Annonce
Danmark

Tandlæger: Sæt prisen ned for tandbehandling

Tandlægebehandlinger er dyre, og det giver ulighed i tandsundhed. Det mener Tandlægeforeningen, som gerne vil have regeringen til at sænke egenbetalingen. Arkivfoto
Alle bør have råd til at betale for en rodbehandling og en krone. Det mener Tandlægeforeningen, som vil have billigere tandbehandling.

Det er for dyrt at gå til tandlæge. Det mener Tandlægeforeningen, som vil have prisen for behandlinger uden fast pris - blandt andet broer, rodbehandlinger og kroner - sat ned for patienterne. I stedet skal det offentlige betale.

- Egenbetalingen er for høj, og det har en social slagside. Der er en del mennesker, der ikke får de behandlinger, de har behov for, fordi det er for dyrt, og det går ud over den generelle sundhed i samfundet, forklarer Torben Schønwaldt, der er formand for klinikejerne i Tandlægeforeningen og tandlæge og partner hos Harald Tandlægerne i Vejle.

Annonce

Vi kan se, at den høje egenbetaling har en social slagside. Der er en del mennesker, som ikke får de behandlinger, de har behov for, og det går ud over den generelle tandsundhed i samfundet.

Torben Schønwaldt, formand for klinikejerne i Tandlægeforeningen

Patienter betaler - samfundet lider

Problemet findes også i Vejle, har tandlægekæden Godt Smil erfaret. For to år siden tilbød kæden, som også har en klinik i Vejle, gratis tandeftersyn, og det var en succes, mener administerende direktør Anders Bjergegaard.

- Vi fik aktiveret nogle patienter, der ellers ikke ville komme til tandlæge, fordi de ikke havde råd. De havde ikke været forbi tandlægen i 10-15 år! De har ikke råd til dyre behandlinger, men man kan begynde at behandle sygdomme, før det bliver dyrt for samfundet. Man skal jo begynde et sted, siger direktøren.

Tilbuddet blev dog hevet tilbage, fordi tandlæger, der arbejder under overenskomst med det offentlige, ikke må give behandlinger til en anden pris, end der er aftalt i overenskomsten. Og det er for dårligt, mener Godt Smil.

- Dem, der betaler prisen, det er patienterne, siger Anders Bjergegaard.

Retfærdighed for tandsundhed

De faste priser, der indgår i overenskomsten, kommer til debat i år, når Folketinget ser på, hvilken ordning der skal gælde for voksentandplejen fremadrettet.

Godt Smil håber, at de faste priser bliver til maksimumpriser, så den enkelte tandlæge selv må bestemme sin pris.

Tandlægeforeningen håber, at priserne på især de dyre behandlinger som kroner og rodbehandlinger sænkes.

- Vi ønsker mere retfærdighed inden for tandsundhed, siger Torben Schønwaldt.

De penge, patienterne skal spare på tandlægebehandlingerne, skal i stedet komme fra offentlige tilskud, mener han. For tandlægerne kan ikke presse priserne længere ned.

- Der er en grænse for, hvor langt tandlægerne kan presse prisen ned. Selv om de arbejdede gratis, ville det stadig koste mange penge at få lavet nødvendig tandbehandling på grund af den høje egenbetaling, forklarer han.

Tandlægernes nuværende overenskomst er en særlov, der trådte i kraft 1. juni 2018.

Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Horsens

Kurdisk opråb på Rådhustorvet i Horsens: Stop den etniske udrensning

Annonce