Annonce
Horsens

Tager konsekvens af smittestigning: Arrangement er aflyst

Årets mandeløb i Søvind er aflyst. Foto: Morten Dueholm
Annonce

Søvind: Årets store mandeløb i Søvind, der skulle have fundet sted lørdag 22. august, er blevet aflyst.

Det er de seneste dages stigning i antallet af smittede med coronavirus, der har fået arrangørerne til at trække stikket.

- Realiteterne har indhentet os. Vi har snakket sammen og er blevet enige om, at med den udvikling, der har været den seneste uges tid, så tør vi ikke tro på, at vi kan lave det her mandeløb om tre uger. Kåre Mølbak (direktør for Statens Serum Institut, red.) har været ude og sige, at hvis man er i store forsamlinger, så bør man have mundbind på, og det er jo ikke lige foreneligt med det her arrangement, siger Keld Nygaard, der er tovholder på projektet.


Realiteterne har indhentet os, og vi har snakket sammen og er blevet enige om, at med den udvikling, der har været den seneste uges tid, så tør vi ikke tro på, at vi kan lave det her mandeløb om tre uger.

Keld Nygaard, tovholder


Annonce

Andet tidspunkt

Mandeløbet er et socialt arrangement, der opstod sidste år som en pendant til byens store kvindeløb, der også er er blevet aflyst for længst.

Distancen er på 250 meter og har mere karakter af et socialt arrangement end et motionsløb. Ud over den begrænsede distance var der lagt op til rigelige mængder mad og drikke.

- Vi havde oprindeligt en forventning om, at vi kunne øge antallet af deltagere efter 8. august. Det kommer formentlig ikke til at ske - tværtimod,  så tror vi, at det øgede smittetryk vil resultere i en opfordring til, at man øger sikkerheden, siger Keld Nygaard.

Arrangementet vil finde sted på et andet tidspunkt, fortæller han.

- Vi laver arrangementet, når forholdene igen er til det, for det er ikke noget, vi vil gå glip af. Der er jo ikke nogen, der kender dagen, før Mette har holdt pressemøde. Vi gør det, når det igen giver mening, understreger Keld Nygaard.

Sidste år deltog omkring 70 i det sociale arrangement.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce