Annonce
Horsens

Taxa-kamp giver farlige situationer: Chauffør håber på mindre junglelov ved teatret

I dagtimerne ligger torvet foran Horsens Ny Teater stille hen, men i nogle weekender går bølgerne ifølge Horsens Taxa højt, når folk skal have en hyrevogn. Lars Algren Lund har været med at sætte gang i "Projekt Køkultur". Håbet er, at folk vil blive bedre til at stille sig i kø og vente på en vogn. Og gerne dele den med andre i køen, siger Lars Algren Lund. Foto: Jakob Hedegaard-Høgh

Vognmand Lars Algren Lund håber, at byens hyrevogne i fremtiden kan slippe for at køre uden om "balladen" på pladsen ved Horsens Ny Teater.

Horsens: Spis eller bliv spist. Det er junglelovens ord, der på sin vis også gælder i nattelivet i Horsens. Ikke mindst, hvis man vil praje en taxa på det ofte stærkt trafikerede Mælketorvet.

Torvet ved Horsens Ny Teater er centrum for en god del af det horsensianske natteliv, men det er også blevet et sted, byens taxachauffører ofte bevidst undgår at køre hen, fordi folk opfører sig dårligt. Især i de travle timer mellem kl. 3 og kl. 6 i weekenderne.

Da bliver der jævnligt skubbet og maset og skældt ud i kampen om byens hyrevogne. Så meget, at chauffører hellere samler kunder op andre steder i byen, beretter vognmand hos Horsens Taxa Lars Algren Lund, som har kørt i Horsens i over 15 år.

Nu drømmer den 54-årige vognmand imidlertid om mindre junglelov og mere ro på den centrale plads.

Sammen med Horsens Taxa har han netop været med til at sætte et tiltag, kaldet "Projekt Køkultur", i gear.

Annonce

Det er jo ikke sjovt at køre til Mælketorvet, når man ved, at der kan være ballade - så er det nemmere at fange en kunde f.eks. på Beringsplads. Så har vi ikke alt det bøvl.

Lars Algren Lund, chauffør og vognmand, Horsens Taxa
Liv og glade dage ved en tidligere nattefest, der skulle fragtes hjem fra Mælketorvet. Her ser det ud til at gå fint, men andre gange er jagten på et lift hjem så heftig, at folk vader ud på kørebanen for at stoppe taxachaufførerne, fortæller Lars Algren Lund. Arkivfoto

Pige blev skubbet

Projektet skal give taxakundernes manerer et nøk i en bedre retning. Dels ved bedre skiltning af taxaholdepladsen på Mælketorvet, så folk kan se, hvor de skal danne kø og vente på deres tur, dels ved at politiet er til stede med en "pædagogisk" indsats.

- Jeg synes, det er fedt, at både kommunen og politiet bakker op om det, siger Lars Algren Lund, som personligt har oplevet flere af de episoder, der opstår, når fulde nattelivsgæster jager en vogn.

- Jeg husker f.eks. en pige, som pænt stod i kø, da jeg kørte hen for at samle hende op. Pludselig kom der nogle mænd, som skubbede hende væk. Hun faldt, mens de selv hoppede ind i bilen, siger han hovedrystende om oplevelsen, der dog endte med, at han roligt fik mændene talt ud af vognen og den heldigvis uskadte pige kørt hjem.

Andre gange har han oplevet flere personer springe ind i bilen samtidig og hver især sige "det er min vogn", nogle skændes og skælder ud, og nogle gange vader kunder direkte ud på kørebanen for at tvinge bilerne til at stoppe. Det presser taxachauførerne, der svinger ud mod midten af kørebanen, hvilket kan ende i farlige trafiksituationer.

Horsens Taxas adminstrerede direktør Astrid Donnerborg kan også nævne eksempler, hvor der bliver slået på eller kastet ting efter bilerne.

- Det er ubehageligt for alle, så vi håber, at vi med politiets hjælp og den nye skiltning kan få skabt en lidt mere civiliseret køkultur ved opsamlingspladsen, så det bliver nemmere og rarere for alle at opholde sig på Mælketorvet om natten, har hun udtalt.

Lars Algren Lund supplerer:

- Det er ikke hver weekend, det er sådan, men især når der er koncerter eller som nu for tiden, mange julefrokoster. Nogle chauffører undgår at køre til Mælketorvet, fordi de tænker "vi gider ikke den ballade". I stedet samler de folk op andre steder, men det bedste ville være, hvis der var ét sted, hvor folk kunne være sikre på at få en vogn, på Mælketorvet, mener Lars Algren Lund, som blev inspireret til at sætte fokus på problemet, da han for sit indre blik så sin egen 18-årige datter på vej hjem fra midtbyen.

Bedre skiltning på pladsen og øget fokus på taxa-problemet fra politiets side er ingredienserne i "Projekt Køkultur" - tilsat et skvæt håb fra Lars Algren Lund, som krydser fingre for, at både kunder og chauffører vil give projeket en chance. Foto: Jakob Hedegaard-Høgh

Det går begge veje

- Sådan en pige tør jo ikke sige fra, hvis der kommer nogle store fyre, der maser sig frem og tager den vogn, hun skulle have haft. I stedet går hun måske ud på sidegaderne for at finde en taxa. Det er ikke trygt - der sker så meget... Det tror jeg, de fleste forældre kan sætte sig ind i, siger han med håb om, at "Projekt Køkultur" kan skubbe til folks opførsel.

Lars Algren Lund lover, at hans egne chauffører ikke længere vil undgå Mælketorvet, men give tiltaget med bedre skiltning og pædagogisk politiindsats en chance.

- Indsatsen går selvfølgelig begge veje, og vi kan ikke bare sige, at det her starter i morgen, og så er det godt næste weekend. Det kommer til at tage lidt tid, og det skal vi støtte, konstaterer han og tilføjer:

- Måske er jeg bare naiv. Men vi må jo prøve.

Ikke flere biler på gaden

Astrid Donnerborg bakker ham op, og det oplagte spørgsmål "hvorfor sætter I ikke bare flere vogne ind", besvarer hun med, at forretningen også skal løbe rundt i hverdagene, hvor nattelivskunderne ikke står i kø:

- Den nuværende situation er, at vi har mindre kørsel for det offentlige end tidligere, og som vognfører skal man kunne leve af det her hele ugen. Vi lever jo ikke af fredag og lørdag nat, og flere taxaer er derfor ikke umiddelbart en løsning, for så vil vognmændene ikke kunne få en fornuftig forretning ud af det. Derfor er løsningen sammen med kommune og politi den, vi ser som bedste her og nu, og vi vil selvfølgelig evaluere den hen ad vejen, siger hun.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Klimaangst er de voksnes ansvar

Med mellemrum fortæller psykologer, hvordan flere og flere børn og unge bliver ramt af depression, angst og tvangstanker, fordi de er bange for, at Jorden vil blive oversvømmet, ødelagt af tørke eller helt gå under på grund af klimaforandringerne. Fænomenet har fået sit eget navn - klimaangst. At børn bliver bange, når de hører, at store dele af Danmark bliver oversvømmet, eller at jorden går under om 80 år, er ikke så sært. Problemet er, at vi voksne ikke er i stand til med ro i stemmen at sige: Du skal ikke være bange. Der sker ikke noget. Jeg har lige været en tur i Island - med fly, jeg indrømmer det straks. Her besøgte vi en gletsjer, som skrumper år for år. Og fik udpeget vulkanen Ok, som har været dækket af en gletsjer i 700 år. Det er den bare ikke længere. Søndag 18. august blev der holdt begravelse for Ok-gletsjeren, som er den første i landet, der er forsvundet på grund af klimaforandringer. På stedet er der sat en mindeplade op, som i et brev til fremtiden fortæller, at i løbet af de næste 200 år vil også landets øvrige gletsjere forsvinde. Skræmmende, når en af dem er større end Sjælland i udbredelse. De islandske gletsjere er bare ét eksempel på, hvorfor ikke kun børn, men også voksne bliver bange. Det nytter bare ikke noget, at vi som voksne udstråler angst og hjælpeløshed. Vi er nødt til både at fortælle og vise, at vi handler - at vi gør noget. Som voksne har vi en forbandet pligt til at sige til børnene, at vi tager ansvaret på os og forklarer, hvordan vi sammen kan være med til at redde kloden. Vi skal fortælle dem, at vi vil bruge mindre plastic og samle det ind, der har samlet sig som øer i verdenshavene. Og at vi skal huske at tage ispapiret og plasticposen med hjem, når vi er på strandtur. Alt det skal vi gøre, selv om der måske stadig bor en rest af tvivl inderst inde. Heldigvis bliver det mere og mere konkret, hvad vi kan gøre for at hjælpe klimaet. Som når en Gedved-borger i fredagsavisen fortæller, hvordan han sorterer sit affald i en grad, så der ikke er en krumme tilbage til skraldespanden.

Annonce