Annonce
Indland

Tang i foderet skal mindske drivhusgasser fra malkekøer

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foder til køer med tang i er dyrere end andet. Men der er stadig god økonomi i det for landmændene, lyder det.

Der er et "stort potentiale" i tang, som kan bidrage til at reducere landbrugets udledning af drivhusgasser.

Derfor er målet med et nyt forskningsprojekt at udvikle fodertilskud med tang i, hvilket skal mindske køers udledning af drivhusgasser.

En af kræfterne bag projektet, Thorkild Qvist Frandsen, centerleder ved Teknologisk Institut, ser gode perspektiver i tang.

- Vi ved fra nogle forsøg, at der er nogle stoffer i tang, som hæmmer udviklingen af metan i køernes vom.

- Potentialet er en 30 procents reduktion af metanudvikling i køernes fordøjelse. Og det er faktisk et ret stort tal, i forhold til mange andre muligheder man har for at reducere metanudledningen, siger han.

Landbruget udgør cirka 20 procent af Danmarks samlede CO2-udledning. En stor andel af den udledning kommer fra drøvtyggende køer, som hver især bøvser 500-700 liter metan op i døgnet.

Metan er en drivhusgas, der er kraftigere end CO2.

Ifølge Thorkild Qvist Frandsen er der mange gode grunde til at bruge tang i foderet til malkekøerne.

- Fordelen er, at det er et naturligt råstof at bruge i foderet, og at man ikke skal bruge ret store mængder af det for at få den her 30 procents reduktion af metan.

- Og så er tang bare smart, fordi den vokser i havet og ikke optager landbrugsjord. Og den kræver ingen gødning eller ferskvand, siger centerlederen.

Om to år begynder han og kollegerne at teste produktet på køer.

Ifølge Thorkild Qvist Frandsen "vil tiden vise", om køerne gider spise foder med tang. Men det har de gjort før i tiden, så det bør ikke være et problem, mener han.

Selv om foderet bliver dyrere med tang, er Thorkild Qvist Frandsen sikker på, at der er god økonomi i det for landmændene.

- Det er klart, at det vil koste noget at skulle tilsætte det her tang til køernes foder. Men vi forventer, at det også vil have nogle økonomisk positive effekter.

- For eksempel forventer vi, at der er forbrugere, som er klar til at betale en merpris for en klimamælk med langt lavere CO2-aftryk, siger han.

Tangarterne, som skal anvendes i projektet, skal udvælges blandt de 400 tangarter, der er i danske farvande.

Projektet, som har et budget på 17 millioner kroner, slutter om fire år. Målet er, at foderet til den tid er kommercielt parat.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce