Annonce
Horsens

Thi det er en ære, Dannebrog at bære

Horsens Garden leverede musik, da Danmarks-Samfundet i Horsens i lørdags indledte valdemarsdag med at lægge en krans på Nordre Kirkegård til ære for faldne soldater. Privatfoto
Danmarks-Samfundet i Horsens indviede Danske Veteraners nye fane på valdemarsdag.

Horsens: Lørdag var en festdag for Dannebrog, hvor det landet over blev fejret, at det er 800 år, siden Dannebrog dalede ned fra himlen.

Således også i Horsens, hvor Danmarks-Samfundet Horsens indledte dagen med kransenedlæggelse for faldne soldater på Nordre Kirkegård. Herefter gik optoget med Horsens Garden i spidsen til rådhuset, hvor Danske Veteraners nye fane blev indviet.

- Vi var cirka 110 deltagere og 13 faner. Alle var i festhumør trods regnen, beretter Torben Engholm, der er formand for Danmarks-Samfundet i Horsens, om dagen.

Ved indvielsen af den nye fane blev der på symbolsk vis slået tre søm i fanen, og der blev udtrykt ønske om, at den nye fane vil blive et samlingsmærke for foreningens medlemmer og brugere.

Annonce
På rådhuset blev der indviet en ny fane for Danske Veteraner. Privatfoto

Til glade og triste stunder

Torben Engholm holdt derefter tale om fanen, som er et symbol på at repræsentere danskhed og det at være dansk på den mest positive måde.

- Ved denne faneindvielse bindes jeres historie som veteraner og frivillige udsendte til verdens brændpunkter sammen med historiens vingesus omkring Dannebrog.

En fane, der nu vil følge veteranerne gennem både festlige og alvorlige stunder i foreningens virke.

- Brug den så ofte I har mulighed for at bære den, og bær den nu med stolthed. Thi det er en ære, Dannebrog at bære, lød det fra Torben Engholm.

Efter indvielsen var Horsens Kommune vært for en reception i anledning af Dannebrogs 800 års-jubilæum.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Klimaangst er de voksnes ansvar

Med mellemrum fortæller psykologer, hvordan flere og flere børn og unge bliver ramt af depression, angst og tvangstanker, fordi de er bange for, at Jorden vil blive oversvømmet, ødelagt af tørke eller helt gå under på grund af klimaforandringerne. Fænomenet har fået sit eget navn - klimaangst. At børn bliver bange, når de hører, at store dele af Danmark bliver oversvømmet, eller at jorden går under om 80 år, er ikke så sært. Problemet er, at vi voksne ikke er i stand til med ro i stemmen at sige: Du skal ikke være bange. Der sker ikke noget. Jeg har lige været en tur i Island - med fly, jeg indrømmer det straks. Her besøgte vi en gletsjer, som skrumper år for år. Og fik udpeget vulkanen Ok, som har været dækket af en gletsjer i 700 år. Det er den bare ikke længere. Søndag 18. august blev der holdt begravelse for Ok-gletsjeren, som er den første i landet, der er forsvundet på grund af klimaforandringer. På stedet er der sat en mindeplade op, som i et brev til fremtiden fortæller, at i løbet af de næste 200 år vil også landets øvrige gletsjere forsvinde. Skræmmende, når en af dem er større end Sjælland i udbredelse. De islandske gletsjere er bare ét eksempel på, hvorfor ikke kun børn, men også voksne bliver bange. Det nytter bare ikke noget, at vi som voksne udstråler angst og hjælpeløshed. Vi er nødt til både at fortælle og vise, at vi handler - at vi gør noget. Som voksne har vi en forbandet pligt til at sige til børnene, at vi tager ansvaret på os og forklarer, hvordan vi sammen kan være med til at redde kloden. Vi skal fortælle dem, at vi vil bruge mindre plastic og samle det ind, der har samlet sig som øer i verdenshavene. Og at vi skal huske at tage ispapiret og plasticposen med hjem, når vi er på strandtur. Alt det skal vi gøre, selv om der måske stadig bor en rest af tvivl inderst inde. Heldigvis bliver det mere og mere konkret, hvad vi kan gøre for at hjælpe klimaet. Som når en Gedved-borger i fredagsavisen fortæller, hvordan han sorterer sit affald i en grad, så der ikke er en krumme tilbage til skraldespanden.

Annonce