Annonce
Danmark

Tandlæger: Sæt prisen ned for tandbehandling

Tandlægebehandlinger er dyre, og det giver ulighed i tandsundhed. Det mener Tandlægeforeningen, som gerne vil have regeringen til at sænke egenbetalingen. Arkivfoto
Alle bør have råd til at betale for en rodbehandling og en krone. Det mener Tandlægeforeningen, som vil have billigere tandbehandling.

Det er for dyrt at gå til tandlæge. Det mener Tandlægeforeningen, som vil have prisen for behandlinger uden fast pris - blandt andet broer, rodbehandlinger og kroner - sat ned for patienterne. I stedet skal det offentlige betale.

- Egenbetalingen er for høj, og det har en social slagside. Der er en del mennesker, der ikke får de behandlinger, de har behov for, fordi det er for dyrt, og det går ud over den generelle sundhed i samfundet, forklarer Torben Schønwaldt, der er formand for klinikejerne i Tandlægeforeningen og tandlæge og partner hos Harald Tandlægerne i Vejle.

Annonce

Vi kan se, at den høje egenbetaling har en social slagside. Der er en del mennesker, som ikke får de behandlinger, de har behov for, og det går ud over den generelle tandsundhed i samfundet.

Torben Schønwaldt, formand for klinikejerne i Tandlægeforeningen

Patienter betaler - samfundet lider

Problemet findes også i Vejle, har tandlægekæden Godt Smil erfaret. For to år siden tilbød kæden, som også har en klinik i Vejle, gratis tandeftersyn, og det var en succes, mener administerende direktør Anders Bjergegaard.

- Vi fik aktiveret nogle patienter, der ellers ikke ville komme til tandlæge, fordi de ikke havde råd. De havde ikke været forbi tandlægen i 10-15 år! De har ikke råd til dyre behandlinger, men man kan begynde at behandle sygdomme, før det bliver dyrt for samfundet. Man skal jo begynde et sted, siger direktøren.

Tilbuddet blev dog hevet tilbage, fordi tandlæger, der arbejder under overenskomst med det offentlige, ikke må give behandlinger til en anden pris, end der er aftalt i overenskomsten. Og det er for dårligt, mener Godt Smil.

- Dem, der betaler prisen, det er patienterne, siger Anders Bjergegaard.

Retfærdighed for tandsundhed

De faste priser, der indgår i overenskomsten, kommer til debat i år, når Folketinget ser på, hvilken ordning der skal gælde for voksentandplejen fremadrettet.

Godt Smil håber, at de faste priser bliver til maksimumpriser, så den enkelte tandlæge selv må bestemme sin pris.

Tandlægeforeningen håber, at priserne på især de dyre behandlinger som kroner og rodbehandlinger sænkes.

- Vi ønsker mere retfærdighed inden for tandsundhed, siger Torben Schønwaldt.

De penge, patienterne skal spare på tandlægebehandlingerne, skal i stedet komme fra offentlige tilskud, mener han. For tandlægerne kan ikke presse priserne længere ned.

- Der er en grænse for, hvor langt tandlægerne kan presse prisen ned. Selv om de arbejdede gratis, ville det stadig koste mange penge at få lavet nødvendig tandbehandling på grund af den høje egenbetaling, forklarer han.

Tandlægernes nuværende overenskomst er en særlov, der trådte i kraft 1. juni 2018.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Gebis, kræft og grå stær - udviklingshæmmede får ikke tjekket helbredet

Min bror blev født som stærkt udviklingshæmmet i 1955. I hele mit barne-, ungdoms- og voksenliv har jeg været med til at passe på ham og har derfor lang erfaring med alle dele af “systemet”. Man kan sige meget om de generelle vilkår, vi i Danmark giver udviklingshæmmede - en af samfundets svageste grupper. Men det er ikke emnet i dag, hvor jeg vil fokusere på vores oplevelser med sundhedsvæsenet. I takt med, at min bror flyttede fra Åndsvageforsorgens fælles sovesale og i “egen bolig” i et botilbud, blev hans livskvalitet forbedret. Som ung var han, som de fleste andre, relativt sund. Med årene fik han dog flere og flere helbredsproblemer. Fælles for dem alle var, at de blev opdaget for sent. Det betød, at vi som familie ofte måtte presse på for at få min bror ordentligt undersøgt. På trods af mange opfordringer til botilbuddet kom han sjældent til lægen. Og når han endelig kom til lægen, blev han ikke altid undersøgt så grundigt og bredt, som der egentlig var behov for. Den manglende fokus på min brors sundhedsproblemer betød, at han levede med flere uopdagede sygdomme og helbredsmæssige udfordringer. En dag kom han for eksempel til at gå ind i en maskine på sit arbejde og fik en dyb flænge ved siden af øjet. Da han blev undersøgt på sygehuset fandt de årsagen: Han havde udviklet grå stær og uden at nogen havde opdaget det. Han var helt blind på det ene øje og havde meget nedsat syn på det andet. Han blev heldigvis straks opereret, men ingen ved, hvor længe han havde døjet med et stærkt nedsat syn. På samme måde gik der lang tid, før han kom til ørelægen og fik konstateret stærkt nedsat hørelse og behov for høreapparat. Han kom desværre heller ikke til regelmæssig kontrol hos tandlægen og endte derfor med gebis, som måske kunne have været undgået med den rette forebyggelse og behandling. På et tidspunkt begyndte min bror at virke træt og klage over smerter under armene. Igen måtte vi presse på for, at han kom til lægen og blev ordentligt undersøgt. Det viste sig, at han havde lymfekræft - som han også denne gang formentlig havde døjet med i flere år, før det blev opdaget. Efter diagnosen kom jeg til at spille en endnu større rolle i min brors sundhedsproblemer og var nødt til at få strammet op på hans medicinadministration, fysioterapi og adgang til hjælpemidler. Undervejs i kræftforløbet mødte vi udbredt mangel på viden om udviklingshæmning i sygehusvæsenet. Men vi mødte også nogle sundhedspersoner, som gjorde en ekstraordinær indsats for os, for eksempel det fantastiske personale på kræftafdelingen. En kæmpe hjælp, som vi altid vil være taknemmelige for. Efter et langt sygdomsforløb døde min bror af sin kræftsygdom i 2016. Når jeg ser tilbage på hans mange sundhedsproblemer og sygdomsforløb, har der især manglet to ting. For det første sundhedskompetencer og fokus blandt ansatte på botilbud. Men pædagoger kan og skal ikke være sundhedsprofessionelle. De kan dog godt være mere observerende og vidende – og ikke mindst handlende. Det kan de blive bedre til via relevant efteruddannelse. Der er for det andet også brug for langt bedre adgang til den praktiserende læge – med særligt fokus på sundhedsrisici blandt udviklingshæmmede. Jeg kan forstå i medierne, at regionspolitikerne og de praktiserende læger netop nu er i gang med overenskomstforhandlinger, og at en målrettet indsats for udviklingshæmmede er blandt emnerne. Baseret på egne bitre erfaringer med min bror (og på vegne af hans samboer gennem hele livet, hvoraf flere ikke havde nogen pårørende) kan jeg roligt sige, at det er på høje tid, at personer med udviklingshæmmede kommer frem i køen til sundhedsvæsenet. En form for tilbagevendende helbredstjek hos den praktiserende læge ville være et rigtig godt sted at starte. Jeg håber meget, at de ansvarlige regions- og lægepolitikere er enige? Hvis de ikke i fællesskab vil indføre sundhedstjek for denne sårbare gruppe, synes jeg de skylder en forklaring på, hvordan de så vil løse den himmelråbende ulighed i adgangen til sundhedsvæsenet.

Horsens

Se de mange billeder: Mange Horsens-borgere evakueret på grund af frygt for digebrud

Horsens

Vandet er faldet 30 cm: Vi har været meget heldige

Horsens For abonnenter

Anders har fire hektar jord under vand: Flaskehals på Gudenåen gør hans marker værdiløse

Horsens

Evakuerede beboere kommer ikke hjem i nat: Ring, hvis I behøver hotelværelse

Annonce