Annonce
Sport

Thibaut Pinot triumferer på toppen af Tourmalet

Anne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix
Jakob Fuglsang blev sat mod slutningen af 14. etape, der endte med sejr til Thibaut Pinot på Tourmalet.

Ingen kunne røre franskmanden Thibaut Pinot (FDJ), da de største favoritter lørdag kæmpede om sejren på 14. etape i Tour de France med mål på toppen af Col du Tourmalet.

Det danske klassementshåb, Jakob Fuglsang (Astana), blev sat af frontgruppen med knap to kilometer til mål og tabte tid i klassementet.

Efter lørdagens etape er han 5 minutter og 22 sekunder fra førstepladsen. Danskeren har 3 minutter og 8 sekunder op til podiet.

Til gengæld betød Fuglsangs præstation, at han rykkede op på ottendepladsen i det samlede klassement.

Den gule førertrøje sidder fortsat på Quick-Steps Julian Alaphilippe (Quick-Step), som sad med blandt de forreste til det sidste.

Alaphilippe blev toer på lørdagens etape, mens Steven Kruijswijk (Jumbo-Visma) blev treer. Samme plads indtager hollænderen i det samlede klassement.

Flere af de øvrige favoritter tabte også tid. Mest opsigtsvækkende var det, at sidste års vinder, Geraint Thomas (Ineos), måtte slippe favoritgruppen mod slutningen og trillede i mål 36 sekunder efter Pinot.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv For abonnenter

Håndværk og håndmadder giver smør på brødet: Otte nye regnskaber fra lokale firmaer

Annonce