Annonce
Digitalt

Test: EPOS’ nye topmodel H6PRO fås både som åben og lukket headset – vi har testet den åbne variant

EPOS H6PRO er et cool designet og komfortabelt headset, der lyder imponerende godt prisen taget i betragtning. Der er den efterhånden klassiske lukkede variant, men også en åben variant, som giver en bedre lytteoplevelse, men mindre passiv støjreduktion - både for dig og omgivelserne. Pr-foto
Danske EPOS, der tidligere stod for gaming-lyd for Sennheiser, er aktuel med en ny topmodel, H6PRO, der både fås i en åben og lukket model. Det første er efterhånden et særsyn - især ved gaming-headsets - så den model har vi testet, og det har vi ikke fortrudt

EPOS er ikke bange for at gå egne veje. Danskerne har ikke set sig et sekund tilbage, siden de brød med Sennheiser og skulle stå på egne ben med deres gaming-linje, og de har i stedet løbende hævet barren for deres produktlinje – men også fundet tid til egne, originale løsninger. For eksempel deres hybrid in-ear gaming headset, der både kan forbinde via usb-c og bluetooth.

Nu er de aktuelle med en ny topmodel, H6PRO, der fås som åben og lukket model – navngivet Closed og Open, naturligvis. Åbne høretelefoner er efterhånden et særsyn, særligt når det kommer til gaming headsets, så det er selvfølgelig den åbne model, vi har valgt at teste. Og det har vi ikke fortrudt, for H6PRO Open er et vellydende, flot og komfortabelt headset, der er til at betale.

Elegant og funktionelt

H6PRO er ikke et trådløst headset. Det kan man på den ene side ærgre sig over, hvis man foretrækker at slippe for ledning, og på den anden side sikrer det, at headsettet kan bruges på tværs af alle konsoller og enheder.

EPOS H6PRO skal bruges med en computer for at få mulighed for at bruge hele paletten af EPOS-indstllinger, men da der er tale om et trådet headset, kan det bruges med alle konsoller og telefoner. Testen her primært lavet på Xbox Seris X. Pr-foto

H6PRO er et flot designet headset, der fås i en stribe forskellige farvekombinationer, der alle har det til fælles, at de er diskrete og cool i stedet for at være farverige og støjende. Det mest legesyge design er nok det, der kombinerer grøn, guld og sort – og det er også det, vi har testet her. Det er et virkelig flot headset at se på, og når man så tager det på, bekræfter hovedbund og ører, det øjnene kunne se: det her er kvalitet. Både hovedbøjlen og ørepuderne er betrukket i blødt hukommelsesskum med et tyndt lag kunstlæder udenpå. Læg dertil, at headsettet er let og fleksibelt – i stedet for tungt og stift - og du får et meget behageligt headset, der kan bæres i mange timer.

Det sidste underbygges af den åbne model, vi har valgt til test her. Den åbne model giver en bedre lyd end den lukkede, mod at man ikke i samme grad får den passive støjreduktion, som en lukket model giver. Det går begge veje i øvrigt; det er både lettere for dine omgivelser at høre din lyd, og du kan lettere høre dine omgivelser. Det kan måske hjælpe med, at mine børn kan høre, hvor højt de råber, når de spiller Fortnite, Overwatch og Apex Legends, men omvendt er det ikke det rigtige valg, hvis du vil sidde i en fælles stue og game, mens din bedre halvdel gerne vil have ro ved siden af samtidigt. Så er det den lukkede model, du skal kaste din kærlighed og penge efter.

Annonce

Pengene værd

Lyden i den åbne model er fra øverste skuffe, når det kommer til gaming headsets. Der er masser af detaljer og gode retningsbestemte lyde, hvilket er så vigtigt, når du spiller online, og en behagelig nærværende bas, der aldrig virker forpustet. EPOS H6PRO kan også sagtens bruges til musik, da det har alle kvaliteterne til det, og mikrofonen er let at tage af. Den er magnetisk, og der følges et dæksel med, som kan skjule indgangen, hvis man piller mikrofonen af. I brug kan den blot klappes op langs øret, når den skal mute.

Om testen og prislinks

Produkterne, vi anmelder i Jysk Fynske Medier, er udlånt af virksomheden bag produktet. Vi tester og anmelder altid objektivt, uden at virksomheden har indflydelse på processen eller den færdige anmeldelse.

Artiklen kan indeholde affiliate links til Jysk Fynske Mediers samarbejdspartner PriceRunner. Når læserne klikker på de links, modtager vi en mindre betaling, men de har ingen betydning for, hvilke tests vi bringer eller vores bedømmelse af produkterne.

EPOS H6PRO hæver barren for, hvad man kan forvente af et gaming headset i denne prisklasse. Det er et elegant og gennemtænkt headset, der er komfortabelt og har en behagelig og veldefineret lyd. Den vejledende pris på 1500 kroner er rimelig målt op mod, hvad man får – men der er selvfølgelig mange billigere alternativer på markedet, og man kan også få god gaming-lyd for omkring 1000 kroner, hvis man ikke stiller helt samme krav til lyd, komfort og design.

Annonce
Digitalt

Test: Lad ikke størrelsen snyde dig; kompakt kamera gemmer på imponerende funktioner

Annonce
Digitalt

Anmeldelse: Call of Duty Vanguard er klassisk Call of Duty - på godt og ondt

Annonce
Digitalt

Test: Få rummelig Dolby Atmos lyder for under 2000 kroner med Creative Stage 360

Annonce
Horsens

Politiet efter drama i Nim: Der kan komme flere sigtelser

Horsens For abonnenter

Nyvalgt politiker udfordrede den gode tone i byrådssalen på det første møde: Beskyldte byrådskollega for at 'rage udvalgsposter til sig'

AC Horsens

Her skal AC Horsens forbedre sig markant: Klubben halter efter de fire øvrige tophold i 1. division på et centralt punkt

Leder For abonnenter

Central gade i Horsens er det uforløste potentiales holdeplads

Medie: Vaccineskeptikere opsøger coronasmitte

Sport For abonnenter

Nederlag udstillede niveauforskel - men muligheder: Derfor kan Horsens IC stadig slå Bakkens Bears og sikre sig sølvtøj senere på sæsonen

Hedensted

177 grunde revet væk: Nu vokser stor-udstykning med to etaper mere

Danmark

Torsdagens coronatal: Yderligere 4680 er smittet med corona - antallet af indlagte falder med 12

Seneste plus

Horsens

Kraftigt uvejr: Kvinde måtte på skadestuen, efter hun blev ramt af væltet træ

Katrine er erfaren sygeplejerske og alenemor til tre: - I et eksternt vikarbureau tjener man det dobbelte i timen

Horsens

Kø-drama i Rema: Politiet måtte tilkaldes da to mænd kom op at slås

Hedensted For abonnenter

Straffet for døde insekter og størknet olie ved fritureområde: Grillbar får sur smiley og bøde

Sport

HIC-comeback lurede mod mestrene, men gled ud af hænderne: - Det er frustrerende at have fem sæt øjne på mig, hver gang jeg modtager bolden

Annonce