Annonce
Horsens

Tager ud og banker på døre: Bo Trivsel vil have fjernet Horsens' ghetto-stempel

Sundparken skal af ghettolisten, hvis det står til Bo Trivsel. Arkivfoto: Morten Pape
I en opsøgende kampagne vil det boligsociale kontor Bo Trivsel hjælpe borgere med udenlandsk herkomst med at få registreret uddannelser taget i udlandet.

Horsens: Er du udenlandsk borger, og bor du i et af Horsens' udsatte boligområder, skal du ikke blive overrasket, hvis der i den kommende tid bliver banket på din hoveddør.

Det boligsociale kontor Bo Trivsel har nemlig sat sig for at banke på hos alle beboere med udenlandsk baggrund i Sundparken, Axelborg, Sønderbro og Sønderport for at afklare, om beboerne har en udenlandsk uddannelse, som de ikke har fået registreret i Danmark.

Det er væsentligt for et boligområdes status, hvor stor en andel af beboerne, der har grundskole som højeste uddannelsesniveau. Er andelen af beboere mellem 30 og 59 år, der kun har gennemført grundskole, over 60 procent, opfylder området nemlig et af fem kriterier for at blive betegnet som en ghetto.

I Sundparken, der figurerer på Boligministeriets ghettoliste, har 80,1 procent af beboerne mellem 30 og 59 år ikke højere uddannelse end grundskole ifølge tal fra december 2018, mens andelen på Sønderbro, der ifølge Boligministeriet er et udsat boligområde, ligger på 70,7 procent.

- Men det er ikke et retvisende billede, for vi oplever, at der er mange personer, der kommer fra udlandet med et almindeligt liv og job bag sig, og som har højere uddannelse end grundskole. De har blot ikke fået registreret deres uddannelse i Danmark, siger Christian Højholt, leder af Bo Trivsel.

- Derfor vil vi gerne hjælpe beboerne med at få registreret deres uddannelse og på den måde hjælpe med at skubbe områderne i den rigtige retning. Både for områdernes og for den enkelte borgers skyld, siger han.

Annonce

Ghetto og udsat boligområde

Det er Boligministeriet, der har formuleret kriterierne, der ligger til grund for ghettolisten og listen over udsatte boligområder.

Den primære forudsætning for at komme på ghettolisten er, at der bor flere end 1000 mennesker i et boligområde, og at minimum 50 procent har udenlandsk baggrund. Derudover skal området opfylde to ud af fire kriterier.

For at komme på listen over udsatte boligområder skal et område, der har minimum 1000 beboere, men som ikke har en andel af udenlandske beboere, der overstigeer 50 procent, opfylde to ud af fire kriterier.

Ifølge tal fra december 2018 ligger Sundparken på ghettolisten, fordi området har mere end 50 procent beboere med udenlandsk baggrund, fordi mere end 40 procent af beboerne mellem 18 og 64 år er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, og fordi mere end 60 procent af beboerne mellem 30 og 59 år har grundskole som højeste uddannelsesniveau.

Ifølge tal fra december 2018 ligger boligområdet Sønderbro på listen over udsatte boligområder, fordi områdets beboere i lighed med Sundparkens beboere i for lav grad har tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelse. For stor en andel har grundskole som højeste uddannelseniveau.

Idé hentet fra København

Skal man have sin uddannelse registreret i Danmark, skal uddannelsespapirerne oversættes og sendes til godkendelse hos Uddannelsesministeriet.

- Det er en lang proces, og der nogle, som måske ikke engang ved, at de skal have deres uddannelse registreret, siger Christian Højholt, der vil mobilisere nogle frivillige grupper, som skal ud at banke på døre og notere de beboere, der ikke har fået registreret deres uddannelse.

Herefter vil en medarbejder fra Bo Trivsel kontakte beboerne og hjælpe med det administrative.

Ideen har Bo Trivsel hentet fra Bispeparken i København, hvor ejendomskontoret FSB har gennemført en lignende kampagne.

- Og der har man gode erfaringer. I det område skulle 17 borgere have en højere uddannelse end grundskolen, for at kriteriet ikke længere gjorde sig gældende for deres placering på ghettolisten. I Horsens er antallet noget højere, siger Christian Højholt.

I Sundparken er antallet 124 beboere, mens det på Sønderbro er 61.

- Men når man kan lykkes med det i København, mener vi også, at vi kan i Horsens. Vi har allerede været ude at lave en stikprøvekontrol, hvor vi henvendte os i to opgange, og her fandt vi seks personer, der ikke havde fået registreret deres uddannelse, siger han.

Symbolsk betydning

Uanset om det lykkes Bo Trivsel at hjælpe andelen af ikke-uddannede beboere i de to boligområder under 60 procent-grænsen, skal Sundparken fortsat gennemføre den udviklingsplan, der bringer andelen af almene boliger ned på 60 procent, som byrådet vedtog i februar, og som boligministeriet blåstemplede i september.

- Er I ikke for sent ude?

- Det kan man godt sige, men der er ingen steder i landet, man er gået i gang med det her initiativ før, og vi har ikke selv fundet på det, siger Christian Højholt, der alligevel mener, det vil have stor symbolsk betydning for områderne og deres beboere, hvis de kunne få fjernet stemplerne som ghetto og udsat boligområde.

Kunne du have interesse i at blive en del af de frivillige grupper, der skal ud at banke på dørene hos beboerne, kan du høre mere tirsdag 15. oktober, når der er informationsmøder i Axelborg Beboerhus klokken 15.30 og i Sundparkhallen klokken 19.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Dårligt argument for dyrere børnepasning

Fra nytår bliver det dyrere at få passet sine børn i Horsens Kommune. Den slags er en politisk beslutning, og Horsens Byråd er naturligvis i sin gode ret til at sætte prisen op og ned alt efter politisk prioritering. Så langt så godt, og indrømmet, det er svært tit og ofte at skulle forklare prisstigninger, men det er er altså tæt på være verdens dårligste argument, når man forklarer prisstigningen med, at kommunen tilfører syv millioner kroner ekstra til området. Flere kommunale kroner er altså lig med, at man som forældre skal betale mere, lyder logikken. Argumentet holder også så langt, at for at få økonomien til at hænge sammen, når vi skal have passet de små i vuggestue, dagpleje, børnehave eller sfo, er der også en forældrebetaling. Den må maksimalt andrage 25 procent. En sats, der er indført, så ingen kommuner uhæmmet bruger den knap at skrue på, når der skal lægges budget. Nøgleordet her er maksimalt. For det er klart, at forældrebetalingen stiger, når procentsatsen fastholdes, og det samlede budget stiger, men i ordet maksimalt ligger også, at man selvfølgelig kan sætte satsen ned, så forældrene ikke skal betale mere for at få passet børn efter nytår. Der kan være mange gode argumenter for at tilføre midler til børnepasning og at lade forældrebetalingen stige, men der er ingen sammenhæng mellem flere midler og øget forældrebetaling. Horsens Byråd kunne uden problemer vedtage, at det fra nytår skulle være billigere for forældrene at sende deres børn i kommunale pasningstilbud og samtidig tilføre flere midler for at kunne ansætte eksempelvis flere pædagoger. Det kunne eksempelvis være begrundet i at ville tiltrække flere børnefamilier til kommunen. Det er en politisk beslutning med tilhørende solide argumenter, som man så kan være enig eller uenig i, men at sige, at forældrene skal betale mere, fordi kommunen bruger flere penge på området, har ingen logisk sammenhæng.

Kultur

Panduro advarer mod billethajer: - Svindelfirmaerne går ikke kun efter de store, udenlandske artister

Annonce