Annonce
Horsens

Tamdrup: Koncert med Leonard Cohens største sange

Karsten Holm og Cohen-trioen giver koncert. PR-foto

Tamdrup: Nu kan man opleve en poetisk koncert med sange af Leonard Cohen og et besøg i digterens univers.

Det sker 27. februar kl. 19.30 i Tamdrup Kirke, når Karsten Holm & Cohen Trioen kommer på besøg med deres koncertfortælling "Cohen i kirken".

Koncerten tager fat på en række af Leonard Cohens største sange og sætter dem ind i en ramme af mesterens poesi og historie. Sangene kittes sammen af Cohens egne citater og digte. Anekdoter og fortællinger om manden og hans liv bliver der også plads til.

Musikalsk fokuserer "Cohen i kirken" på at fortolke hans sange og synge og spille dem på en ny måde. Indimellem tæt på originalen, men mest i nye og originale arrangementer. Man kan blandt andet høre nye versioner af "Halleluja", "Bird On The Wire", "So Long Marianne", "Everybody Knows" og "I'm Your Man".

Karsten Holm og Cohen-trioen består af sangeren og guitaristen Karsten Holm, bassisten Bjørn "Bønne" Petersen, guitaristen Martin Blom og violinisten Knud Erik "Fuddi" Steengaard.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

På samme måde kan man i klimadebatten spørge: Kan det nu også passe?

Læserbrev: Da jeg i sin tid underviste elektrikerlærlinge, sagde jeg til dem, når de skulle beregne en kondensator, at de lige skulle stoppe op og spørge sig selv: "Kan det nu også passe?" Ellers kunne man med alle de mange millioncifre få en kondensator ud af det, som rent fysisk næppe kunne være i en stor beboelsesejendom. På samme måde kan man i klimadebatten spørge: Kan det nu også passe? Ida Auken fortæller verdens mægtigste mand, hvordan han skal bære sig ad - for hun ved det om nogen. Jeg er bestemt heller ikke enig i Trumps klimapolitik, men Ida Auken ved godt, hvad der giver pote i medierne. Macron rider med på den klimabølge, der giver bonus i øjeblikket, og siger om brandene i Amazonas regnskove, at Jordens lunger brænder, vi må gøre noget! Den går rent ind - eller gør den? Er lunger ikke noget, der optager ilt? Og er der ikke forskere, der siger, at underskoven i regnskoven forbruger næsten lige så megen ilt, som træerne producerer? Det er havet, der er verdens iltmager. Selvfølgelig skal man ikke underkende træernes optag af CO2, som er meget vigtig. Et stort problem ved de skovbrande er også den CO2, der dannes. Greta Thunberg sejler til USA under stor bevågenhed og flyver hjem i hemmelighed! Dansk Folkeparti er nu også klimabevidste, for i fortvivlelsens stund er man jo nødt til at få surfbrættet op på den klimabølge, hvor man før skred i kultveilten op til valget til stor glæde for Danmarks Radios journalister, der jo nødigt ser deres grønne gren savet over af DF. Jeg er ikke på Facebook, så alle I, der nu vil give mig en over nakken med svulstige gloser over dette indlæg, må finde jer i, at jeg ikke kan læse det. Jeg vil så i sandhedens navn lige nævne et par ting: Jeg cykler, når jeg skal købe ind, og har min cykelkurv med til varerne, så jeg ikke skal bruge plastposer. Jeg har aldrig været i Thailand på ferie - jeg foretrækker at cykle på ferien i vort dejlige land, som jeg holder af og er så heldig at leve i.

Annonce