Annonce
Debat

Tag EU-skeen i den anden hånd, Mette Frederiksen

Europa: Danmarks image ude i Europa er godt og grundigt nedslidt. Skandalen omkring Danske Banks hvidvask har chokeret. Det kommer bag på mange, at så grove ulovligheder kunne finde sted i det, der tidligere blev opfattet som et af de mindst korrupte lande i verden. Mange - selv næstformanden i det tyske socialdemokrati - begræder resultatet af folketingsvalget, hvor Dansk Folkeparti godt nok blev atomiseret, men hvor Socialdemokratiet vandt på en udlændingefjendtlig dagsorden. Endelig giver Socialdemokratiets gambling med EU-politikken - hvor forbeholdene er blevet forfremmet til selve grundlaget for Europapolitikken - anledning til bekymring.

Det er blevet noteret af vore europæiske partnere, at dansk udenrigspolitik i de senere år har manglet en klar strategi. Med Anders Samuelsen på Asiatisk Plads var udenrigspolitikken uden retningssans, strategisk tænkning eller vision. Udenrigsministeriet blev udsultet.

Det er symptomatisk, at udenrigspolitikken spillede en aldeles marginal rolle i den nys overståede valgkamp. Europapolitikken blev udliciteret til EP-valgkampen - uanset at Folketinget fortsat er den helt centrale aktør i dansk EU-politik. Når Mette Frederiksen efter alle solemærker at dømme rykker ind i Prins Jørgens Gård, bliver hun direktøren for det hele.

Hvis Mette Frederiksen er klog, sørger hun for i løbet af de første uger i statsministeriet at sende nogle klare positive signaler til vore allierede i EU, ikke mindst til vore tyske venner:

- Danmark bør tilslutte sig Bankunionen. Det vil styrke det fælles overnationale tilsyn med bankerne - erfaringerne fra finanskrisen demonstrerer, at behovet herfor er oplagt. Selv om Bankunionen ikke pt befatter sig med hvidvask, vil tilslutningen ligge i fin forlængelse af Jeppe Kofods (S) indsats i Europaparlamentet for at komme skattesvig til livs. Tilslutningen vil kunne præsenteres som en indrømmelse til SF, der som det første parti erklærede sig som tilhænger af dansk deltagelse.

- Danmark bør afskaffe grænsekontrollen - eller i det mindste gøre det krystalklart, at kontrollen kun er helt midlertidig og vil blive afviklet f.eks. i løbet af seks måneder. Kontrollen var begrundet i migrantkrisen, som nu er overstået. Gør vi grænsekontrollen permanent som ønsket af Dansk Folkeparti, bliver vi, som reglerne er i dag, ekskluderet fra Schengen-samarbejdet. Hvis der er noget land i EU, der har en politisk, økonomisk, kulturel og menneskelig interesse i åbne grænser, er det netop Danmark. Samtidig vil en afvikling af kontrollen sende et signal om, at Danmark - uanset vore forbehold - gerne vil Europa. Ved samme lejlighed bør en kommende S-regering skrotte svinehegnet, hvis opførelse lige som grænsekontrollen bliver opfattet som en både overflødig og uvenlig handling af vore tyske naboer.

- Udenrigsministeriet skal have tilført en halv mia. ekstra - med særligt fokus på at styrke Europapolitikken. Ministeriet er blevet skåret ned til sokkeholderne, hvilket betyder, at dansk indflydelse ude i verden i dag er på linje med mini-staten Luxemborgs. Den eksportfremme, som vi skal leve af, er stærkt nødlidende og i øvrigt spredt og usammenhængende.

Forslagene vil antagelig vække vrede og frustration i Dansk Folkeparti. Men DF er nu reduceret til mere naturlig størrelse. Og de tider, hvor Mette Fredriksen & co skyldbetynget førte ikke alene udlændingepolitik, men også Europapolitik i Dansk Folkepartis slagskygge er et skamfuldt kapitel i Socialdemokratiets historie, der bør afsluttes med folketingsvalget.

Annonce
Erik Boel
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Dårligt argument for dyrere børnepasning

Fra nytår bliver det dyrere at få passet sine børn i Horsens Kommune. Den slags er en politisk beslutning, og Horsens Byråd er naturligvis i sin gode ret til at sætte prisen op og ned alt efter politisk prioritering. Så langt så godt, og indrømmet, det er svært tit og ofte at skulle forklare prisstigninger, men det er er altså tæt på være verdens dårligste argument, når man forklarer prisstigningen med, at kommunen tilfører syv millioner kroner ekstra til området. Flere kommunale kroner er altså lig med, at man som forældre skal betale mere, lyder logikken. Argumentet holder også så langt, at for at få økonomien til at hænge sammen, når vi skal have passet de små i vuggestue, dagpleje, børnehave eller sfo, er der også en forældrebetaling. Den må maksimalt andrage 25 procent. En sats, der er indført, så ingen kommuner uhæmmet bruger den knap at skrue på, når der skal lægges budget. Nøgleordet her er maksimalt. For det er klart, at forældrebetalingen stiger, når procentsatsen fastholdes, og det samlede budget stiger, men i ordet maksimalt ligger også, at man selvfølgelig kan sætte satsen ned, så forældrene ikke skal betale mere for at få passet børn efter nytår. Der kan være mange gode argumenter for at tilføre midler til børnepasning og at lade forældrebetalingen stige, men der er ingen sammenhæng mellem flere midler og øget forældrebetaling. Horsens Byråd kunne uden problemer vedtage, at det fra nytår skulle være billigere for forældrene at sende deres børn i kommunale pasningstilbud og samtidig tilføre flere midler for at kunne ansætte eksempelvis flere pædagoger. Det kunne eksempelvis være begrundet i at ville tiltrække flere børnefamilier til kommunen. Det er en politisk beslutning med tilhørende solide argumenter, som man så kan være enig eller uenig i, men at sige, at forældrene skal betale mere, fordi kommunen bruger flere penge på området, har ingen logisk sammenhæng.

Annonce