Annonce
Horsens

Test gav mod på mere: Rengøring og pleje skal fremover leveres af forskellige medarbejdere

I Brædstrup har det været en succes at fordele rengøring og personlig pleje på to forskellige medarbejdergrupper. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Evalueringen viser, at både borgere, personale og ledelse er glade for, at pleje og rengøring i den kommunale hjemmepleje fordeles på to forskellige medarbejdergrupper.
Annonce

Horsens: I dag leverer de samme hjemmehjælpere i Horsens Kommune både rengøring og personlig pleje til borgere, der er visiteret til hjælpen.

Sådan bliver det ikke fremover, hvor opgaverne fordeles på to forskellige arbejdsgrupper - et hold hjælper med rengøring, et andet med den personlige pleje.

Det har politikerne i byrådets udvalg for velfærd og sundhed vedtaget efter at have testet den nye arbejdsform af i Brædstrup, hvor meldingen er, at det er sket med stor succes.

- Det er helt fantastisk, både for dem, der modtager hjælpen, og dem, der giver hjælper, siger Ellen T. Schmidt (S), der er formand for udvalget.

Annonce

Et løft til rengøringen

Afprøvningen af modellen i Brædstrup er blevet evalueret og ligger til baggrund for at udrulle konceptet i hele kommunen - i hvert tilfælde, når corana-krisen er lettet.

Medarbejdere fra rengøringsteam og plejetemaet siger samstemmende, at det giver et løft til rengøringsopgaven.

- Det er fantastisk, lyder det i evaluering fra sosu-hjælpere og -assistenter i hjemmeplejen Søndergården, som siger, at borgerne ikke har svært ved at forstå, at der nu kommer to i hjemmet. De oplever også, at der er mere rent i hjemmene med den nye ordning.

Forklaringen er formentlig, at rengøringen led mest under nedprioritering, hvis der for eksempel var sygdom i plejegruppen.

- Nu får borgeren den rengøring, som han eller hun er visiteret til, lyder det videre fra medarbejderen, som også peger på, at det har givet rengøringsopgaven højere status.

Fra begge grupper tales der om et godt samarbejde – dagen indledes med et fælles møde, hvor alle orienteres, hvis der er sket noget, som de skal være opmærksomme på i samarbejdet med borgerne.

Annonce

Borgere oplever bedre rengøring

De 94 borgerne, der modtager hjælpen, har givet deres besyv med i et spørgeskema.

63 melder, at rengøringen er blevet bedre, 30 siger, at den er på samme niveau, mens en enkelt synes, den er blevet dårligere. Samlet set en flot anmeldelse. Det bør dog tilføjes, at forholdsvis mange borgere i Brædstrup alene modtager rengøring sammenlignet med byområderne i Horsens Kommune.

Områdelederen deler medarbejdernes og borgernes begejstring og tilføjer, at det har givet et ekstra sæt øje på borgeren, som kan støtte den samlede indsats i hjemmet.

Dertil kommer en ekstra bonus, som også var ønsket.

Der var nemlig stor interesse for at søge rengøringsstillingerne, som udløste ansøgninger fra et bredt felt.

- Da der blev slået tre stillinger op, kom der 76 ansøgninger, fortæller Ellen T. Schmidt.

Bag ændringerne ligger også en indsats for at sikre rekrutteringen af medarbejdere til plejesektoren, som spås store kvaler på det felt. Ved at adskille rengøringen fra plejen åbner man ansøgerfeltet op for medarbejdere, som gerne vil fokusere på den opgave uden at skulle varetage plejeopgaver.

Opdelingen af opgaverne vil med tiden også føre til, at plejepersonalet skal tage vare på nogle træningsopgaver af borgerne. Planen er at afprøve det koncept i efteråret.

Annonce

Fast kontaktperson forude

Her stopper ændringerne ikke. Lige nu er der lagt an til at afprøve en struktur, hvor der skal være en fast kontaktperson til hver borger, der modtager hjælp fra hjemmeplejen.

Det skal sikre oplevelsen af helhed, kvalitet og respekt i ydelserne, som leveres, samtidig med at kontaktpersonen har et særligt kendskab til borgerens livshistorie og nuværende situation.

Den struktur skal i første omgang afprøves i Stensballe og Lund/Egebjerg-området i efteråret 2020, hvorefter erfaringerne bliver præsenteret for udvalget med mål om at udbrede ordningen til hele kommunen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Udsigt til brandslukning resten af aftenen: Vi skal ind fra ydersiden, og det tager tid

Annonce