Annonce
Erhverv

Telenor får stor trecifret millionbøde for prispres i Norge

Prispres på konkurrenter i Norge for brug af mobildata-netværk betyder bøde på 830 millioner til Telenor.
Annonce

En prisfinte fra norske Telenor tilbage i årene 2008 til 2012 ser nu til at hjemsøge teleselskabet, der er blevet idømt en bøde på et beløb svarende til omkring 830 millioner danske kroner.

Det skriver det norske erhvervsmedie E24.

Bøden er udstedt af ESA, der er kontroltilsyn for en række ikke-EU-lande, som følger EU-regler.

Finten gik ifølge E24 ud på, at Telenor opkrævede lavere priser for mobildata fra sine egne slutkunder, end det tog for at lade konkurrerende selskaber benytte netværket.

Dermed var konkurrenterne nødt til enten at tilbyde mobildata til højere priser end Telenor eller tage et tab for at matche Telenors priser.

- Under en kritisk vækstfase for mobildata i Norge var Telenors grossistpriser højere end udsalgspriserne, Telenor selv tilbød egne slutkunder, siger ESA ifølge E24.

Telenor har svaret E24, at selskabet ikke kan genkende ESA's beskrivelse af forløbet.

- Sagen gælder for en lille del af mobilmarkedet og forhold, som ligger langt tilbage i tiden. Vi er svært overrasket over afgørelsen og bødens størrelse, skriver Telenor-direktør Petter-Børre Furberg i en mail til E24.

/ritzau/

Læs E24''s artikel her
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Pandemier. Det er vores egen skyld

Horsens

Trods påbud og dødsfald: - Jeg har tillid til både personale og ledelse, når jeg taler med avisen

Annonce