Annonce
Kultur

Teaterfestival fylder byen i weekenden: Her finder du de billetløse oplevelser

Teatertorvet er et af de steder, hvor man uden billet kan opleve teatre folde sig ud. I tilfælde af dårligt vejr afvikles de udendørs forestillinger på alternative placeringer indendøre. Se programmet på festivalens hjemmeside, hvis vejrguderne driller. Arkivfoto: Søren Gylling
Horsens Teaterfestival samler mange tusind i sin 34. udgave. Her er en guide til de oplevelser, du bare kan dukke op til.

Horsens: De gratis billetter til Horsens Teaterfestivals indendørs forestillinger blev traditionen tro revet væk, da uddelingen åbnede for nylig. Børne- og ungdomsteater-elskere, som ikke fik billet, går dog ikke forgæves, hvis de i denne weekend bevæger sig ud i Horsens' gader i jagt på oplevelser.

Her breder festivalen, der igen i år samler tusindvis af publikummer og branchefolk, sig nemlig med en stribe indslag, man ikke behøver billet til.

De oplevelser finder du en guide til neden for.

Festivalen, der i år finder sted i sin 34. udgave, åbner fredag aften, og fortsætter frem til søndag med i alt 99 visninger af de 35 forestillinger, der deltager i 2019-udgaven.

Annonce

Fredag

Kl. 15 Create A Costume - workshop. Målgruppe: alle. Sted: Kuben

Kl. 16 Teatret Lampe - "Den Grimme Ællling". Målgruppe: To-fem år. Sted: Ceres Centret

Kl. 17 Dansk Rakkerpak - "Lus I Skindpelsen". Målgruppe: over seks år. Sted: Teatertorvet

Kl. 18 Festivalåbning. Alle er velkomne. Sted: Teatertorvet

Lørdag

Kl. 10 Create A Costume - workshop. Målgruppe: alle. Sted: Kuben

Kl. 10 Komediehusets menageri - styltefigurer og eventyrlige og karikerede, dyrelignende væsener. Målgruppe: alle. Sted: Kulturstationen i Skolegade

Kl. 11 Dansk Rakkerpak - "Lus I Skindpelsen". Målgruppe: over seks år. Sted: Teatertorvet

Kl. 11 Billedskolen og Komediehuset - "Dramatisk Croquis", et fortællende show, hvor skuespil og tegning mødes. Målgruppe: alle. Sted: Kulturstationen i Skolegade

Kl. 13 Teatret Lampe - "Den Grimme Ællling". Målgruppe: To-fem år. Sted: Ceres Centret

Kl. 13 Create A Costume - workshop. Målgruppe: alle. Sted: Kuben

Kl. 13 Billedskolen og Komediehuset - "Dramatisk Croquis", et fortællende show, hvor skuespil og tegning mødes. Målgruppe: alle. Sted: Kulturstationen i Skolegade

Kl. 14.30 Passepartout Theatre Production - "Othello". Målgruppe: Fra seks år. Sted: Teatertorvet

Kl. 15.15 Hr. Teater - "Chicks". Målgruppe: 4-10 år. Sted: Bytorv Horsens

Kl. 16 Passepartout Theatre Production - "Othello". Målgruppe: Fra seks år. Sted. Teatertorvet

Søndag

Kl. 10 Create A Costume - workshop. Målgruppe: alle. Sted: Kuben

Kl. 10.30 Hr. Teater - "Chicks". Målgruppe: 4-10 år. Sted: Teatertorvet

Kl. 11.30 Passepartout Theatre Production - "Othello". Målgruppe: Fra seks år. Sted: Ceres Centret

Kl. 12 Hr. Teater - "Chicks". Målgruppe: 4-10 år. Sted: Teatertorvet

Kl. 13 Komediehusets menageri - styltefigurer og eventyrlige og karikerede, dyrelignende væsener. Målgruppe: alle. Sted: Kulturstationen i Skolegade

Du kan se hele programmet, inklusive de forestillinger, der kræves billet til, i det samlede festivalprogram.

Festivalen gør desuden opmærksom på, at uafhentede billetter frigives løbende. Det kan derfor godt give mening at besøge billetkontoret på Horsens Ny Teater, hvis man vil tjekke billetstatus på de enkelte forestillinger.

Om Horsens Teaterfestival

- Horsens Teaterfestival er Danmarks største kuraterede scenekunstfestival for børn og unge med 30-35 inviterede forestillinger hvert år.

- Festivalen, der finder sted for 34. gang, besøges af cirka 6000 gæster. Halvdelen af billetterne går til branchefolk, mens de øvrige deles ud til publikum.

- Bag Horsens Teaterfestival står Horsens Kommune, der afvikler begivenheden blandt andet med co-finansiering fra Kulturministeriet og fonde.

Kilde: Horsens Kommune

Annonce
Forsiden netop nu
Odder

Odder: Så er kommunens budget faldet på plads, og det er stramt

Annonce