Annonce
Horsens

Tag smutvejen: Læsernes tip til at komme hurtigere gennem Horsens

Trafikken i Horsens sander til - og det giver frustration hos bilisterne. Derfor er det godt at kende Horsens' smutveje. Arkivfoto

Folkebladets læsere er ikke meget for at dele deres smutveje - så er det jo ikke en smutvej længere, lyder argumentet.

Horsens: Når bilerne hober sig op foran dig, og uret tikker lidt for hurtigt mod den aftale, du skal nå. Hvad gør du? Hvis du er stedkendt, smutter du lige ud af køen, til venstre og så ind ad den der lille parallelvej, du ved...

Horsens Folkeblad har bedt læserne om at dele deres bedste tip til at komme hurtigt igennem Horsens - ad en vej, der måske ikke lige er den direkte vej.

Overordnet set har læserne dog ikke været specielt villige til at dele deres gode tip til smutveje.

Og det handler nok især om frygten for, at også smutvejen skal blive fyldt med biler - og som Laila Henneberg skriver på Facebook:

- Man deler da ikke en smutvej. Så er det jo ikke en smutvej længere....

Annonce

Horsens holder i kø

Horsens er en vækstkommune, men flere indbyggere betyder også mere trafik, og på vej ind og ud af Horsens sidder vi fanget mellem hjem, job, daginstitution, indkøb, aftaler og kunder.Og her holder vi så. I kø. Horsens Folkeblad sætter her i foråret fokus på køerne og på de udfordringer, den øgede trafik skaber.

En stribe muligheder

Nogle læsere er dog lidt mere villige til at dele ud af deres smutveje.

En del læsere foreslår f.eks. at undgå trafikken på den stærkt trafikerede Vestergade ved at smutte ad Borgmestervej og Priorsløkkevej, hvis man skal til nordbyen. Netop den smutvej har beboere på Borgmestervej i en artikel i Folkebladet ærgret sig over. Der er - ifølge deres mening - alt for meget farlig og hurtigtkørende trafik på Borgmestervej.

Også længere mod vest - på Silkeborgvej, hvor trafikken ofte står stille i myldretiden, er der mulighed for at komme lidt hurtigere frem, hvis man fra Lund tager turen ad Kørupvej eller længere inde ad Søvej for at undgå både Silkeborgvej og Schüttesvej og komme mod den sydlige del af Horsens.

I den østlige del af byen bruges mange af sidevejene til Sundvej - f.eks. Carit Etlars Vej - som smutveje for at undgå køer på enten Sundvej eller Strandpromenaden.

For de fleste bilister opstår smutvejene måske lidt impulsivt, når man er træt af at holde i kø.

Andre - som læseren Ole Christiansen - har en hel stribe muligheder linet op, når han hver dag tager køreturen fra hjemmet i Stensballe til arbejdspladsen i Brørup. Turen fra Stensballe til motorvejen og omvendt kan nemlig gøres på mange forskellige måder, som Ole Christiansen alle liner op i en mail til Folkebladet.

- Ruten bliver planlagt efter trafikmeldingerne. Jeg benytter Horsens V, Horsens S, Hedensted eller Vejle N, skriver han.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Annonce