Annonce
Horsens

Tennisdrama i Give: Gamle venner mødtes som rivaler

Anders Grinderslev kæmpede forgæves mod Henrik Korsgaard. Foto: Jim Hoff.
Give overlevede med nød og næppe kampen mod bundholdet Hørsholm, der chokerede med to singlesejre.
Annonce

Give: Det skulle være en pligtsejr til Give, men det blev i stedet et sandt tennisdrama på Give Tennisstadion, før Give havde sikret en sejr på 4-2 over bundholdet Hørsholm-Rungsted.

Dramaet fandt sted i topkampen mellem de to holds førstemænd Anders Grinderslev og Henrik Korsgård.

De spillede sammen i Give, og de kender hinanden. De har været venner. I dag er de hårde rivaler.

I 2018 vandt Anders Grinderslev uden problemer over Henrik Korsgaard  i finalen i Leschly Cup, men forleden mødtes de igen i Leschly Cup, og her vandt Henrik Korsgaard sikkert i to sæt.

Give-Hørsholm/Rungsted 4-2

1. single: Anders Grinderslev-Henrik Krogsgaard 2-6, 6-4, 8-10

2. single: Florian Barth-Maxim Landa 6-2, 6-1

3. single: Rasmus Michelsen-Morten Lyngbæk 2-6, 6-1, 3-10

4. single: Morten Garbers-Caspas Mikkelsen 6-4, 6-2

1. double: Marco Kirchner/Morten Garbers-Henrik Kroggaard/Caspas Mikkelsen 6-3, 6-2

2. doublw: Marco Kirchner/Morten Garbers-Carsten Gildrum/Maxim Landa 6-2, 6-3

I holdkampen i Give tørnede de sammen igen, og Henrik Korsgaard var favorit.

Han åbnede kampen med at feje gulv med Anders Grinderslev i første sæt: 6-2.

Anders Grinderslev er imidlertid dansk tennis "Mister Modgang".

I DM-finalen var han i to kampe nede med en matchbold, men vandt begge kampe, og i kampen i Give rejste han sig og vandt andet sæt med 6-4.

Dermed skulle det hele afgøres i en match-tiebreak til 10.

Anders Grinderslev var foran 4-2 og 6-3, men endte med at tabe 10-8.

Stillingen var 8-8, men Henrik Korsgaard havde de bedste nerver.

Annonce

Selvkritisk

- Jeg var klar over det, sagde sportschef Lars Baes. Henrik Korsgaard var mere fokuseret end Anders Grinderslev. Selv da han førte 6-3, følte jeg mig langt fra sikker. Anders var for nervøs til sidst.

- Jeg spillede pivringe, råbte Anders Grinderslev. Forleden mødte jeg Henrik Korsgaard i en kamp over to sæt. Alligevel skulle jeg bruge halvandet sæt på at finde ud af ham i dag. Det var en elendig præstation, sagde Grinderslev.

- Jeg var meget utilfreds med Henriks sportsmanship. Han forsøgte at få dommeren til at give mig en advarsel og brugte oceaner af tid på at tørre sig med håndklædet. Det må du meget gerne citere mig for, sagde Anders Grinderslev, inden han kørte videre til bryllup i Esbjerg.

Henrik Korsgaard spillede for Give i flere år og var med til oprykningen, men valgte at skifte til Hørsholm, hvor han kunne få opfyldt sit ønske om at spille første single.

- Jeg vil gerne spille mod de bedste, sagde Henrik Korsgaard. Jeg skulle have været færdig på college i USA her og nu, men jeg har et år mere på grund af coronaen, så næste år er det slut.

Også Rasmus Michelsen kiksede i 3. single, hvor han tabte 6-2, 1-6, 10-3 mod Morten Lyngbæk.

Annonce

Tysk sejr

Tyskeren Florian Barth levede op til forventningerne og slog Maxim Landa, der er af russisk afstamning, med 6-2, 6-1.

Dramaet omkring tyskerne var, at de ikke var ankommet, da han kampen begyndte. Han skulle dog først spille kamp nummer to på center court og nåede frem kl. 12.20.

- Vi kom i klemme i den tyske ferietrafik, så det tog fire timer at komme til Give, forklarede Florian Barth. Min form er god. Jeg spillede forleden mod den tyske U18-mester og tabte først efter tre en halv time. Jeg har ikke vundet turneringer i Tyskland i år, fordi en del turneringer er blevet aflyst, men kampen mod U18-mesteren var en fin forberedelse til min kamp i Danmark, og jeg er klar til at spille alle kampe i august, hvis Lars Baes kan bruge mig, sagde Florian Barth.

Morten Garbers fik oprejsning for sin indsats i sin debutkmp og vandt 6-4, 6-2 over Caspar Mikkelsen i4. single. Han holder 14 dages ferie i august og kan ikke være med efter onsdagens kamp i Aarhus.

- 4-2 var ikke, som vi havde håbet, men vi tabte to match tiebreaks, der er noget helt andet tennis, fordi det handler om nerverne, sagde Lars Baes.

Gives tyske stjerne Frederik Press er skadet og har meldt afbud til to holdkampe i august.

Give vandt begge doubler og afgjorde dermed holdkampen.

Annonce

Give på fjerdepladsen

Det var dog en streg i regningen, at HIK vandt 5-1 over Lyngby. Dermed røg HIK forbi Give med 12 sejre, Give og Lyngby deler fjerdepladsen med 11 sejre. Gentofte topper med 16 sejre, KB har 14.

Give spiller igen onsdag kl. 16.15 i Aarhus mod Aarhus 1900.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce