Annonce
Horsens

- Teaterfestivalen er mere tryg end en tur i Netto

Maria Suh tilstår, at hun har sovet dårligt det seneste par nætter, efter covid-19-smittetallet begyndte at stige i Horsens lige op til weekenden. Indtil videre klør hun og resten af holdet bag Horsens Teaterfestival dog på i forventning om festivalstart fredag aften. Foto: Morten Pape
Tusindvis af publikummer og teaterfolk er på vej til Horsens for at opleve 2020-udgaven af byens teaterfestival. Trods stigende covid-19-smittetryk lover festivalleder en sikker oplevelse for både gæster og skuespillere.
Annonce

Horsens: Covid-19-smittetrykket i Horsens er steget, og byen kom i sidste uge på sundhedsmyndighedernes såkaldte bekymringsliste. Bekymringen deler man på Horsens Teaterfestival, men modsat mange andre store kultur-tiltag i byen i år, lukker festivalen ikke ned.

Medmindre covid-19-situationen forværres i de kommende dage åbner kulturminister Joy Mogensen (S) og hendes partifælle borgmester Peter Sørensen fredag aften som planlagt festivalen officielt.

Det sker i Lunden med taler og show, og derfra spreder de i alt 140 børne- og ungeforestillinger, der er på programmet, sig over store dele af byen i løbet af weekenden.

Festivalleder Mariah Suh forventer omkring 1500 publikummer og teaterfolk, og selv om pandemien spiller den bærende rolle som skurk i år, kan publikum roligt gå ombord i oplevelserne, vurderer hun.

Horsens Teaterfestivals program er en tung sag i år. Festivalen har overtaget størstedelen af de forestillinger, der tidligere i år skulle være vist på den corona-aflyste Aprilfestival på Sjælland. Det betyder, at der vil være næsten fem gange så mange forestillinger på byens scener i år som normalt. Foto: Morten Pape

Festivalen har i flere måneder forberedt sig på en corona-sikker fest for scenekunsten: Der er loft over publikumstallet, afstandskrav, håndsprit og personale, som undervejs sikrer, at alle regler overholdes.

Annonce

Mere trygt end en tur i Netto

- Det er mere trygt end en tur i Netto, siger hun med et smil, men pointerer, da vi møder hende mandag formiddag, at festivalen vil reagere, hvis smittetallet stiger alarmerende, og det kommunale kriseberedskab vurderer, at afviklingen ikke kan ske på sikker vis.

Horsens Teaterfestival, som er den største kuraterede teaterfestival for børn og unge herhjemme, er i år vokset eksplosivt.


...i alt hvad vi hører, handler det jo om at sikre sig ved at holde afstand og god hygiejne. Dét efterlever vi.

Maria Suh


Tidligere på året blev den store sjællandske Aprilfestival, der er teatrenes største salgsvindue, aflyst, og festivalen i Horsens åbnede derfor armene og adopterede kollegernes program.

Det betyder, at der i år er næsten fem gange så mange forestillinger som normalt, og i det lys har corona-situationen planlægningsmæssigt været en stor udfordring, forklarer Maria Suh.

Med opbakning fra en lang række mulige spillesteder i Horsens - fra store sportshaller til foreninger - er det dog lykkedes at finde scener nok til at afvikle forestillingerne for små publikum og dermed adressere faren for smittespredning. Også den aktuelt voksende.

- Vi står hele tiden med en afvejning; det er på en måde vildt at samle så mange mennesker fra mange forskellige steder på ét sted, og udfordringen er, at supersmitterne ved man ikke hvor er. Men i alt hvad vi hører, handler det jo om at sikre sig ved at holde afstand og god hygiejne. Dét efterlever vi, siger hun.

Annonce

Kan ikke sammenlignes med Middelalderfestival

Hun mener ikke, at festivalen kan sammenlignes med andre store arrangementer i byen som den aflyste Horsens Middelalderfestival og Wall Of Sound.

- Vi ser os selv som en masse små enkeltarrangementer, der finder sted mange forskellige steder i byen, og det største publikumstal på ét sted bliver 100. Ved Middelalderfestivalen og Wall of Sound taler vi om kæmpemængder af mennesker, som man ikke kan styre på samme måde som her, siger hun.

Det er stadig muligt at erhverve sig billetter til en del af forestillingerne i år.

For nogle bliver turen på Horsens Teaterfestival måske første større kulturindtag, siden coronaen lukkede teatre og spillesteder ned, og Maria Suh tør ikke spå om, hvordan pandemien vil præge oplevelsen i år.

Annonce

Nærværende i en afstands-tid

- Vi ved det ikke, men der er teatre, som allerede har været ude at spille, og som synes, det fungerer godt. Det bliver selvfølgelig noget andet i og med, at der er større afstand, og i og med at man ikke spiller for nær så stort et publikum og ikke må opfordre folk til at råbe og engagere sig.

Maria Suh håber, at festivalen kan være med til at bevise, at man godt lave nærværende oplevelser for mange mennesker, selv om årets mantra er "afstand, afstand, afstand". Foto: Morten Pape

- Men teatrene er også glade for bare at komme ud, og de oplever, at de trods alt leverer noget nærværende i en tid, hvor vi har isoleret os meget fra hinanden. At der kommer et andet input ind i et liv, hvor vi ellers sidder bag skærmene. At vi stadig kan skabe en forbindelse mellem mennesker, der er i samme rum, siger Maria Suh.

Fredagens officielle åbning i Lunden begynder kl. 18 på scenen i Lunden - også for et begrænset publikum.

I forbindelse med åbningen uddeles Manuskriptprisen og Horsens Børneteaterpris, mens åbningsforestillingen "Standard Red" er lagt i hænderne på spanske Lanördika.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Coronavirus

Live: Højere bøder på vej - Regeringen vil piratfester til livs

Danmark For abonnenter

For to år siden kørte Jesper sin kone på plejehjem: - Jeg følte mig som det mest utro væsen over for Hanne

Annonce