Annonce
Læserbrev

The ice is melting at the poles: Nu skal der handles

Den klimatøven, der har kendetegnet regeringens politik, skal brydes, og vi skal igen i front på den grønne omstilling i Danmark.

Læserbrev: Villy Søvndal er en stor politisk humorist, men det var nok ikke helt tilsigtet, at det skulle være sjovt, da han i 2009 - i forbindelse med COP15 - på sit bedste skoleengelsk fik sagt de ord, der er overskriften for mit indlæg.

Men ser man bort fra det måske ikke helt korrekte engelsk, er der ingen tvivl om, at Villy Søvndal både dengang og nu har ret.

Isen smelter, verdenshavene stiger, og klimaet forandrer sig afgørende på grund af de øgede mængder af C02 i atmosfæren og de deraf følgende temperaturstigninger.

I SF har vi næsten altid haft fokus på den grønne dagsorden. Først på miljøet i 70'erne, men siden 90'erne også i forhold til klimapåvirkningerne.

At de fleste danske partier efterhånden anerkender de store udfordringer, vi står over for i forhold til klima og miljø, er godt. Men ikke alle partier erkender omfanget af den udfordring og den grønne omstilling, vi står over for.

Hvis vi skal overholde Paris-aftalens mål om 1,5 grader eller mindre i temperaturstigning, skal vi rykke nu.

Den klimatøven, der har kendetegnet regeringens politik, skal brydes, og vi skal igen i front på den grønne omstilling i Danmark.

Vi skal vedtage en bindende klimalov. Vi skal være CO2-neutrale senest i 2040. Vi skal udfase alle fossile brændsler inden 2035, og vi skal i samarbejde med landbruget reducere i den store del af CO2-udledningen, som stammer fra landbruget.

Tiden for at snakke om at gøre noget er for længst overskredet. Nu skal der handles. Klimaet tåler ikke mere varm luft!

Annonce
Paw Amdisen. Arkivfoto: Morten Pape
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Klimaangst er de voksnes ansvar

Med mellemrum fortæller psykologer, hvordan flere og flere børn og unge bliver ramt af depression, angst og tvangstanker, fordi de er bange for, at Jorden vil blive oversvømmet, ødelagt af tørke eller helt gå under på grund af klimaforandringerne. Fænomenet har fået sit eget navn - klimaangst. At børn bliver bange, når de hører, at store dele af Danmark bliver oversvømmet, eller at jorden går under om 80 år, er ikke så sært. Problemet er, at vi voksne ikke er i stand til med ro i stemmen at sige: Du skal ikke være bange. Der sker ikke noget. Jeg har lige været en tur i Island - med fly, jeg indrømmer det straks. Her besøgte vi en gletsjer, som skrumper år for år. Og fik udpeget vulkanen Ok, som har været dækket af en gletsjer i 700 år. Det er den bare ikke længere. Søndag 18. august blev der holdt begravelse for Ok-gletsjeren, som er den første i landet, der er forsvundet på grund af klimaforandringer. På stedet er der sat en mindeplade op, som i et brev til fremtiden fortæller, at i løbet af de næste 200 år vil også landets øvrige gletsjere forsvinde. Skræmmende, når en af dem er større end Sjælland i udbredelse. De islandske gletsjere er bare ét eksempel på, hvorfor ikke kun børn, men også voksne bliver bange. Det nytter bare ikke noget, at vi som voksne udstråler angst og hjælpeløshed. Vi er nødt til både at fortælle og vise, at vi handler - at vi gør noget. Som voksne har vi en forbandet pligt til at sige til børnene, at vi tager ansvaret på os og forklarer, hvordan vi sammen kan være med til at redde kloden. Vi skal fortælle dem, at vi vil bruge mindre plastic og samle det ind, der har samlet sig som øer i verdenshavene. Og at vi skal huske at tage ispapiret og plasticposen med hjem, når vi er på strandtur. Alt det skal vi gøre, selv om der måske stadig bor en rest af tvivl inderst inde. Heldigvis bliver det mere og mere konkret, hvad vi kan gøre for at hjælpe klimaet. Som når en Gedved-borger i fredagsavisen fortæller, hvordan han sorterer sit affald i en grad, så der ikke er en krumme tilbage til skraldespanden.

Annonce