Annonce
Digitalt

Test: Elegante højtalere til kontoret får maksimal lyd ud af minimal plads

Amerikanske Audioengine har specialiseret sig i gennemtænkte, kompakte løsninger, der giver stor lyd. Højtalerne HD3 er nogle af de mindste aktive højtalere, jeg har testet, men de lyder af meget mere end deres beskedne størrelse. Pr-foto

Audioengine HD3 er et sæt ultrakompakte højtalere til kontoret, som får maksimal lyd ud af minimale forhold

Audioengine er ikke et mærke, jeg har stiftet bekendtskab med tidligere, men da jeg skulle finde et sæt gode højtalere til kontoret, faldt jeg over amerikanske Audioengine.

Audioengine har siden 2005 specialiseret sig i gennemtænkte, elegante og kompakte løsninger på at lytte til musik. De har blandt andet en stribe højtalere og adaptere, der både kan bruges til trådløs lyd, analog lyd og til at gøre analoge produkter trådløse.

Jeg har her testet HD3, der er et sæt ultrakompakte højtalere til kontoret.

Annonce

Elegant minimalisme

Allerede da jeg åbner æsken til HD3, fornemmer jeg, at Audioengine gør sig umage. Alt er nænsomt pakket ind i små stofposer med smarte stropper til at åbne og lukke poserne. Der er bananstik på left- og right-kablet, der går mellem højtalerne, og strømstikket er kompakt og forbinder via en lille adapter, så man er fri for en klodset adapter, der skal kæmpe om pladsen i selve strømstikket. Højtalerne er i øvrigt leveret fra Amazon, som er den eneste forhandler, der sender til Danmark.

Designet på HD3 er elegant og minimalistisk, mens tilslutningsmulighederne er mange. Den diskrete antenne på bagsiden af højtalerne sikrer en meget stabil forbindelse over bluetooth med understøttelse af AptX, og det er også muligt at slutte analoge lydkilder til eller digitale via usb. Pr-foto

Højtalerne er 14 centimeter dybde, 17,8 centimeter høje og 10,8 centimeter bredde. Jeg har testet modellen i valnøddetræ med aftagelige sorte stoffronter, der fæstner via usynlige magneter. De er flotte at se på i deres elegante minimalisme - men de er også så små, at jeg bliver bange for, at der nu også kan komme ordentlig lyd ud af dem.

HD3 skal spilles til i 40 timer, før de er klar til ”kritisk lytning”, men allerede i løbet af de første 10 timer, har de gjort min frygt for, at de ikke kan spille godt på grund af størrelsen til skamme. Der er masser af lyd i de små krabater. Lyden bliver dog bedre i takt med, at de får lov at spille sig til, især hvis man lader bassen køre. Der er nemlig en lille switch på bagsiden af master-højtaleren, den venstre, hvor man kan vælge at reducere bassen. Det synes jeg er overflødigt.

Annonce

Masser af lyd

HD3 skal spilles til, før de viser sig fra deres bedste side, men så folder de og lydbilledet sig også ud. Der er masser af detaljer, en behagelig bas og overordnet set et behageligt og balanceret lydbillede. Det er klart, at størrelsen sætter nogle begrænsninger, men HD3 gør, hvad de kan, for at lyde som et sæt større højtalere med en luftig og åben lyd. Og så kan de spille højt, meget højere end jeg nogensinde får brug for at spille på mit kontor. Dermed kan de også bejle til skrivebordet på et ungdomsværelse eller lignende og fungere som de primære højtalere på et værelse på 10-12 kvadratmeter.

Der er input til analog lyd, en usb-indgang og selvfølgelig bluetooth. Sidstnævnte er nok det hyppigste valg, og her har Audioengine inkluderet en lille bøjelig antenne, som sættes i på bagsiden af master-højtaleren. Når den er sluttet til, er der en klædeligt stabil og langtrækkende forbindelse via bluetooth – endda med AptX-HD, så du får mest mulig ud af den trådløse lyd.

Om testen og prislinks

Produkterne, vi anmelder i Jysk Fynske Medier, er udlånt af virksomheden bag produktet. Vi tester og anmelder altid objektivt, uden at virksomheden har indflydelse på processen eller den færdige anmeldelse.

Artiklen kan indeholde affiliate links til Jysk Fynske Mediers samarbejdspartner PriceRunner. Når læserne klikker på de links, modtager vi en mindre betaling, men de har ingen betydning for, hvilke tests vi bringer eller vores bedømmelse af produkterne.

Audioengine har med HD3 lavet et sæt elegante og flotte højtalere, der funktionelt kan alt det, de skal kunne, og har en lyd, der matcher det elegante ydre. Men – og der er et men – de koster. Højtalerne koster 399 euro på Amazon, hvilket i øjeblikket svarer til knap 3000 kroner. Det er mange penge for et sæt små kontorhøjtalere, og selvom du får, hvad du betaler for med HD3, vil det nok være over manges budget for kontorhøjtalere.

Højtaleren kan i skrivende kun købes på det europæiske marked via Amazon.

Annonce
Digitalt

Vinyl anno 2022: Sådan kan du gøre din gamle pladespiller trådløs

Annonce
Digitalt

Test: Elegante højtalere til kontoret får maksimal lyd ud af minimal plads

Annonce
Digitalt

Test: Moto G pakker et lækkert display og imponerende kamera til en konkurrencedygtig pris

Annonce
Hedensted For abonnenter

Phillip har kæmpet mod DSB halvanden måned efter tanketorsk: - Jeg glemte tasken - men de stjal computeren

Horsens For abonnenter

Byggefirma fik nej til dispensation fra lokalplan - og prøvede så at presse kommunen til at betale en del af regningen

Kultur

Biograf-ejere gav aldrig op, men holder stadig filmfanen højt efter et kvart århundrede

AC Horsens

AC Horsens må undvære fire mand til testkampen mod Randers FC: Angriber træner med i HB Køge

Thulesen Dahl: Pia Kjærsgaard skal ikke ind i ledelsen af DF

Hedensted For abonnenter

DSB vender på tallerken i computersag: - Vi havde den, så det er vores ansvar

Horsens

Rent vand er ingen selvfølge: 145 lodsejere involveres i 1000 hektar stor jord-kabale

Danmark

Torsdagens coronatal: Rekordmange tilfælde - smittetal runder 40.000

Seneste plus

Navne

Find dig selv på listen: Her er de 50 mest populære navne i Horsens

Mens smitten raser i daginstitutioner: Hver tredje ansat mangler fortsat sidste vaccinestik

Odder

Cyklister kan godt begynde at glæde sig: Snart kommer der nye cykelstier

Horsens For abonnenter

Slut med byrådspolitik: Nu skal Anne Lene Løvbjerg tale seniorernes sag over for byrådets politikere

Brædstrup

Vandværk lukker: Rensning af kulsyre i vandet vil blive for dyrt

Annonce