Annonce
Horsens

Tagarbejde gik galt: Pludselig stod en stikflamme ud i luften

Sydøstjyllands Brandvæsen rykkede ud til brand i sivende gas. Arkivfoto: Mads Dalegaard

Horsens: I forbindelse med tagarbejde på et hus under opførelse i området ved Bygholm Bakker stod der pludselig en stikflamme ud fra en 22 liter gasflaske.

Det fortæller Aqqaluk Petersen, indsatsleder fra Sydøstjyllands Brandvæsen. Flammen nåede at sætte ild til taget.

- Da vi kom, begyndte brandfolkene at køle flaskerne ned, og da ilden spredte sig til taget, fik vi standset det, siger han.

Foruden den ene flaske var der også brand i en anden gasflaske - ligeledes på 22 liter. Der skete ikke de store skader i forbindelse med branden, der blev anmeldt klokken 11.26.

- Vi etablerede en sikkerhedszone på 100 meter. Heldigvis er der ikke mange mennesker derude, og håndværkerne blev sendt ud på en parkeringsplads, siger indsatslederen.

Indsatsen tog en halv times tid. I hvert fald ikke mere. Nu skal politiet undersøge en brandårsag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Navne

Skuddræbt kvindes kolleger i mindeord: Vi savner hendes hjertevarme, smil, latter og dejlige humor

Danmark

Få overblikket over de nye rejseregler her: Hvornår må vi grænsehandle og rejse på ferie?

Annonce