Annonce
Udland

Taliban i fremmarch koster store civile tab i Afghanistan

En soldat fra den afghanske hær ses her på en militærbase i Afghanistan, som USA og dets allierede er ved at forlade (Arkivfoto). Foto: Mohammad Ismail/Reuters
FN frygter de værste civile tab i et årti i Afghanistan, hvis talibanbevægelsens offensiv ikke bremses.

Afghanistan er på vej mod det højeste årlige antal dræbte civile i et årti.

Sådan lyder det mandag fra FN, der samtidig understreger, at der er behov for at få bremset talibanbevægelsens offensiv i landet.

Den militante bevægelse har været i fremmarch de seneste måneder.

Annonce

Det er sket, efter at USA og dets allierede i april meddelte, at man trækker sig ud af landet efter næsten 20 års militær indsats.

- Et hidtil uset antal afghanske civile vil blive dræbt og såret i år, hvis den øgede mængde vold ikke bliver standset, lyder det i en udtalelse fra Deborah Lyons, der står i spidsen for FN's indsats i Afghanistan.

I en rapport fra FN fremgår det mandag, at 1659 civile er blevet dræbt i første halvdel af 2021. Yderligere 3254 er kommet til skade. Det er en stigning på næsten 50 procent i forhold til samme periode sidste år.

Stigningen i antal civile ofre har særligt været stor i maj og juni, hvor talibanbevægelsen har stået bag adskillige angreb.

Her er i alt 783 civile blevet dræbt, og 1609 er kommet til skade.

- Jeg opfordrer Taliban og de afghanske ledere til at få bremset konfliktens dystre og skræmmende udvikling og dens katastrofale betydning for de civile, siger Deborah Lyons i forbindelse med udgivelsen af rapporten.

- Det er især chokerende og bekymrende at se, at kvinder, drenge og piger udgør næsten halvdelen af alle civile dødsfald, lyder det.

USA står til formelt at afslutte sin militære indsats i Afghanistan 31. august.

USA gik ind i Afghanistan umiddelbart efter angrebene 11. september 2001.

Den militante organisation al-Qaeda anført af Osama bin Laden stod bag angrebene, der blandt andet ramte World Trade Center i New York. Den afghanske talibanbevægelse holdt dengang hånden over Osama bin Laden.

Også Danmark var med til at gå ind i Afghanistan efter angrebene.

De sidste danske soldater forlod Afghanistan 22. juni i år. Der har i alt været omkring 12.000 danske soldater i landet.

/ritzau/AFP

Annonce
Horsens For abonnenter

Grønt lys til lovligt gaderæs: Horsens Kommune afsætter 1,2 millioner kroner til etablering af streetracebane

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Torsdagens coronatal: Antal corona-indlagte falder til det laveste siden først i august - yderligere fire er døde

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

To er blevet fyret: Kommunalt ansatte snagede i 300 personers følsomme oplysninger

Horsens For abonnenter

Det er endnu uvist, om der er PFOS-forurening i Horsens, men "der er ikke risiko for mennesker eller grundvandet"

Sport

Han sprang ud som HIC's nye guldfugl: Angrebsspillet fungerede næsten til perfektion i premieren, men det er ikke nødvendigvis kun positivt

Erhverv For abonnenter

Sengeproducent leverer million-resultat: I vores mest optimistiske scenarier havde vi ikke forudset en så voldsom vækst

AC Horsens

Stolt AC Horsens-træner oven på pokaltriumf: Hvor mange kan skifte ni mand ud og så vinde over et superligamandskab?

Kultur For abonnenter

Kvinderne styrer: 'Gift ved første blik'-mændene har problemer med kæledyr og prutter

Horsens

23-årig slog alarm om drab i Køge fra lejlighed i Horsens: Nu sidder han selv på anklagebænken tiltalt for drabet

Seneste plus

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Hedensted

Havde gang i 50 wienerschnitzler: Forpagter måtte sadle hurtigt om efter brand

Danmark

Kulturministeren er skræmt over danske børns Youtube-forbrug: - Jeg er bange for algoritmer, jeg ikke forstår

AC Horsens

Se videoanalyse: AC Horsens tævede Silkeborg og nu venter ærkerivalerne fra VB i 1/8-finalen

Horsens For abonnenter

Bilister har svært ved at komme ud på landevej: Her kan der komme en rundkørsel

Horsens

80-årig kvinde måtte reddes op: Faldt ned ad skrænt

Annonce