Annonce
Digitalt

Test: IKEA opgraderer designet med ny Symfonisk-lampe

IKEA opgraderer deres bordlampe fra Symfonisk-serien med et pænere design, fortsat fornuftig lyd for pengene og Sonos' velfungerende økosystem for multirum-lyd. Pr-foto

Symfonisk-serien fra IKEA og Sonos fortsætter med at vokse, og nu har bordlampen fået et – velkomment – designløft

Symfonisk debuterede for godt to år siden, som et samarbejde mellem IKEA og Sonos. Ideen var på papiret god: tag Sonos’ velfungerende funktionalitet til multirum-lyd og kombinér den med IKEAs billige møbler, som alle har råd til. Symfonisk blev da også en øjeblikkelig succes, og de to højtalere, der var med fra start, er sidenhen blev til tre og nu fire.

Vi testede hyldehøjtaleren og lampehøjtaleren, da de blev lanceret, og havde roser til overs for funktion, pris og value-for-money, men designet på bordlampen? Det krævede lidt tilvænning. Vi var nok ikke ene om dén holdning, for nu har IKEA lanceret en ny bordlampe i Symfonisk-serien. Den koster det samme, kan det samme og fylder cirka det samme – men udseendet, det er ikke det samme.

Annonce

To skærme

Symfonisk-lampen fungerer som alle andre enheder i Symfonisk-serien. Du sætter lampen op, henter den tilhørende app, og så kan du eller spille musik. Har du flere enheder fra Symfonisk-serien – eller Sonos i øvrigt – så fungerer de sammen, og det er her, Sonos er nogle af de bedste på markedet. Deres platform til multirum-lyd fungerer bare rigtig nemt og stabilt, og du kan spille samme musik i flere rum eller forskellig musik i forskellige rum, samtidigt fra én enhed. Det er smart.

Den nye bordlampe fås med to forskellige lampeskærme, og formentlig flere i fremtiden. Dermed bygger IKEA videre på tankerne med deres billedramme i Symfonisk-serien, som også har fået flere motiver efter lanceringen. Pr-foto

IKEA tilfører en noget billigere indgang til øko-systemet end Sonos selv, og i tilfældet her i kombination med en lampe. Lampen fås med to skærme – tekstil eller glas – og hvis du kan få lampen til at passe ind i din indretning, får du derved en meget diskret højtaler i én og samme pakke.

Design er ofte en smagssag, og jeg var ikke specielt begejstret for den oprindelige lampe fra IKEA. Den nye er pænere og mere diskret, hvis man vælger tekstil-varianten, men personligt foretrækker jeg et par pæne, synlige højtalere i stedet for at prøve at skjule højtaleren på denne måde. Du kan næsten få to af den mindste Symfonisk-højtaler for det samme som én lampe, og så får du også stereoperspektiv.

Annonce

Fungerer som det skal

Som med alle Sonos-højtalere betaler du for andet og mere end bare lyden. Du betaler for platformen, og du betaler for den hardware, der gøres plads til i hver højtaler, for at kunne håndtere og afspille lyden – uden brug af en ekstern forstærker eller modtager af det trådløse signal.

Lyden i den nye Symfonisk-lampe er ganske udmærket til prisen. Det virker som om, at man har sigtet efter en populær lyd-profil, der ikke er nærig med bassen og har noget punch. Det kan anbefales at bruge appen til at tune højtaleren ind på den placering, den er tiltænkt – det pynter, og så må man ikke forvente, at man får audiofil lyd i stereo for 16-1700 kroner.

Du har lige fra den første højtaler i Symfonisk-serien fået forbløffende meget lyd og især funktionalitet for pengene, og det ændrer sig ikke med den nye lampe i serien.

Om testen og prislinks

Produkterne, vi anmelder i Jysk Fynske Medier, er udlånt af virksomheden bag produktet. Vi tester og anmelder altid objektivt, uden at virksomheden har indflydelse på processen eller den færdige anmeldelse.

Artiklen kan indeholde affiliate links til Jysk Fynske Mediers samarbejdspartner PriceRunner. Når læserne klikker på de links, modtager vi en mindre betaling, men de har ingen betydning for, hvilke tests vi bringer eller vores bedømmelse af produkterne.

Jeg har testet alle højtalere i serien, og selvom de ikke opfylder mine behov til højtalere i stuen, fungerer de rigtig godt på et bade- eller børneværelse eller et kontor. ”Convenience is king”, og Sonos er altså utroligt nemt at vænne sig til at bruge – og med Symfonisk bliver det ikke billigere at komme i gang.

Annonce
Digitalt

Vinyl anno 2022: Sådan kan du gøre din gamle pladespiller trådløs

Annonce
Digitalt

Test: Elegante højtalere til kontoret får maksimal lyd ud af minimal plads

Annonce
Digitalt

Test: Moto G pakker et lækkert display og imponerende kamera til en konkurrencedygtig pris

Annonce
Hedensted For abonnenter

Phillip har kæmpet mod DSB halvanden måned efter tanketorsk: - Jeg glemte tasken - men de stjal computeren

Horsens For abonnenter

Byggefirma fik nej til dispensation fra lokalplan - og prøvede så at presse kommunen til at betale en del af regningen

AC Horsens

AC Horsens må undvære fire mand til testkampen mod Randers FC: Angriber træner med i HB Køge

Odder

Cyklister kan godt begynde at glæde sig: Snart kommer der nye cykelstier

Thulesen Dahl: Pia Kjærsgaard skal ikke ind i ledelsen af DF

Hedensted For abonnenter

DSB vender på tallerken i computersag: - Vi havde den, så det er vores ansvar

Horsens

Rent vand er ingen selvfølge: 145 lodsejere involveres i 1000 hektar stor jord-kabale

Danmark

Torsdagens coronatal: Rekordmange tilfælde - smittetal runder 40.000

Seneste plus

Navne

Find dig selv på listen: Her er de 50 mest populære navne i Horsens

Mens smitten raser i daginstitutioner: Hver tredje ansat mangler fortsat sidste vaccinestik

Brædstrup

Vandværk lukker: Rensning af kulsyre i vandet vil blive for dyrt

Navne For abonnenter

En bugnende fuld kirke sendte 45-årige Anders Bonnemann smukt afsted: Vellidt møbelpolstrer havde en enorm berøringsflade

AC Horsens

AC Horsens-spiller er ved at sprænge i luften af utålmodighed: Han fik sit gennembrud i efteråret, og lige nu forhindrer en skade ham i at fortsætte opturen

Annonce