Annonce
HH Elite

Team Esbjerg taber ikke to kampe i træk

Maria Mose Vestergaard er tilbage på sin gamle hjemmebane i Esbjerg på onsdag. Foto: Morten Pape.
HH Elite kan næppe gentage sensationen fra Forum Horsens i sidste sæson.
Annonce

Horsens: Team Esbjerg tabte desværre mod Nykøbing Falster, så de er advaret. Desværre er det yderst sjældent, at de taber to kampe i træk, siger HH-træner Lars Frederiksen.

Han kender onsdagens modstander. Det var nemlig ham, der gjorde Team Esbjerg til dansk mester med Estavana Polman på holdet. Hun er skadet, men Esbjerg har et klassehold, der gør det fint i Champions League. Team Esbjergs store problem er, at de skal være dansk mester igen for at komme med i Champions League i næste sæson.

Team Esbjerg har et hold af verdensklassespillere, og under normale omstændigheder står Horsens-holdet til en øretæve i esbjerg på onsdag.

- Vi har de tre værste kampe mod Viborg, Esbjerg og Odense i træk, og vort mål er at forberede os på kampene efter de tre mod topholdene. Her skal vi være på toppen. Det er her, vores chance er for at hente vigtige points, siger Lars Frederiksen.

- Esbjerg er sårbar på grund af det hårde program med kampe i Champions League, men de har stadig store stjerner på holdet. De laver fejl, men det kan de tillade sig, fordi de er så stærke. deres målmand skal have en mindre god dag for, at vi har en chance, siger Lars Frederiksen.

Han ramte Esbjerg med årets største sensation i ligaen sidste år, men lynet slår ikke ned samme sted to gange...!

Team Esbjerg har købt den tyske landsholdsmålmand og en norsk højre back fra Vipers til næste sæson, og Estavana Polman bliver klar efter sin skade.

- Der er ingen frivilletter mod Esbjerg, erkender Lars Frederiksen.

Han arbejder stadig sammen med direktør Jørgen Møller på de sidste kontrakter til den nye sæson. Lars Frederiksen finder spillerne, Jørgen Møller underskriver kontrakterne.

- Vi undersøger markedet for at finde de bedst mulige spillere, vi mangler. Vi går efter en højre og en venstre back, og det skal være spillere på et højt niveau, siger Lars Frederiksen.

- Derimod går jeg ikke efter at have tre målmænd. Det giver for meget uro, især når det er tre målmænd på samme niveau som i denne sæson, fastslår Lars Frederiksen. Vi vil i stedet forbedre os på målmandsposten ved at træne med dem, vi har, så de bliver mere stabile og ikke lander på 16 procent som mod Ajax.

Lars Frederiksen går efter en god venstrehåndsspiller, men her skal han nok en tur til Norge eller Sverige, for der er ingen topkvalificerede til den rette pris på det danske marked.

- Det skal være en spiller med international erfaring, som kan gøre en forskel, siger Lars Frederiksen.

HH Elite ser frem til en liga med Team Esbjerg, Odense, Viborg, Herning-Ikast og København som de fem giganter, Nykøbing Falster som næste hårde modstander, og derefter Team Aarhus, Silkeborg, Holstebro, Randers og Ajax som de værste modstandere. HH's mål er en plads i slutspillet, dvs. en plads blandt de otte bedste.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Hedensted For abonnenter

Anja havde en svær tid som gravid og fødte 3,5 måned for tidligt: Nu er hun selvstændig fertilitetsrådgiver

Annonce