Annonce
Sport

Tauson springer op i top-100 på verdensrangliste efter triumf

Clara Tauson vandt søndagens WTA-finale i overbevisende stil. Foto: Alexandre Hergott/Ritzau Scanpix
Sejren i WTA-turneringen i Lyon søndag betyder, at Clara Tauson nu er nummer 96 på verdensranglisten.

Clara Tauson er lige nu blandt verdens 100 bedste kvindelige tennisspillere

Søndagens triumf i WTA-turneringen i Lyon har betydet, at den unge dansker hopper 43 pladser frem på verdensranglisten, så hun nu er nummer 96.

Det fremgår af verdensranglisten på WTA's hjemmeside.

Det er den 18-årige tenniskomets hidtil højeste placering og kommer altså efter hendes første sejr i en WTA-turnering.

Schweiziske Viktoria Golubic blev besejret i to sæt i finalen, som Tauson vandt i overbevisende stil med cifrene 6-4, 6-1.

Såfremt Tauson kan fastholde sin placering på verdensranglisten - eller i det mindste undgå at ryge ret meget længere ned - kan hun se frem til at kunne stille op i de årlige grand slam-turneringer.

Dem er de første 104 på verdensranglisten nemlig automatisk kvalificeret til.

Den næste, der spilles, er French Open i maj.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Her er der ingen jubel over fremskudt genåbning: - Det var på høje tid

Annonce