Annonce
Læserbrev

Tag det roligt, når fanden males på væggen i debatten om fri bevægelighed

Alene sidste år betalte de ca. 242.000 EU/EØS-borgere i Danmark 6,4 mia. kr. mere i skatter og afgifter, end de fik i velfærdsydelser. Siden 2002 har de bidraget - når alle ydelser m.m. trækkes fra - med over 45 mia. kr. til Danmarks pengekasse. Det er penge, som vi har kunnet bruge på f.eks. børnehaver, skoler, hospitaler, ældrepleje, veje og beskæftigelse.

Læserbrev: Danskernes opbakning til EU er historisk høj, og i valgkampen forud for Europa-Parlamentsvalget 26. maj taler mange kandidater positivt om fordelene ved at være med i EU. Det er glædeligt.

Det indre marked og den fri bevægelighed giver Danmark en årlig velstandsgevinst svarende til 164 mia. kr.

Alene sidste år betalte de ca. 242.000 EU/EØS-borgere i Danmark 6,4 mia. kr. mere i skatter og afgifter, end de fik i velfærdsydelser.

Siden 2002 har de bidraget - når alle ydelser m.m. trækkes fra - med over 45 mia. kr. til Danmarks pengekasse. Det er penge, som vi har kunnet bruge på f.eks. børnehaver, skoler, hospitaler, ældrepleje, veje og beskæftigelse.

EU-borgere gør vores land rigere og giver mere plads til velfærd. Det kan ikke diskuteres.

Alligevel anklages EU undertiden for at underminere, true og svække den danske model.

Den fri bevægelighed fører til massiv social dumping og skader velfærden i Danmark, lyder det.

DF ønsker at "suspendere" arbejdskraftens fri bevægelighed. Gør man det, kan Danmark ikke være med i det indre marked. Det vil gøre et voldsomt indhug i vores velfærd.

Læren af brexit er, at selv store medlemslande ikke får lov til at plukke de gode kirsebær ud af den samlede indre markedspakke.

Men DF er ikke alene om at hakke på dem, der kommer udefra og bidrager.

Flere partier har ført en hård kampagne mod social dumping, som om det er et massivt problem på det danske arbejdsmarked. Vælgerne må snart få fornemmelsen, at arbejdskraftens fri bevægelighed i EU er problemet.

Det er den ikke. For fri bevægelighed er en del af den samlede indre markedspakke, der har været en kæmpe gevinst for Danmark.

Selvfølgelig skal social dumping bekæmpes. Der skal være ordentlige og fair arbejdsvilkår for alle. Men på langt, langt størsteparten af det danske arbejdsmarked er der godt styr på det. Det store flertal er underlagt overenskomster og er organiserede.

I enkelte brancher som transport, byggeri og landbrug har der været enkeltsager med social dumping. Men få, kedelige dumpingsager er undtagelser, ikke normen, og vi mister proportionerne i debatten.

Det danske arbejdstilsyn kan med flere virksomhedsbesøg, RUT-register og bøder få bugt med meget. Gerne med flere ressourcer. EU forhindrer ikke Danmark i at håndhæve de regler, som allerede er.

Så tag det roligt, når fanden males på væggen i debatten om fri bevægelighed. Danmark har det meget bedre i EU's indre marked end udenfor.

Annonce
Bjarke Møller. Arkivfoto
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Ida Aukens lave selvværd og hykleri

Håndtryk: Muslimske mænd, der ikke giver hånd til kvinder, gør Ida Auken (RV) vred, fordi hun mener, det er kvindeundertrykkende idioti. Ida Auken, præstedatter og selvophøjet moralist, hvis tolerance og rummelighed forekommer mig teoretisk funderet, burde da arbejde med sit selvværd som kvinde, eftersom en "middelalderlig mand" med konservative overfortolkninger af islam pga. manglende håndtryk kan få den stakkels Ida til at opleve det som "et chok" og får hende til at "føle sig forkert". Ida Auken selv bidrager aktivt til at stemple og stigmatisere de såkaldte normale, håndtrykpraktiserende muslimer, når hun i P1 radio udtaler, at "det går udover alle de muslimer, der lever normale liv" (dem der vil trykke Ida i hånden), og at "de betaler regningen for dem, der vælger at fortolke religionen så bogstavnært". Personligt synes jeg, at det er noget pjat at man ikke giver hånd til personer med den modsatte køn, men jeg har til gengæld aldrig følt mig tøsefornærmet eller hysterisk som Ida, de gange en kvinde grundet sin religiøse eller anden overbevisning havde afvist at give mig hånd og i stedet for hilst på mig på en anden måde. Jeg vil aldrig i livet tolke det som manglende respekt for mig som menneske eller som mand. Hjertelighed, oprigtighed og venlighed sidder ikke i håndtrykket, og det burde Ida som medlem af det Radikale Venstre og formentlig belæst præstedatter da vide. Et venligt nik, et par oprigtigt smilende øjne eller hånden på hjertet er for mig mindst lige så respektfuld måde at møde, hilse og anerkende det andet menneske på som et til tider standard- og uengageret håndtryk. Man skal feje for egen dør først. Det er fint nok, at vi kritiserer visse muslimers ortodoksi, men vi må heller ikke glemme, at hver fjerde kvindelig præst i den reformvenlige danske folkekirke har oplevet diskrimination og forskelsbehandling. Således har 57 ud af de 640 præster oplevet at blive nægtet håndtryk af en mandlig kollega. Ida Auken er et tydeligt eksempel på en socialliberal politiker, hvis frisind og tolerance er blevet forurenet af den årelange og umættelige islamofobi og muslimbashing.

Annonce