Annonce
Horsens

Testes i to måneder: Ny sportskanal fra TV 2 får gratis prøvetid i Horsens

Lionel Messi og de øvrige stjerner i spansk fodbold er del af programudbuddet på TV 2 Sport X, der sættes i søen 4. januar 2020. Foto: Susana Vera/Reuters/Ritzau Scanpix
TV 2 Sport X med håndbold, international fodbold og meget andet har premiere 4. januar og får plads i de lokale tv-pakker i et par måneder.
Annonce

Horsens: 4. januar 2020 er der premiere på en helt ny tv-kanal, TV 2 Sport X, og den kommer i første omgang gratis på prøve for medlemmerne af Horsens Fællesantenne-Forening.

Det bekræfter forretningsfører Preben Knoth fra foreningen, der har cirka 11.800 medlemmer.

- Det bliver en appetitvækker i januar og februar, siger Preben Knoth.

TV 2 Sport X får i starten af det nye år plads på den ekstrakanal, der lige nu viser Xee.

Xee med blandt andet Premier League-fodbold på programmet får fast plads i de to største tv-pakker.

- Det sker 1. januar. Xee er årsagen til, at priserne sættes op i 2020, siger Preben Knoth.

Som tidligere nævnt i Folkebladet kommer mellempakken til at koste 450 pr. måned i 2020, en stigning på 46 kroner. Den store pakker stiger 37 kroner og lander på 609 kroner om måneden.

TV 2 Sport X

TV 2 Sport X lanceres 4. januar.

Kanalen sætter følgende på programmet:

  • Fodbold fra Spanien, Italien og USA
  • Håndbold
  • Cykling
  • Tennis
  • Badminton
  • NBA-basketball
  • VM og EM i håndbold (sammen med TV 2)
  • VM i ishockey (danske kampe)
  • Ishockey - den danske liga
  • VM i atletik
  • Skiskydning
  • Dansk Speedway
  • VM alpint
  • VM i svømning
  • VM i langrend
  • DTC-motorsport
Annonce

Et tilkøb efter prøveperiode

Preben Knoth slår fast, at TV 2 Sport X ikke får fast plads i 2020-pakkerne. De - og priserne - er stemt igennem på generalforsamlingen i november.

- Hvad der så sker året efter, er svært at spå om, siger Preben Knoth.

Det handler blandt andet om, at Horsens Fællesantenne-Forening har lavet en fem-årig aftale med Stofa og dermed er underlagt den landsdækkende tv-udbyder, når det gælder de tre tv-pakker.

TV 2 Sport X bliver efter prøveperioden en tilkøbsmulighed til 40 kroner om måneden. Det kræver en Stofaboks, et indstikskort eller adgang til web-tv.

Preben Knoth vil gerne vente til det nye år med at gå mere ind i den tekniske del af dét tilbud.

TV 2 har foruden Stofa aftaler om prøveperioder for den nye sportskanal hos YouSee, Boxer, Waoo, Canal Digital, Altibox og Telia.

Horsens Fællesantenne-Forening gennemfører en programomlægning 11. december.

- De nye fjernsyn finder selv ud af det og opdaterer, og de, der har boks eller web-tv, vil ikke opdage det. Men der er nogen, der skal lave en ny kanalsøgning. Vi hjælper gerne i butikken, hvis man er usikker på teknikken - blot skal man have mærket på tv'et med, siger Preben Knoth.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Lettet chauffør efter krav om mundbind i bybusserne i Horsens: Bedre sent end aldrig

Horsens

HIC henter stor amerikaner

Annonce