Annonce
Horsens

Ta' på udflugt: På vandretur med omveje ved Rørbæk Sø

Grå skyer og lidt blæst er ingen hindring for en dejlig travetur i naturen. Her udsigten over Rørbæk Sø, som sammen med Nedersø og Kulsø ligger som perler på en snor i tunneldalen, som blev skabt ved isens tilbagesmeltning under sidste istid. Store isblokke har ligget tilbage i dal-bunden og har hindret smeltevandet i at aflejre materiale i de huller, der i dag er søer. Foto: Mette Graugaard
Rørbæk Sø ligger i et naturskønt område med et væld af afmærkede vandreruter. Selv om man kommer lidt på afveje, bliver man hjulpet på sporet igen.

Rørbæk Sø: Måske skal man ikke gå så meget op i selve ruten.

Sådan lød det inde i mit hoved, da jeg forleden var på udflugt til Rørbæk Sø. Jeg var alene på turen, velvidende at det der med at finde vej ikke er min stærke side. Så jeg havde printet et kort, valgt en af de mange ruter i området, som gik i en cirkel, så man ikke skal gå samme vej frem og tilbage. Sådan kan jeg bedst lide det.

Vel ankommet til en p-plads og fyldt med frisk mod som en spejderpige studerede jeg det fint opstillede kort. Jeg sammenlignede med mit eget og blev enig med mig selv om, hvilken vej jeg skulle gå, så jeg fik det smukke kig ud over søen.

Annonce
Mums. Vilde hindbær er må lækkerbidder. Foto: Mette Graugaard

Nød turen på stien i skellet mellem skov og majsmark, hvor jeg plukkede vilde hindbær. De er lækre. Lige indtil et skilt fortalte mig, at Rørbæk Sø var stik modsatte vej. Hmmmm...så vendte jeg om, gik tilbage til det opstillede kort og vendte det hele i mit hoved og gik en ny vej.

Og ja, den førte mig gennem den smukke skov og til det flotte kig ud over Rørbæk Sø fra søens østlige ende. Og jeg glædede mig lidt over, at der var både bølger og blæst, så der var ingen grund til at undskylde, at jeg ikke havde taget badetøjet med.

Den kendte rute føles kort

En lav træbro gennem den sumpede kant af søen ledte mig videre på den gule rute, som det gik meget bedre med at følge end den blå, som jeg lagde ud med. Og så stod jeg lige pludselig i et Y, hvor den gule trekant ledte mig op på stien til højre, mens alt i mig sagde, jeg skulle holde til venstre.

Lige her nagede tvivlen. Mit kort sagde, jeg skulle fortsætte lige ud, afmærkningen sagde, jeg skulle følge stien ved siden af. Jeg valgte at følge kortet og nåede mit mål. Måske bare et udtryk for, at flere stier fører samme sted hen. Foto: Mette Graugaard

Jeg konsulterede mit printede kort og holdt til venstre. Efter at have passeret rislende vand over broer, vandret i skovens dybe, stille ro, som jeg også mødte andre, der nød, glædede jeg mig snart over, at turen havde ført mig til destinationen Stampe Mølle. Her satte jeg mig på en bænk med min madpakke og nød udsigten over skov og bakker og tænkte på dengang, hestekærrer kørte til møllen for at få malet mel.

Mit mål havde været at flette over på en blå rute for at komme tilbage ad en anden vej. Det droppede jeg. Nu var det gået så godt, turen var smuk, og den kunne bestemt godt nydes i modsat retning. Så jeg vendte om, følte mig pludselig hjemmevant og vandrede målrettet tilbage med fornemmelsen af, at kendskabet til ruten gjorde den betydelig kortere.

Alt sammen en lektion i, at vel kan man sætte sig mål, men oplevelsen af naturen bliver ikke mindre af en lille omvej.

Rørbæk Sø

Bedste tip er at skaffe sig kort over vandreture ved Rørbæk Sø på www.naturstyrelsen.dk. Googler man Rørbæk Sø, dukker det op. Den ligger mellem Nørre Snede  og Thyregod.

Rørbæk Sø er skabt ved smeltning af en gigantisk isblok i dalbunden. I området findes også Gudenåens og Skjernåens udspring samt Danmarks største egekrat, Tinnet Krat.

De afmærkede vandreture varierer mellem 1,5 og 13 kilometer. I beskrivelsen af den enkelte tur kan man læse lidt om, hvad man ser, og hvor kuperet ruten er.

Området byder på i alt 49 kilometer afmærkede ruter, så det giver også mulighed for at gå en dobbeltrute.

Til hver rute er der afmærket, hvor man kan parkere.

I området findes også bålhytter, bord og bænke, toilet, telt- og shelterplads.

Dette er sjette afsnit af "Sommerudflugten". De foregående artikler er bragt de fem seneste søndage.

Der er træer så høje, at man bliver helt svimmel, hvis man lægger hovedet tilbage for at se på trætoppene. Foto: Mette Graugaard
De vilde blomster tiltrækker brumbasser og sommerfugle. Har man lyst til at lære planternes navne at kende, kan man for eksempel downloade den gratis app "plantsnap", hvor man ved at tage et billede kan få plantens navn. Foto: Mette Graugaard
Man kan også i det åbne landskab se, hvordan isen har skabt dalen, der munder ud i Rørbæk Sø. Her nyder en flok køer livet med at tygge drøv. Foto: Mette Graugaard
Broer sørger for, at man kan gå tørskoet ved søen, dog var der nogle steder lidt mudrede stier. Foto: Mette Graugaard
De mange vandreruter er tydeligt angivet, så gælder det bare om at vende kortet rigtigt ind i sit hoved, men det er svært at komme helt på afveje. Foto: Mette Graugaard
Annonce
Horsens

Tag kandidattesten til kommunalvalget her

Horsens For abonnenter

Vejdirektoratet ser intet behov for ny omfartsvej: Men den er alligevel nødvendig, vurderer kommunen

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Mandagens coronatal: 1411 nye coronasmittede - højeste tal i efteråret

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Ny øverste chef for 7000 kommunalt ansatte i Horsens: Charlotte Lyrskov udnævnt til ny kommunaldirektør

Horsens For abonnenter

Fra sofatid foran tv'et til huskøb i Stensballe: - I Horsens er der noget for alle

Erhverv

Første af sin art i Danmark: Nu er byggeriet af kollegium for håndværkere i gang på godsbanearealet

Podcast

Togbroen over Vejlefjord spøger stadig hos Else og John: - Om natten vil det blive helt forfærdeligt for os

Forsvarsministeriet kendte til forurening og trussel mod grundvand: Ordførere kritiserer manglende orientering

HH Elite For abonnenter

Kvalitet og bredde til forskel: HH Elites ti måls-sejr afslørede disse fire afgørende styrker

Horsens

Partiformand var med til at skyde Venstres valgkamp i gang: Ravn vil sætte en stopper for beskidt spildevand, der havner i fjorden

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Horsens

Det er sjældent, at der går vaskeægte røvhuller rundt iblandt os: 1250 elever mødte ind til første skoledag blandt stilladser og arbejdsfolk

For abonnenter

Mette Frederiksens brutale højre hånd fra Esbjerg i fokus for vilde sms’er

Navne

Malene fra Horsens bliver ny chef for bibliotekerne og Borgerservice i Billund

Horsens For abonnenter

Tomt torv i Horsens skal snart være fortid, hvis det står til borgmesteren: Vi skal række ud til klyngen af stadeholdere

Horsens

Vil du blive klogere på kandidaterne, inden du sætter dit kryds? Her er overblikket over de lokale vælgermøder

Annonce