Annonce
Brædstrup

Tandlægeklinik vokser igen - nu er der 40 ansatte

Tandlæge Lone Have Poulsen har fået et spritnyt klinikrum at arbejde i. Hun er lige blevet ansat på Brædstrup Implantat Center. Foto: Peter Hald
Nyt klinikrum og nyt laboratorie er klar i Brædstrup Implantat Center, der også har ansat ny tandlæge.
Annonce

Brædstrup: Selv i en corona-tid har tandlægeklinikken Brædstrup Implantat Center fart på.

For nylig tog centret et ekstra klinikrum i brug, og der er også indrettet et nyt laboratorie samt et teknikrum.

Alt i alt rummer Brædstrup Implantat Center nu 11 klinik-lokaler, og med ansættelsen af en ny tandlæge, Lone Have Poulsen, er der nu hele 40 medarbejdere i lokalerne på Tinghuspladsen.

Og de har en hel del at se til. Tandlæger er ikke omfattet af nedlukningen, så der bliver stadig behandlet patienter.

- Vi har dog ikke fyldte ordrebøger her i januar. Der er en del patienter, der venter med at få lavet aftaler, siger Birgitte Skadborg, der er indehaver af Brædstrup Implantat Center.

- Og der er nok stadig nogle, der tror, at tandlæge-klinikker er lukket ned - men det er vi ikke, siger Lone Have Poulsen, der har fået fornøjelsen af at arbejde i det helt nye klinikrum.

Hun har tidligere været ansat på en klinik i Herning, men er vendt tilbage til hjemegnen. Den 49-årige Lone Have Poulsen, der bor i Silkeborg, er nemlig født og opvokset i Vinding nogle få kilometer fra Brædstrup, så hun har allerede hilst på en del af sine gamle skolekammerater.

Hun og Birgitte Skadborg er glade for, at de har en aktiv hverdag, hvor de arbejder og får set kolleger og patienter.

Birgitte Skadborg og Lone Have Poulsen i det nye laboratorie på Brædstrup Implantat Center. Foto: Peter Hald

- Værnemidler er vi jo vant til. Tænk på, at her i vores branche har vi arbejdet med mundbind og sprittet  af i 25 år. Nu bruger vi så også beskyttelsesdragter her i corona-tiden, men man må sige, at vi har styr på det. Jeg har ikke hørt om en eneste tandlæge, der har fået corona, siger Birgitte Skadborg, der i øvrigt understreger, at Brædstrup Implantat Center ikke har indført "corona-gebyrer".

- Det har der været en del snak og misforståelser omkring, men vi har altså ingen gebyrer, siger hun.


Værnemidler er vi jo vant til.

Birgitte Skadborg


- Det går mod lysere tider, og det bliver bedre. Nu skal folk bare lade sig vaccinere, og så får vi snart vores normale liv tilbage, tilføjer Skadborg.

Annonce

Rundt jubilæum

Corona-restriktionerne hindrer ikke tandlæger i at arbejde, men begrænsningerne betyder, at Brædstrup Implantat Center ikke kan gøre helt så meget ud af klinikkens 50-års-jubilæum 8. februar, som man oprindeligt havde tænkt sig.

- Vi kan ikke holde en reception, men vi kan markere det internt med lidt hygge, siger Birgitte Skadborg.

Oprindelig var det tandlæge Hugo Eriksen, der i 1971 åbende en lille klinik i den bygning på Bredgade, hvor Jysk Bank har til huse. Syv år senere blev det nuværende gule klinikhus på Tingpladsen bygget - og det er senere blevet udvidet ret kraftigt.

Hugo Eriksen er i dag 80 år, og han kan regne med en invitation til jubilæumsdagen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce