Annonce
Horsens

Tager konsekvens af millionunderskud: Idemøbler skifter navn

Til september skifter Idemøbler på Ove Jensens Allé i Horsens navn til Ilva. Foto: Claus Skovholm
Efter fire år med store underskud i millionklassen har IDdesign, der står bag møbelkæden Idemøbler, valgt at slå Idemøbler sammen med Ilva.

Horsens: Idemøbler på Ove Jensens Allé i Horsens får nyt navn til september.

Her bliver møbel- og indretningshuset nemlig slået sammen med søsterkæden Ilva, der ligesom Idemøbler er ejet af IDdesign A/S, som er ejet af Lars Larsen, der står bag Jysk. I den forbindelse bliver alle selskabets 33 Idemøbler-butikker omdøbt til Ilva-butikker.

Det skriver erhvervsmediet Finans, der har talt med Rami Jensen, der i 2018 blev ansat som administrerende direktør i IDdesign med henblik på at vende en årrække med millionunderskud.

En opgave, han altså vil søge at løse blandt andet ved at slå selskabets to møbelkæder sammen.

Annonce

I det gældende detailmarked er vi sikre på, at det bliver en styrke kun med ét navn.

Rami Jensen

Stort millionunderskud

- I det gældende detailmarked er vi sikre på, at det bliver en styrke kun med ét navn, siger Rami Jensen til Finans.

- Ilva er mest kendt i hovedstaden og en række storbyer, mens Idemøbler er mere kendt i resten af landet. Ilva er på langt sigt det bedste navn, siger han.

IDdesign kom ud af det seneste regnskabsår med et underskud på 73,2 millioner kroner før skat. Over de seneste fire år har koncernen tabt 524,2 millioner kroner før skat.

Lars Larsen overtog IDdesign i 2013 og har ifølge Finans postet 424 millioner kroner i selskabet.

Gennem det seneste år har IDdesign lukket fire møbelbutikker og er blevet 100 medarbejdere færre.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Annonce