Annonce
Horsens

Thaysens første valg uden forpligtelser

Inderlise Thaysen var i fint humør ved valgfesten. Der var første gang i mange år, hun ikke selv var på valg. Foto: Morten Pape

Den afgående politiker mødte op ved valgfesten på rådhuset. Hun understreger vigtigheden af oplandskandidater.

Søvind: For første gang i mange år har Ingerlise Thaysen (V) kunnet nyde en kommunal valgkamp fra sidelinjen.

- Jeg vidste for fire år siden, at det var sidste gang. Det har været dejligt, at jeg er sluppet for at hænge valgplakater op, og hvad der ellers følger med. Det har været sjovt at følge med, og derfor er jeg mødt op her i aften. Det er, som det plejer, en blanding af gråd og glæde, sagde Ingerlise Thaysen.

Hun bor i Søvind og fik ved sidste valg 563 stemmer.

- Jeg kan heldigvis se, at mange af Venstre-stemmerne er blevet i Søvind, så jeg synes, det ser fornuftigt ud, sagde Ingerlise Thaysen kort før det blev offentliggjort, at Henning Jensen fra Søvind blev valgt i byrådet.

Vigtigt at være repræsenteret

- Det er vigtigt, at vi får valgt nogen ind fra oplandet - ellers bliver vi glemt i budgetforhandlingerne, sagde Ingerlise Thaysen.

- Jeg kan se, at vi måske får valgt flere ind fra oplandet, og det mener jeg, er godt, sagde Ingerlise Thaysen, der for første gang i mange år fulgte et kommunalvalg fra sidelinjen.

Hun sad tidligere i byrådet i Gedved Kommune, hvor hun var formand for teknik- og miljøudvalget, inden hun ved kommunesammenlægningen blev valgt ind i Horsens Byråd.

- Jeg har overhovedet ikke blandet mig i valget denne gang. Jeg synes faktisk, det har været et flot valg for Venstre. Vi bevarer trods alt vores mandater, sagde Ingerlise Thaysen.

Annonce
Horsens For abonnenter

'Utilgiveligt' og 'under al kritik': Padelcenter og kulturtilbud kunne have sluppet for en uges nedlukning - men ingen fik det at vide

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Fjerde formodede gerningsmand i Nørretorv-sagen fortsat på fri fod - intet nyt om offers tilstand

Annonce