft statsministre fra den sidste kategori. Når sager fra EU-systemet kolliderede med den danske folkeopinion, har den typiske reaktion fra landets regeringsledere været at begynde at tale i tunger.

Logikken synes at have været, at hvis en sag på forhånd virkede tabt, var der ikke nogen grund til at tale konflikten med EU op i offentligheden. Gjorde man det, italesatte man kun sit eget forventelige nederlag.

Modsat kunne man som statsminister selvfølgelig heller ikke lægge sig fladt ned på maven for Bruxelles og Strasbourg. Det ville vælgerne aldrig tolerere. Den gyldne middelvej har således været at tale politisk volapyk.

Men Mette Frederiksen er ikke, som statsministre er flest. Flertallet af de socialdemokratiske partier i Europa er i krise, og regeringstoppens analyse er, at det i høj grad skyldes, at mange af de traditionelle S-vælgere ikke længere føler, at de gamle arbejderpartier tager deres bekymringer alvorligt.

Det billede matches meget godt af en række vælgerundersøgelser, der viser, at jo kortere uddannelse, folk har, desto mere skeptiske er de typisk også over for indvandringen og EU.

Socialdemokratiet er derfor også under Mette Frederiksens ledelse begyndt at tale anderledes om begge emner. Retorikken på udlændingeområdet er blevet hårdere, og Europa omtales i mere kølige vendinger. Der er en verden til forskel fra dengang Helle Thorning-Schmidt som statsminister udtalte, at hun var europæer af hjertet.

Socialdemokratiet er stadig klare tilhængere af EU, men det er tydeligt, at Mette Frederiksen har anlagt en linje, hvor hun gør en dyd ud af ikke at ville forsvare det, hun ikke mener kan forklares over for hendes vælgere. Og den linje kører hun videre som statsminister.

Hun har senest i meget klare vendinger sagt nej til, at Danmark skal betale til en europæisk krisefond, der har til formål at hjælpe de sydeuropæiske lande vis økonomier er hårdt pressede efter corona.

Hun gik endda så langt som til at kalde det ”fuldstændig gak”, at danske skatteydere skal betale for at understøtte lande, der ikke selv har sørget for at holde deres økonomier stærke og robuste.

Og det er da helt sikkert et populært synspunkt i store dele af befolkningen, men der er bare et lille problem. Danmark efter alt at dømme kommer til at betale, og det har stået klart lige siden, Tyskland og Frankrig blev enige om, at det var sådan, det var.

Mette Frederiksen har altså været med til at tale sit eget kommende nederlag op. Det har hun gjort med åbne øjne, fordi hun øjensynligt mener, at det er vigtigere, at vælgerne ved, hvad hun står for, end om hun fremstår politisk impotent.

Men det er en svær balancegang, statsministeren er ude i, og i denne uge snublede hun øjensynligt på linen. Det skete, da hun tirsdag i Folketingets spørgetime blev kritiseret for sin aggressive forhandlingsstrategi i EU. Det fik Mette Frederiksen til at skyde tilbage på blandt andet Venstres Jakob Ellemann-Jensen.

- Hvis vi skal bruge mange flere milliarder kroner om året på EU, er der jo tilsvarende færre milliarder kroner til velfærd eller til klima eller til genopretning af vores egen økonomi efter corona. Derfor synes jeg, kritikerne skylder et svar: Hvor skal der spares på den danske finanslov?, lød det fra statsministeren.

Mette Frederiksen fik naturligvis ikke svar på sit spørgsmål, men til gengæld lykkedes det hende at beskrive, hvad konsekvensen bliver for helt almindelige danskere, hvis hun lige om lidt ikke kommer igennem med sine krav i EU.

Venstre udnyttede med det samme situationen. Inden regeringen kan stemme for et forhandlingsresultat i EU, skal de nemlig have et mandat i Folketingets Europa-udvalg. Disse mandater vedtages næsten altid i bred enighed, men Jakob Ellemann-Jensen fortalte torsdag til Jyllands-Posten, at Venstre ikke kan støtte noget, før Mette Frederiksen har redegjort for, hvilke øjensynligt ødelæggende konsekvenser, det vil have for landets velfærd, miljø og økonomi.

Det er klart i kategorien politisk drilleri, men derfor kan det godt være klogt. Og Venstres formand er godt på vej til at gøre Mette Frederiksens selvitalesatte nederlag i EU meget konkret og virkelighedsnært for danskerne.

Alt dette er naturligvis kun en enkeltsag, og den kommer ikke til at vippe læsset hverken i den ene eller den anden retning. Men fortsætter Mette Frederiksen med at omfavne sine nederlag på EU-scenen, bliver det på sigt interessant at se, om det så også er den type statsminister, danskerne gerne vil have.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Ejer af Oasen: Jeg troede, det var en kunde, der ringede for at aflyse...

Hedensted

Galleri udstiller samlerobjekter

Horsens For abonnenter

Borgmester er ærgerlig over Learnmark-beslutning - bestyrelsesformand åbner dør på klem

Annonce